eremit.dk
Sti: Forside > Forfatterindeks > Kong Kristian den fjerde og hans mænd på Bremerholm.

Kong Kristian den fjerde og hans mænd på Bremerholm.
    - Kapitel III

Kbh., Gyldendalske Boghandel, 1889

Hans Daniel Lind (1847-1924)


Denne eTekst er en nøjagtig kopi af teksten i den originale trykte udgave. Teksten er fremstillet med OCR teknik hos eremit.dk, og udgivet september 2004. Teksten er fremstillet til undervisning og forskning, og kan frit bruges til sådanne ikke kommercielle formål.


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

III.

Kongelig Majestæts Skibsofficerer,

nærmest under Rigens Admiral.

Kong Kristian den fjerdes Søofficerer udgøre en særegen Klasse af Kongens Tjenere paa Bremerholm, talrigere end alle de andre Embedsklasser tilsammen. De havde nærmest at være Rigsadmiralens Kommando hørige og lydige, medens Holmens Admiral, under hvem de øvrige Holmens Tjenere sorterede, kun undtagelsesvis, især i Rigsadmiralens Fraværelse og paa dennes Vegne, udstedte Befalinger til Officererne.

Skibsofficererne antoges i Almindelighed i Tjenesten af Kongen selv paa Forslag af Rigens eller Holmens Admiral. I Følge den sidstnævnte Admirals Instruks maatte ingen betros eller bestilles for Skibsofficer, med mindre han til den Bestilling, han tilforordnet og betroet blev, dygtig kunde være. 1636 tilbød en vidt berejst dansk Sømand og en fra Sverig flygtet Skibskaptejn Kongen deres Tjeneste, hvorfor Rigsadmiralen fik Befaling til at tage dem for sig, forhøre og eksaminere og, saa fremt de fandtes dygtige, antage dem i Tjenesten. Kongen opstillede naturligvis selv de Betingelser, paa hvilke vedkommende antoges i Marinen; det var dog ikke

[118]

119

Tilfældet med en Kaptejn, som 1640 præsenterede Kongen sin Tjeneste med det Forbehold, at han ikke vilde bruges henad Frankrig, Sverig eller Holland, men Kongen svarede, at vilde han intet slaa indifferenter paa dem, som vilde slaa paa Kongen, saa maatte Kaptejnen blive der, som han var; man vilde nok komme til Rette uden ham. - I Sverig havde det været Skik, at Admiralerne antog og befordrede de yngre Officerer, men henimod Slutningen af vor Periode hævdede Kongen sin Ret til at ansætte alle Officerer, afskedige dem, der vare for gamle til at tjene, og kassere dem, der fandtes efterladne 1).

Da det maaske kan være af nogen Interesse at se, hvorledes Tilgangen af nye Kræfter til Officerkorpset skete i vort Tidsrum, ville vi anføre nedenfor staaende Tal, der dog alle maa betragtes som Minimumstal og især for Tidsrummets første Halvdel kun kunne være tilnærmelsesvis nøjagtige.

1596 antoges   2 Officerer.       1628 antoges 38 (50) Officerer.
1600 ---   2 --- 1629 ---   8 (14) ---
1605 ---   2 (3) 2)--- 1630 --- 10 (17) ---
1610 ---   3 (25) --- 1635 ---   5 (7) ---
1611 --- 14 (18) --- 1640 --- 19 (22) ---
1612 ---   1(10) --- 1644 --- 34 (46) ---
1620 ---   5 (7) --- 1645 --- 19 (40) ---
1624 ---   9 (13) --- 1647 ---       (1) ---
1627 ---   8 (13) ---

Den over Officersæmner afholdte Eksamen kunde ikke være særdeles skarp; der fordredes vel nogen praktisk Sømandsdygtighed og lange Søfarter af de borgerlige

__________

1) Sj. Tegn. XXIII, 125. XXVI, 15. Sj. Reg. 18, 517. Kbh. Dipl. V, 88. Breve III, 301. Bäckström 85.

2) Det første Tal angaar de Officerer, hvis Ansættelsesdag kændes; det andet (i Parentes) angiver Summen af de førstnævnte og af dem, som desuden maa formodes at være komne i Tjenesten det nævnte Aar.


