eremit.dk
Sti: Forside > Forfatterindeks > Kong Kristian den fjerde og hans mænd på Bremerholm.

Kong Kristian den fjerde og hans mænd på Bremerholm.
    - Kapitel II C

Kbh., Gyldendalske Boghandel, 1889

Hans Daniel Lind (1847-1924)


Denne eTekst er en nøjagtig kopi af teksten i den originale trykte udgave. Teksten er fremstillet med OCR teknik hos eremit.dk, og udgivet september 2004. Teksten er fremstillet til undervisning og forskning, og kan frit bruges til sådanne ikke kommercielle formål.


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

82

C.

Skrivere

under Bremerholms øverste Styrelse.

1.

Klædekammerskrivere.

"Medens Kristoffer Valkendorf administrerede Finanserne, skete Anno 1592 en meget god Etablissement ved det saa kaldte Klædekammers Indrettelse, saaledes, at de kgl. Hofbetjente og adskillige andre Bestillingsmænd nøde aarligen Klæder af Rentekamret, hvorfore de maatte kvitte en Del af deres Gage. Derover var Rigets Hofmester Inspector eller Maitre de la Garderobbe, og var der en Betjent under ham, kaldet Klædekammerskriver. Dette Klædekammer varede fra 1592 til 1677, thi for saa lang Tid findes Klædekammerregnskabe aflagte." Saaledes fortæller Holberg i sin Dannemark Riges Historie 1), men nogle Rettelser turde vel vise sig fornødne.

Fra Midten af det 16. Aarhundrede fandtes paa Københavns Slot en Institution, som kaldtes "Skrædderkamret" eller "Skrædderstuen". Til dette Kammer indleveredes fra Lenene Ræve-, Maar- og Losseskind, færøisk Vadmel o. lign., og derfra udgik Hofklædninger til kongelige Tjenere 2). Vi se altsaa Kamret i den af Holberg omtalte Virksomhed, men rigtignok et halvt Hundred Aar forud. Det maa forholde sig rigtigt, at man i det 18. Aarhundrede - ligesom vi i vore Dage - forefandt Klædekammerregnskaber fra 1592, men i Aaret 1648 fandtes "udi det øverste Registurkammer" endog Regnskaber af Klæde-

__________

1) Holberg II, 394. Slange v. Schl. I, 159. Rothe II, 731. Schlegel, Saml. II, 3, 131.

2) N. Rigsr. I, 129. 148. Bricka, Kanc. Brevb. I, 172, 218. 396.


83

kamret "fra Anno 1577 til Anno 1621" 1); og, maa vi altsaa gaa længere tilbage end til det af Holberg opgivne Aarstal, bestyrkes vi i denne Antagelse ved forskællige Befalinger, der ere udgaaede netop til Kristoffer Valkendorf; saaledes en Ordre fra 1578 om at betale Klæde, der var udtaget til Kongens Behov; og lignende fra 1582 og 1585 om at udlevere Klæde til Hoftjenerne og Herremændene 2). Endnu 1643 forefandtes et Skrædderkammer, men som en Underafdeling af Klædekamret. "Anno 1592" er dog maaske blevet et Mærkeaar i Klædekamrets Historie, ved at Institutionen ved denne Tid er blevet flyttet fra Slottet til en særegen Bygning. Denne laa ved Højbro, i Flugt med Broens Porthus, og havde Renteriet (Raadstuen) og (senere) islandske Kompagnis Hus som nærmeste Naboer paa begge Sider. Klædekamret var, i Følge Prospektet af København fra Aar 1611, en længere, enetages Bygning, hvori Kontorerne, de forskællige Oplag af Klæde og Tøjer og Skrædderværkstederne maa have fundet Plads. I denne Ordning synes der 1640 at være sket nogen Forandring, da Kongen for at "forvidere Renteriet" tænkte "at anbringe Klædekammerskriveren med hans Kram i Bundtmagerens Lossement"; og det synes at være sat i Værk, siden der 1641 tales om samme Skrivers "itzige Kvartér". Men store Ændringer i Husets Ydre har Omordningen vist ikke voldt 3).