120

Aspiranter og den sædvanlige ridderlige Færdighed hos de adelige; Eksaminator selv - Admiralen - manglede maaske ogsaa den fornødne Indsigt til at anstille en indtrængende Prøve. En ordnet Lærlingeinstitution for Søofficerer er heller ikke at paavise i vort Tidsrum; det modbevises ikke af den Omstændighed, at der saavel i Søkrigsartiklerne af 1625 som i Ove Geddes Beretning om den ostindiske Fart omtales Adelsburser om Bord paa Orlogsskibene, thi disse Personer vare sikkert en Art Underbefalingsmænd for Landtropperne, som ofte udgjorde en ikke ringe Del af Skibsbesætningen. Lige saa lidt er der forefundet Bestemmelser, som paalagde Officererne efter deres Antagelse i Tjenesten at dygtiggøre sig i deres Fag. I Sverig var det i det mindste paatænkt, at Officererne skulde tilholdes at lære selv at forstaa alt, hvad der hører til Søvæsnet, og i Synderlighed, hvad Orden der bør holdes under Sejl, under Fægtning, og naar der kastes eller lettes Anker, paa det enhver kunde forstaa sit Kald og Embede og i Stedet for Skam og Skade indlægge sig Ære og Berømmelse; Admiralitetet skulde til den Ende indskrive alle Haande skønne Søkort og Sejlations-Bøger og Instrumenter, især saadanne Bøger, som vise andre Nationers fornemste Admiraliteters Tilstand, Vilkaar og mærkelige Bedrifter til Søs, hvilke Skrifter ikke alene Admiralerne og Viceadmiralerne flittig skulde læse, men ogsaa samtlige Officerer dertil holdes, at de det samme gjorde. Den danske Marinestyrelse har ikke fundet det nødvendigt at fremkomme med en Befaling af lignende Art, hvilket maatte synes at være særlig nødvendig paa en Tid, da det ikke var en given Sag, at ellers dygtige Søofficerer forstod sig paa saadanne "Subtiliteter" som at læse og skrive -; Styrelsen kan snarere synes at have afskaaret Officererne den Lejlighed til Belærelse, som det indbyrdes Samkvem tilbyder. I en


121

Anordning, som udkom 1623, erklærede nemlig Kongen, at han havde erfaret, hvorledes en Del kgl. Skibsofficerer, naar de vare til Skibs eller i andre Forsamlinger, hvor Søfolket det kunde høre, tit og ofte understod sig "adskillig Diskurs at bringe paa Bane, hvorledes med Skibsunderholdning, Spisning, Arbejde og andet saadant forholdes udi Holland og paa andre fremmede Steder, dermed deres egen Forfarenhed at give til Kænde, og ikke agte, at de derudinden Folket stor Uvillighed og Ulejlighed tit og ofte foraarsager, og at saadanne Ord snarere ere "Myttmaggerie" at tilregne end noget andet". Kongen befalede derfor Officererne under høj Straf at entholde sig saadan Snak, som Kongen til Skade og Utjeneste og dennem selv til føje Reputation geraadede. Det er øjensynligt, at et saadant Forbud, der aabenbart var dikteret af Hensynet til Subordinationens Fremme, kunde have en langt videre Rækkeevne end oprindelig tilsigtet og hindre yngre Officerer i at drage Nytte af ældres og mere berejstes "Forfarenhed". Men naar Styrelsen saaledes i det hele endnu manglede Blik for Betydningen af Officerernes Uddannelse, kunde de Fordringer, der stilledes til dem ved deres Antagelse, heller ikke være store 1).

Vare Aspiranterne befundne dygtige nok, efter Tidernes Lejlighed, maatte de aflægge Troskabseden i Admiralens og de øvrige Officerers Nærværelse. Men selv om de ikke fik Lejlighed til straks at sværge, galdt den Regel for dem, at alle, som vilde opberge Penge i Kongens Tjeneste, vare at agte lige med dem, der havde "soret". Endvidere udfærdigedes et Bestallingsbrev eller en "Bestilling", der egenhændigt blev underskrevet af Kongen og derefter indførtes i Kancelliprotokollerne (og

__________

1) Garde, Efterr. I, 119. Schlegel, Saml. I, 2, 63. 101. Bäckström 92. Sj. Reg. 17, 379. Breve III, 377.


122

under Tiden tillige i Rentekamrets Bestallingsprotokol), hvorfor disse Bøger, der ogsaa opbevare Afskrifter af de Ordrer, Søofficererne have modtaget i Embeds Medfør, saaledes afgive vigtige og paalidelige Bidrag til Officerernes Personalia.

Bestillingsbrevet indeholdt Bestemmelser om Ydelsen af Aarslønnen, af Hofklædningen og (under Tiden) af Kosten om Bord. Aarslønnen udbetaltes i Reglen af Klædekammerskriveren. Først fra 1620 skælnes der udtrykkelig mellem Løjtnanter og Kaptejner; før den Tid fandtes kun "Kaptejner" med en Løn, der varierede fra 100 til 300 Dlr. aarlig; den almindelige Løn var dog 200 Dlr. Løjtnanter begyndte med 150 Dlr., som mod Slutningen af Tidsrummet øgedes til 200 Dlr.; de samtidige Kaptejner havde 200 Dlr. til Begyndelsesgage, som temmelig hurtig steg til 300 Dlr. og for enkelte udkaarne Personers Vedkommende endog til 400. Kongen skrev 1642: "Der er antagen tvende (Skibskaptejner), som er lovet, den ene 800 og den anden 600 Dlr. omAaret. Og vil en Part af de andre ogsaa forbedres deres Besolding". Den omtalte Forbedring fandt virkelig Sted, men hine to Kaptejner maa være lønnede af Kongens eget Kammer, thi i Klædekammerskriverens Regnskab forekomme de ikke. Imidlertid fandt noget lignende Sted 1647, thi da berettes det, at to hollandske Kaptejner havde 100 Dlr. større Løn end de øvrige Officerer. - Baade Kaptejner og Løjtnanter havde endvidere i Reglen normeret "Hofklæde", der leveredes dem in natura eller i Penge af Klædekamret 1). Medens Officererne maatte "koste" sig selv, naar de vare i Land,

__________

1) Der tildeltes Officererne enten "sædvanlig Hofklædning" eller "Hofklædning selvanden" eller "selvtredje". Da Antallet af Klædningerne nogenlunde rettede sig efter Lønningernes Størrelse, er i alle nedenfor staaende Levnetsbeskrivelser Tallet derpaa ikke anført, men det maa erindres, at Hofklædningen, skønt ikke udtrykkelig nævnt, stedse udgjorde en Bestanddel af enhver Officers Lønning.


123

fik de under Udkommando Kosten om Bord in natura, men 11. Sept. 1623 befalede Kongen: "Vi ere til Sinds herefter ingen Fetalje paa Kajuten at medgive vores Kaptejner og Skibshøvedsmænd, som blive kommanderet paa vore Skibe at sejle, men for hver Maaned, de paa vore Skibe sejlendes vorder, paa sig selv og sin egen medhavende Karl og Tjener 20 Kur. Dlr., og dersom nogen af dennem tilforordnes en Løjtnant, da paa samme Løjtnant og hans Dreng 16 Kur. Dlr." - Hvad Naturalforplejning de desuagtet begærede paa Provianthuset til Brug om Bord, skulde beregnes efter en vis Takst, og Beløbet afdrages i deres Kostpenge, saa at Kongen kunde være uden Skade og Kaptejnerne have god Fyldest af deres Penge. Snart efter forekomme Kostpengene opførte i Klædekammerregnskaberne, hvis Værd i personalhistorisk Henseende derved betydelig forøges. - Til Sammenligning skal anføres, at en Kaptejn i den svenske Marine havde ved denne Tid 400 à 475 Dlr. aarlig og en Løjtnant 270; noget senere vare Summerne henholdsvis 430 à 500 og 310. Det ses dog ikke, om de svenske Officerer ved Siden af Pengelønnen ogsaa have modtaget Klæde og Kost 1).

Som kgl. Embedsmænd vare de danske Skibsofficerer fritagne for al borgerlig Skat og Tynge i den By, hvori de boede, naar de ikke brugte borgerlig Næring, hvilke dog nogle gjorde uden at ville betale Skat eller gøre Vagt. Fra Helsingør indløb der saaledes 1627 Klage over, at der boende Skibskaptejner ikke vilde kontribuere i Skat og Tynge, hvorfor Borgmester og Raad fik Anvisning paa at rette sig efter Forordningerne; men det viste sig nogle Aar efter, at de kgl. Tjenere samme

__________

1) Breve IV, 186. Sj. Tegn. XXII, 288. XXIII, 20. Bäckström 390. 405. Bruun, Kurt Adl. 422.