Ihvorvel Klædekammerskriveren udleverede Hofklæde ogsaa til Søetatens Befalingsmænd og underordnede, er det dog ikke dette Forhold, der gav dette Embede

__________

1) Skanderborg-Aakær Lens Regn. 1581-99. Geh. A.

2) Ny d. Mag. I, 21. 83. 101. 142.

3) Breve III, 308. IV, 42. Kbh. Dipl. III, 328. Liste over, hvor meget hvert Stykke Tøj skulde indeholde paa Klædekamret, findes i Berntsen, Danm. frugtb. Herlighed IV, 545. Tøjet, anslaaet i Penge, stds. 547. - Under Klædekamret sorterede endnu en "Farvekælder", hvorfra Malefarve etc. udleveredes til Flaadens Behov.


84

særlig Betydning for Marinen. Men dets Indehaver var tillige "den Skriver, som paa Søfolkets Betaling er bestilt og forordnet"; og det er som "Søetatens Zahlmester", at han her skal nævnes blandt Etatens Embedsmænd.

Slotsskriveren paa Københavns Slot fungerede i Midten af det 16. Aarhundrede som Marinens Kasserer, idet Udgifterne til Holmens Folk, der kaldtes Slotstjenere, opførtes blandt Slotsudgifterne. Knud Petersen var blevet "Skriver" efter Lavrits Hansen 1) og beklædte derefter Embedet 1559-67. Fra 1563 anføres det udtrykkeligt, at Knud Skriver betalte Baadsmænd, Skippere, Styrmænd og Skibsbyggere deres Lønning, derimod gik Besoldingen til Skibshøvedsmænd, Bartskære og Bøsseskytter endnu gennem andre Hænder 2). Denne Virksomhed som Marinens Kassemester havde gjort Slotsskriverembedet saa omfangsrigt, at dette maatte deles, da Knud Skriver tog Afsked; Niels Petersen Renteskriver afløste Knud Skriver som Søetatens særlige Zahlmester, medens Niels Paaske overtog det saaledes reducerede Slotsembede. Fra 1567 til 1580 udbetalte Niels Persen Løn til Skippere, Styrmænd, Baadsmænd, Bøsseskytter, Skibsbyggere, Tømmermænd, Savskærere og andre "Holmens Folk". Han kaldes Renteskriver og sorterede følgelig under Rentemesteren 3). Hans Gærning fortsattes af Hans Mikkelsen Renteskriver indtil 1583 eller 84, da det ogsaa overdroges Klædekammerskriveren at udbetale Lønningen til Skibshøvedsmændene og Kaptejnerne foruden, hvad

__________

1) Bricka, Kanc. Brevb. I, 238. 249. 396. II, 65.

2) Grundtvig, Fred. II's Statshush. LXVIII. Rørdam, Univ. I, 654. Nielsen III, 186. K. P. blev 1567 Borgmester i København og døde 1569. Hans Regnskaber vare endnu ikke i Orden 1571.

3) Niels Petersen Skriver var Renteskriver 1550-1580, uagtet han 1572 vare bleven Raadmand i Kbh.; men han afgik, da han 1580 blev Borgmester, og døde 1583. Nielsen III, 192. 231. Rentek. 1873, 189.


85

hidtil var sket, til Skibspræster, Skippere, Styrmænd, Bøsseskytter, Baadsmænd, Aarsknægte o. s. v., saa at altsaa Embedet nu viser sig fuldt udviklet. Hans Mikkelsen efterfulgtes af Kristen Hammer 1598-1609, af Jørgen Busk, der var konstitueret i 2 Aar, af Anders Olufsen 1612-25, Knud Kristensen 1625-47 og Baltasar Sekmand 1647-63.

Regnskaberne over Søetatens Udgifter til Personellet ere førte med stor Nøjagtighed og afgive vigtige Bidrag til Personalhistorien; for Søofficerernes Vedkommende især efter at Kostpengene til disse Befalingsmænd opføres saaledes, at Officerernes Farter og Togter kunne iagttages. I Regnskabernes seneste Aar føres Officerernes Gager dog ikke enkeltvis, men den Officerkorpset tilkommende hele Sum udbetaltes til Holmens Chef efter hans Rulle eller Mandtal. En nogenlunde fuldstændig Rækkefølge af Regnskaber findes desværre nu først bevaret fra Aar 1621.

Forskællige Hindringer for en nøjagtig Regnskabsførelse forekom dog i vort Tidsrum. Saaledes var Anders Olsens Regnskaber ikke i Orden 11 Aar efter hans Afskedigelse; saa vel Anders Olsens som Knud Kristensens Bøger kom i Forvirring ved Tyverier, der bleve begaaede paa Klædekamret; ogsaa under Baltasar Sekmands Styrelse forefaldt der et lignende Tyveri. Uregelmæssighed maatte den stadigt voksende Pengeforlegenhed forvolde. Kejserkrigen havde affødt Trangen, og Kongens Ord fra 1636: "Aar efter andet blive vi mere skyldig til Søfolk og Officerer" fik stedsevarende Gyldighed. Anvisninger paa Klædekamret kunde kun honoreres, "naar Middel var", og man maatte til sidst efter Svenskekrigen ty til Udstedelsen af Restsedler, "da Pengene imod den tilkommende Frost vare bundne ind paa Foret", hvorfor Kongen 1648 maatte ønske, at blot Smaapengene vare saa rigelige, "at Baads-


86

mændene kunde faa deres Bukser fulde deraf". 1649 beløb Restanserne i Klædekamret sig til 366360 Dlr. 1).

Som Zahlmester havde Klædekammerskriveren at udbetale Aars- eller Maaneds-Besolding til alle i Marinens og Tøjhusets Tjeneste staaende Personer, "fornøje" Officererne for deres Kostpenge, forfatte Mandtal over Holmens Personale, oppebære Borglejepenge o. s. v. 2). Hans øvrige Embedspligter kændes ikke, da intet Bestallingsbrev er forefundet for denne Skriver. Han stod under Statholderens, Rigshofmesterens og Rentemesterens Befaling. Pengeudbetalinger skete ofte efter Rigsadmiralens eller Holmadmiralens Ordre og Anvisning, men Klædeskriveren hørte dog "ejgentlig" ikke under Holmens Admiral, og eventuelle Klager over ham skulde derfor fremføres for Statholderen. Klædekammerskriveren kaldes endnu, ligesom 1567, Renteskriver, og f. Eks. Indbetalinger til Klædekamret siges at foregaa "paa Rentekamret".

Det var betydelige Summer, der gik igennem Zahlmesterens Hænder. Alene til Lønninger til Kaptejner, Skippere, Baadsmænd, Haandværkere udkrævedes 1584-86 omtrent 23000 Dlr. aarlig; 1592 omtr. 21000 Dlr.; 1602: 20000; 1608: 24000. Medens Løn, Klæde og Udspisning tilsammen beløb sig 1602 og 1608 til 43000 Dlr., beregnedes den 1642 for 2770 Personer til 133000 Dlr. in spec. og desuden for 906 overkomplette: 43000 Dlr. in sp., tilsammen 176000 Dlr. in sp. Heraf medgik Halvdelen til Udspisning, Halvdelen til Løn og Klæde 3).

__________

1) Breve III, 33. V, 218. 360. Om Restsedler fra 1627-31, Medd. fra Geh. Ark. 1883-85, 187. D. Saml. V, 72. Saa tidlig forekomme de ikke i Marinens Regnskaber. D. Mag. 3 R. IV, 26.

2) Klæd. Sj. Reg. 18, 21. Hübertz, Aarhus II, 28. 76. 3) Grundtvig, Fred. II's Statshush CXX. Klæd. 1592. Schlegel, Saml. I, 1, 98. Rentek. 1872, 95. D. Saml. VI, 345.


87

1602 "skulde aarlig bestilles og haves i Forraad udi K. Maj.'s Klædekammer: 253 Stykker Engelsk, 200 St. Gørløst, 200 St. Sardug, 300 St. Boltelærred, 4000 Alen islandsk Vadmel, 2000 Al. Hoser" o. s. v. Oplagene skaffedes til Veje fra Lenene, fra Tugthuset, ved Køb hos private Leverandører og hos forbisejlende Skibe i Sundet.