124

Steds brugte stor Handel og Købmandskab med de fremmede paa Reden og i andre Maader, og der udgik derfor Ordre til at tiltale dem efter Lov og Ret, skønt der ogsaa lød Klage fra Officerernes Side. 1628 maatte Officererne deltage i Udredelsen af den almindelige Skat, men dens Størrelse blev fastsat for deres Vedkommende af Statholderen og Holmens Admiral efter enhvers Formue, da de havde beklaget sig over, hvorledes de med Skat at udgive overiledes og over deres Formue besværedes af Borgmester og Raad. 1638 handlede Statholderen med de kgl. Tjenere, som dependerede af "vores Holm", om, at de en anseelig Hjælp paa et Aars Tid vilde bevilge til Rigens Defension; 1639 maatte de give to af hvert hundrede, "de paa Rente ud staaende havde" Lignende Fordring stilledes til de samme Tjenere 1642 og 1647. 1645 kunde de ikke undgaa at betale Mandtalspenge, men denne Kopskat opkrævedes hos dem ikke af Magistraten, men annammedes af Rentemestrene; og de, som ejede Vaaninger og Gaarde i København, bidrog tillige til Fortifikationen 1).

Udkommanderedes Officererne til Søs som Chefer, medgaves dem en Instruktion, som - under Tiden meget omstændelig - angav dem den Opgave, de skulde løse; et Søpas, der, modsat Instruksen, ikke skulde hemmeligholdes, men havde en officiel Karakter og kunde forevises i paakommende Tilfælde; og endelig skrevne eller trykte Skibsartikler til Justitsens Overholdelse om Bord. De to førstnævnte Dokumenter indførtes al Tid i Kancelliets Registre og give os saaledes nøjagtig Besked om, hvad der har været Øjemedet med Officerernes Udsendelse, derimod ikke om, hvor vidt det befalede

__________

1) Sj. Tegn. XXVIII, 245. 363. 398. 430. XXVI, 215. 330. 342. 407. XXIV, 203. XXIII, 405. XXVII, 278. 355. XXIX, Kbh. Dipl. V, 62. 110. 278. Rentek. 1877, 130.


125

virkelig er blevet udført. Instrukserne udfærdigedes paa Kongens eget Bud eller i hans Fraværelse af indsatte Regeringsraader eller andre paa hans Vegne; under Tiden sendte Kongen Instrukser med tomt Rum for Navnene, hvilke Rigsadmiralen, Statholderen eller Rigshofmesteren da tilføjede efter deres Tykke og Kændskab til Personellet. - Havde Skibet modtaget de ovennævnte Dokumenter, maatte det ofte "paa Strømmen" oppebie det rette Tidspunkt til Afsejlingen, og saa længe maatte Officererne modstaa Fristelsen til at ligge om Natten i Byen, "hvor de ellers gærne pleje at lade sig finde", - og over Hoved afholde sig fra at gaa fra Borde uden Admiralens Tilladelse. - Var man endelig kommen under Sejl, havde Kaptejn og Løjtnant Overkommandoen og Hovedansvaret, medens den egentlige Navigering overlodes til Skipperen. Paa Togtet maatte Officererne iagttage flere Ordinansers Overholdelse. Saaledes var det befalet dem at holde en Journal over hele Rejsen og indføre deri, hvilke Steder de befandt sig, at man deraf kunde erfare, om de af Nød søgte Havn og forsømte det, dem befalet var, eller ikke. Der medgaves dem ogsaa en "aaben Fortegnelse" over, hvor mange Baadsmænd og hvor meget Proviant og Brændeved der medgaves (eller senere tilførtes) Skibet; herpaa havde Chefen at lade anføre Rejsens Længde, Mandskabets vekslende Størrelse og hvad der fortæredes paa Togtet. Naar man betænker, hvor tilbøjelig Datiden var til at lægge Glæde for Dagen ved højt larmende Salver af skarpladte Vaaben, Geværer og Kanoner, kan man forstaa, hvor vanskeligt det maatte være for vore Officerer at overholde Forbudet fra 1623 om overflødige Æresskud. Saadanne Skud, der fordum afgaves, naar danske Orlogsskibe mødte hverandre, passerede Kronborg eller en anden Fæstning eller sejlede fra og til Holmen og Flaadens Leje, og naar Gesandter,