Klædekamrets sidste Regnskab, der er bevaret, slutter 1. Jan. 1663; Udbetalingen af Gagerne til Marinens Embedsmænd er da vel overtaget af den "Betalskriver" som (i det mindste ved 1670) fandtes paa Bremerholm, og som rimeligvis sorterede under et særligt Kammer, der 1660 var oprettet under Admiralitetskollegiet. De "Klædekammerregnskaber", som i sin Tid fandtes for Aarene 1663-77, kunde da hidrøre fra dette Zahlkammer; netop 1677 genoprettedes Generalkommissariatet for Krigsmagten, som ogsaa besørgede Søetatens økonomiske Anliggender 1).

Klædekammerskriveren havde til Medhjælp en (eller to) Underskrivere "i Klædekamret" eller "i Skrædderkamret" og desuden en Skriver "til at holde Hofbøgerne i Orden" eller føre Regnskab over de til Hofembedsmændene uddelte Klædninger.

16. (1580-98.) Hans Mikkelsen var "Renteskriver" (i Klædekamret) 1580, men omtales ellers ikke i Rentemesterregnskaberne fra denne Tid 2). 1585 fik han Skøde paa Snares Gaard ved Gl. Strand. Han endte med at tage sig selv af Dage; hvorfor hans Gods tilfaldt Kongen, som 1598 overdrog en Ejendom i Malmø og en Gaard i Svendborg, der havde tilhørt H. M., til vor Frue Skole i København 3). Der findes nu kun en Ekstrakt af H. M.'s Regnskab af Klædekamret 1. Maj 1592-1. Maj 1593. Det fremgaar heraf, at Klædekammerskriveren

__________

1) Schlegel, Saml. I, 1, 110. Nielsen III, 367. Breve IV, 25. Bruun, Kort Adl. 412.

2) Grundtvig, Fr. II's Statshush. CXVII. Rentek. 1873.

3) Kbh. Dipl. I, 549. Rørdam, Univ. III, 713.


88

den Gang havde Rigens Krone, Spir, Æble, Sværd m. m. i Regnskab. Der forekommer Udgift til "Chappetiener" og Skibshøvedsmænd (4600 Dlr.); Skibsprædikanter og Skoledegne; Bartskære; Skippere og Styrmænd; Aarstømmermænd og Daglønnere (4500 Dlr.); Skibsfolk (11000 Dlr.); Rebslagere til Spindeløn; til Hamp og Kabelgarn o. s. v.

17. (1598)-1609. Kristen Hammer var vistnok Søn at Raadmand Oluf Hammer og fødtes 1554 i København. 25. Avg. 1599, da han fik Skøde paa en Gaard ved Gl. Torv, østen for hans egen Gaard, kaldes han Renteskriver, men denne Stilling havde han allerede 23. Okt. 1598, da han fik to Præbender i Stavanger Kirke 1). Hans Genant hos Proviantskriveren anføres 1599 i dennes Instruktion; til Kostpenge og Klædning udgaves 1608 til Klædekamrets Personale ialt 406 Dlr. Af K. H. findes et Klædekammerregnskab, - det første udførlige, der er bevaret, - for Aaret 1607-08. Efter at have været Renteskriver i 10 Aar, døde han 1. Jan. 1609 og jordedes i Vor Frue Kirke. Men hans Efterfølger i Embedet modtog først Regnskab og Inventarium "efter afgangne K. H., fordum Renteskriver", Nyaarsdag 1610 2). Han var gift (1598) med Anna Mortensdatter, som havde tjent ved Hove, hvorfor Kongen gjorde Brylluppet i Dansk Kompagni. 1603 fik han Ventebrev paa et Kannikedømme; 1608 havde han Magleby Sognetiende paa Møen. 1607 betalte Kongen 360 Dlr. for Mad og Drikke til de Piger, K. H. havde hos sig 3).