126

Admiraler og Skibschefer gik til og fra Borde, vare fra nu af forbudte, undtagen, naar Kongen var om Bord eller udtrykkelig befalede Skydningen. Fremmedes Saluter skulde dog besvares. Hvad Ammunition Skibsofficererne imod denne Forordnings Bydende bortskød, maatte de selv betale; det kunde løbe op til forholdsvis betydelige Summer, som paa Klædekamret afkortedes i deres Lønning. For et Skud af et Stykke paa 1 Pund betaltes 1 enkende Daler, paa 2-4 Pund 2 Dlr., paa 5-7 Pund 3 Dlr., paa 8 Pund og derover: en Rosenobel. - Naar Togtet var endt, maatte Chefen ikke gaa fra Borde og "Køkkenet ikke slukkes", førend Arkelimesteren, Skipperen og Skibsskriveren havde berigtiget deres Regnskaber, henholdsvis paa Tøjhuset, Holmen og Provianthuset. Men dermed var Officerens Hverv endt for dette Togts Vedkommende. Ved Skibets Aflevering handlede de danske Skibschefer ikke saa egennyttigt som deres samtidige svenske Kolleger, der, naar de kom i Vinterhavn med Skibene, borttog af disse alt, hvad de kunde "klå och få", ikke blot den tiloversblevne Proviant, men ogsaa Musketter, "Grytor" og hvad andet der hørte til Skibene, saa at alle disse Ting maatte anskaffes paa ny, naar Skibet atter skulde i Søen 1).

Til Lands gjorde Officererne Tjeneste især ved at sidde i Retten og ved at holde Vagt paa Holmen og Orlogsskibene. Hvad Vagttjenesten angaar, skal her bemærkes, at en udenfor København boende Officer kunde med Admiralens Minde lade en anden Skibskaptejn "vaage" for sig; ligesaa, naar vedkommende Officer var

__________

1) Graah, Søkrigshist. 99. Breve III, 348. Garde, Efterr. I, 107. 114. Sj. Tegn. XXV, 227. XXVI, 165. XXII, 278. Holm. Art. 1625, se dog Sj. Tegn. XXII, 351. Bäckström 63. Om Skippernes Myndighed om Bord se Kap. IV, A. Om "den megen Skyden" Tr. Lund, Indre Hist. VI, 186.


127

syg eller fraværende af højnødig Aarsag. Tvist angaaende Vagtens Fordeling afgjordes af Statholderen eller Holmens Admiral. Det paalaa Officererne at tilse "Skar- oc Skiltuachterne" og at hindre Tyverier fra Vagtmandskabets Side; blev noget stjaalet, skulde Baadsmændene, hvoraf den paagældende Vagt bestod, enten udlægge Tyven eller erstatte det bortstjaalne. Ingen uden Officererne maatte om Natten passere i Baad mellem Holmen og Flaaden, og det endda ikke uden at give "Ordet". Paakom der Flaaden nogen Fare om Natten, affyredes der Skud af Flaadevagten for at avertere Holmens Vagt. Intet Skib maatte om Dagen "sætte" for nær Flaaden eller ved Nattetid sejle Flaaden og Tønden forbi 1).

Hvor stor Dygtighed og Indsigt udviste nu Kristian IV's Skibsofficerer i den Tjeneste, som saaledes var dem betroet ? De allerfleste af Datidens Vidnesbyrd, som ere bevarede for os, tyde nærmest paa, at Officerkorpset i sin Helhed har ladet det mangle paa Duelighed i sin Gærning. Flere saadanne ugunstige Domme fældes af de officielle Kongebreve. 1611 klages der over Officerernes uskaansomme Visitering af fremmede, især hollandske Skibe, hvorover der i Udlandet havde rejst sig et stort Skrig, hvilken Fremgangsmaade med Slag, Hug og Penges Fratagelse kun kunde forklares af Kaptejnernes Uerfarenhed og egen Nyttighed. 1628 forholdt Udliggerne sig ganske utilbørligt mod de erobrede Skuder, plyndrede dem, opbrød Lasten og gennemrodede Brevskaberne, som fandtes om Bord; det maatte forbydes dem under Trusel af Livsstraf. Da Fribyttere 1633 gjorde mange Røverier under Norge, fik Rigsadmiralen Befaling at udsende Skibe imod dem, men der tilføjedes udtrykkelig: "I de Officerer

__________

1) Holm. Art. 1625. Om Vagten se endvidere S. 27 og Kap. IV, B; om Officerernes Retsidden Kap. IV, C.


128

derpaa« anordner, som Lyst haver at holde Søen og saadan Gevalt at afværge og ikke at begive sig udi Havner og der søge deres Fordel". - Ogsaa Rigsraadet delte den ugunstige Mening om Skibskaptejnerne. 1638 fandt Raadet det fornødent at besætte Flaaden med Officerer, der besad mere Kyndighed og Erfarenhed i Søvæsnet end de Mænd, som man havde i Tjenesten; og saadanne kunde man kun opnaa ved at forskrive dem fra Udlandet. - Og nu Kongens egenhændige Breve. 1628 blev en Galej erobret af Fjenden ved Assens: "Vi eragter, (det) at være sket af den store Flittighed, vore Kaptejner og Søfolk følger". 1635 skriver Kongen efter en Rejse til Norge: "Jeg haver paa denne stakkede Tid erfaret alle Haande om vore ærlige Kaptejner. Naar en af dem erfarer, at en Dynkerker ligger udi en Havn, da er enten hans Styremand ikke saa vel derinde bekændt, som han begærer, eller og, at hans Skib stikker for dybt, saa at han intet kan forfølge Dynkerkeren; der findes ingen af de smaa Havner, som af Dynkerkere kan bruges, som der jo er 6 Alen Dyb udi; mens det er Meningen, at vores Kaptejner intet gærne vil daran. Vores Kaptejners Skikkelighed, den haver jeg erfaret paa disse tvende fine Mænd, som er med paa Delmenhorst og Rafael. De Dannemænd laa saa nær hos mig her i Havnen (Flækkerø), at man kunde tale til dem, og vilde endda intet om Bord at hente Ordet, mens lod smukt føre Vagten op den Tid, det kom dem til Pas, hvorfor jeg viste dem, at det var intet Maneren, og lod sætte dem den Nat i Bolten ved den store Mast". Det var ogsaa Tegn paa Kongens ringe Tillid til Officererne, at han dette Aar ansatte en Mand i Norge til ved visse Tid og Dag at antegne, naar Skibscheferne ankom og afsejlede i nogle nærmere bestemte Havne, "paa det vi deraf kan erfare vore Kaptejner og Udliggere deres Flittighed". Samme Aar havde en


129

"Monsiør" Skibschef ikke vist Kongens Skib den fornødne Ære, hvorfor Kongen inte kunde se, hvad slig en "Æsel" kunde blive ham nyttig. 1638 ønsker Kongen sig vederhæftige Skibsofficerer; "at faa de lumpne Hunde, en Part, som i Tjenesten er, et ærligt Skib under Fødderne, det er ikke alene farligt, men schimpflich". 1639 skulde atter Dynkerkerne forfølges af Søofficerer, men de maatte "have mere Courage end en Part af vores haver". Da Smugleriet af Salpeter 1640 skulde hindres ved udsendte Orlogsskibe, siger Kongen: "Gud give, jeg havde tjenlige Folk dertil, da var det godt at corrigere". Efter Slaget paa Kolbergerhede 1644 hedder det: "Jeg havde mine Admiraler og deres Under-Officerer om Borde og gjorde dem stor Fortrøstning paa Stejle og Hjul, om de ikke fægter bedre, end de gjorde sidst. Rigens Admirals Trup lod hannem fægte et godt Stund ganske alene. Mig brugte de til et Skærmbrædt mellem dem og Fjenden; en af mine skød mig igennem Fokken. Saa at jeg haver det rette Selskab at drages med. Hvorledes Rigens Admirals Skadron stod hos hannem, det bør de, som den kommanderede, forsvare. Pros Munds Skadron holdte sig ikke et Haar bedre". 1646 udtaler Kongen: "Landsens Defension (bør) saaledes i Fredstid anstilles, at man med Gud i Himlens naadige Bistand til Lands og Vands kan have Ære, Tjeneste og Sikkerhed (der)af, hvortil vil ærlige og fornemme Officerer til Lands og Vands, som forstaar det, som de giver dem ud for". Føje vi nu hertil, at mange af Søslagene i Krigen 1644-45 havde Retssager angaaende Officerernes "Komportement" som Efterveer, da giver det hele et meget mørkt Billede af Datidens Søofficerstand. Man maa da undre sig højlig over, at der dog kunde udrettes saa meget til Søs, som der udrettedes, da man kun havde slige daarlige Kræfter til sin Raadighed; desto større bliver Kongen for vore Øjne i disse smaa Omgivelser.


130

Spørgsmaalet er dog, om dette mørke Billede er fuldt lignende. Indtrykket af den udtalte haarde Dom svækkes en Del, naar vi betænke, at der har været mere Anledning til at opbevare de dadlende Vidnesbyrd end de rosende; disse ere i langt mindre Grad iøjnefaldende end hine, og da de ikke helt mangle, - som naar Kongen ønsker en Plads besat med N. N. "eller en anden dygtig Skibskaptejn", eller naar Kongen udbryder: "Rigsadmiralen satte sit Liv til som en ærlig Mand", - maa det antages, at de rosende Udsagn, hvis de kændtes i samme Udstrækning som de nedsættende, vilde ændre vor Dom om Datidens Officerkorps betydelig. Dog kan det vel ikke nægtes, at Standen i sin Helhed ikke fyldestgjorde de Fordringer, man stillede til den; en anden Sag er det, om disse Fordringer ikke vare for strænge, blandt andet i Forhold til den Uddannelse, som det offentlige lod denne Stand blive til Del 1).

Det var dog et mindre Antal af Officererne, som især gav Anledning til Forargelse og strænge Domme, nemlig de adelige Medlemmer af Korpset. At Adelsmænd, hos hvem den største Almendannelse, forenet med ridderlige Færdigheder, jo kunde forudsættes, maatte nyde mange Forrettigheder i Officerstanden fremfor de borgerlig fødte, ja være selvskrevne til de højeste Poster, kan under de daværende Forhold anses for en Selvfølge; i Sverig var det samme Tilfældet med Skibshøvedsmændene, "hvilka konungen helst ville hafva af adeln". Det kunde derfor ikke undgaa selv fremmedes Opmærksomhed, at borgerlige Officerer kun kunde vente at blive Kaptejner paa enkelte Skibe; Admiraler og Eskadrechefer bleve de altsaa ikkun

__________

1) Sj. Tegn. XX, 412. XXIV, 103. XXV, 227. Garde, Efterr. I, 138. Fridericia II, 98. Breve (Molbech) I, 322. Breve II, 393. III, 202. 261. 308. IV, 484. 488. V, 53. D. Saml. VI. Bruun, Kolbergh. N. Rigsr. VII, 60.


131

sjældent. Især efter den uheldige Krig 1644-45 brød Harmen over de adeliges formentlig uberettigede Overvægt ret løs. Saaledes udtaltes der: "Vores Herremænd, de duer hverken til Lands eller Vands. Hvad Invention eller Praktik er ved Adelen nu gjort, at den gemene Mand det jo langt bedre kunde forrette, om de maatte bruges dertil ? de, som ere dygtige, kunde vel findes, og flere skulde (der) blive, om en god Karl, der udi fremmede Lande havde lært noget, sit Fædreland til gode, kunde blive befordret! Af Kaptejnerne monne vel den fjerde (Del) en Officie tilforn have betjent, men for Vild og Venskab ere en hel Del antagne. Aarsagen (er), at de, der antager saadanne, forstaar det ikke selver og ved ikke at eksaminere en Karl. En Admiral bør ikke at gaa efter sit eget Hoved eller at tage tvende eller trende Adelkaptejner alene med sig udi Raadet, som en føje Ting ved der af at sige, og lade den private Stand staa uden for Kajuten; der kan end ogsaa findes en god Belæg hos en privat. Maatte ikke en Kaptejn, som sagde Sandhed om en Part af Adelkaptejnerne, betjene Holmen paa en Maaneds Tid ?" Saadanne Udtalelser antyde en stærk Spænding mellem de adelige og borgerlige Elementer i Officerkorpset 1).

Det Fortrin, som de adelige Officerer altsaa havde at glæde sig ved, kunde i hvert Fald ikke retfærdiggøres ved deres Overvægt i numerisk Henseende, thi de vare i afgjort Mindretal blandt deres Standsfæller. Ville vi kaste et Blik paa de os bekændte Officerers Oprindelse og Fødsel, da vil en Undersøgelse heraf ikkun give et meget upaalideligt Resultat, da vi jo som oftest kun have

__________

1) Schlegel, Saml. II, 1, 135. Bäckström 28. D. Mag. 4 R. VI, 279. Selv en temmelig fremrykket Alder var ikke nogen Hindring for en Officers Antagelse, naar han blot var Herremand. Breve IV, 427. E. Holm I, 458.


132

selve Navnene til Vejledning. Men vove vi alligevel et Forsøg, da vil det vise sig, at af alle 440 her nævftte Officerer vare 300 eller 68 pCt. af dansk-norsk Nationalitet, 90 Mænd eller 20 pCt. af hollandsk, 30 Officerer eller 7 pCt. af tysk og 20 Mænd eller 4 pCt. af anden (spansk, engelsk, skotsk, fransk) Oprindelse. Langt over Halvdelen maa altsaa anses for at have været danske. Men af disse vare atter 180 borgerlig fødte, - 41 pCt. af hele Officerstanden, - og kun 120 af Adelsbyrd, altsaa 27 pCt. af alle Officerer tilsammen. Uagtet Adelsmændene saaledes vare de færreste i Antal, havde de dog de bedste Udsigter til Forfremmelse.

Undersøges Antallet af de Officerer, der til enhver given Tid vare i Kongens Tjeneste, vil der kunne anføres følgende omtrentlige Tal:

Aar. Officerer i Tjeneste.     Aar. Officerer i Tjeneste.
1588 .....   21 1627 .....   38
1595 .....   21 1628 .....   85
1600 .....   21 1629 .....   87
1605 .....   18 1630 .....   64
1610 .....   42 1635 .....   56
1611 .....   44 1640 .....   82
1612 .....   42 1644 ..... 128
1620 .....   31 1645 ..... 130
1624 .....   35 1647 .....   64

Officererne forløvedes eller afskedigedes vistnok af Kongen, men Resolutionen herom indførtes da ikke, saaledes som Bestallingen, i Kancelliets Bøger, og kun Regnskaberne give os Underretning om, naar Afskedigelsen har fundet Sted. Om nogen Forpligtelse for Staten til at underholde den forløvede med en Efterløn var der som Regel ikke Tale; det er Undtagelser, naar f. Eks. en afskediget Skibsløjtnant 1634 faar Tilladelse til at nedsætte sig i hvilken Købstad i Danmark og Norge, han selv lyster, og


133

dér være fri for al kgl. og borgerlig Tynge, saa længe han ingen borgerlig Næring bruger, eller naar en afskediget Søkaptejn 1647 fritages for borgerlig Tynge i København; - og end mere, naar en Skibskaptejn, der 1644 afskedigedes efter en lang og hæderlig Tjenestetid paa Grund af Alderdom, faar Bevilling paa at maatte nyde paa Livstid den Besolding, han har haft, medens han var i Tjenesten. Heller ikke synes der at være anvist Officerernes Enker nogen som helst Forsørgelse; naar derfor en Enke 1647 fik en Understøttelse, som endog senere forøgedes, da skete det vistnok, fordi hendes Mand - en Udlænding - i et Slag havde fundet Heltedøden, og der opfyldtes ved denne Gave kun det Løfte, som Krigsartiklerne af 1625 havde givet om "Rekompens for ekstraordinarie Tjeneste", idet der bliver tilsagt: "Æventyrer nogen sig til vor Tjeneste højt og videre, end af hannem kan formodes, han og hans efterladte Hustru og Børn skulle og højere af os belønnes, hvad heller han mister Liv, Lem, saares eller ikke" 1).

I den nedenfor staaende Samling af Levnetsbeskrivelser ville Officererne findes anførte efter deres Aldersorden. idet vi dog ofte maa nøjes med at betragte det Aar, en Officer nævnes første Gang, som Ansættelsesaaret. Da Klædekammerregnskaberne fattes for omtrent Halvdelen af Tidsrummets Aargange; da disse Regnskaber ingenlunde nævne alle tjenende Officerer, idet flere fik deres Gager udbetalt af andre Kasser eller havde Indtægten af Len i Stedet for Besolding; og da selv Kancelliprotokollerne især i Tidsrummets Begyndelse maa mistænkes for nogen Ufuldstændighed, - kan der ikke opstilles en nogenlunde fuldtallig Række af Officerer før fra Aaret

__________

1) N. Rigsr. VI, 669. Sj. Reg. 21, 301. 604. 584. Klæd. 1649.


134

1621. - De Levnetsløb, som angaa Personer, om hvis Stilling som fast ansatte Officerer der kan næres Tvivl, ville findes trykte med mindre Skrift.

__________



<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

Opdateret: lør sep 11 20:53:49 CEST 2004
© eremit.dk 2001 - 2010 . Må frit anvendes og citeres med kildeangivelse
Kontakt:

Creative Commons License
Dette værk er licensieret under en Creative Commons Navngivelse-Ikke-kommerciel-Ingen bearbejdelser 2.5 Danmark Licens.

Valid HTML 4.01 Transitional  Valid CSS!
Sidens top