18. 1610-11. Jørgen Busk (Busch) var Renteskriver fra 1. Maj 1598 til 11. Jun. 1619, da han døde. Han var i nogen Tid konstitueret i Klædeskriverens Plads; fra hans Haand forefindes nemlig et Klædekammerregnskab i Udtog fra 1. Jan. 1610 til samme Dag 1611 og desuden et Regnskab fra Nyaar 1610 til Nyaar 1612 over Farvekamrets (Farvekælderens) Indtægt og Udgift. Sidstnævnte Dag afstod han igen denne Bestilling. 1620 ejede hans Arvinger en Gaard med 2 Boder i Kødmangerkvarter. Fra 1610 (22. Maj) og 1611 findes Kvitteringer fra J. B., Renteskriver paa Klædekamret 4).

__________

1) Nielsen, III, 226. Resen, Inscr. 80. Kbh. Dipl. II, 500. N. Rigsr. III, 553. IV, 365.

2) Sj. Reg. 14, 228. Rentek. 1872, 96.

3) Nielsen III, 209. Sj. Reg. 14, 404. Rentek. 1872, 40. Schlegel, Saml. II, 3, 51.

4) Rentek. 1872, 169. Kbh. Dipl. I, 610. Afregn. H. 92, 9.


89

19. 1612-25. Anders Olufsen var "Skriver" ved Pinse 1606, da han indtraadte i Danske Kompagni; da Kongen kalder ham Anders Vinskænk, har A. O. maaske ført Regnskabet over Hoffets Vinbeholdning. 1608 blev han Renteskriver paa Rentekamret, men forflyttedes 1612 til Klædekamret. J. Buskes Regnskab af Farvekamret gaar nemlig til 1. Jan. 1612, "som nu fremdeles udaf A. O. K. Maj.s Renteskrivers Regnskab videre forklares skal." Af hans Regnskaber af Klædekamret findes enten Indtægts- eller Udgiftssiden for Aarene 1612-13, 1613-14, 1618-19, 1621-22, 1623-24 og 1624-25; af Farvekælderen for (15. Sept.) 1613-18; endelig to Regnskaber over Hofklædningerne 1612-13 og 1613-14. 1623, 4. Sept. fik han Befaling til at underskrive alle de Afkortninger, som skete i Proviantportionerne for de Maaltider, der forsømmedes paa Bremerholm; 27. Jan. 1624 skulde han gøre Afligning af al den Viktualie, som udspistes paa Kongens Skibe, paa hver Person om Bord, og 16. Apr. 1625 blev det paabudt, at intet maatte udleveres af Proviantskriveren uden et rigtigt Mandtal, underskrevet af A. O., "vores paa Sø- og Baadsfolket bestilter og forordnede Skriver", over, hvor mange Personer der skulde "spises" 1). Der findes ogsaa Kvitteringer fra ham for "Baadsmandshold" fra Aarhus By. I Regnskabet 1624-25 fandtes adskilligt ført til Udgift som "bortstollet" fra Klædekamret, beregnet i Penge til 6277 Dlr. 1634 decideredes herom, at hvad der med rigtige Beviser kunde godtgøres at være stjaalet, maatte passere. Medens han var i dette Embede, brugte han Købmandskab, men vilde dog ingen Vagt eller Tynge med Københavns Borgere udstaa. Paaske 1625 forløvedes han fra Klædekamret, blev Tolder paa Københavns Toldbod foran Slottet og senere Raadmand og forvaltede de fattiges Midler 2). Han var gift med Karen Nielsdatter, Admiral Sten Villumsens Moder, døde 26. Dec. 1633 og jordfæstedes i Helligaandskirke. 1634, 7. Jan. skrev Kongen: "Jeg fornemmer, at A. O. er død, hvorfor jeg formener, at Rentemestrene vel al Ting haver i Agt paa mine Vegne, saa at jeg nogenlunde kan komme til mit igen". A. O. havde ikke

__________

1) Kbh. Dipl. VI, 52. Breve I, 152. Rentek 1872, 169. Sj. Tegn. XXII, 278. 348. Sj. Reg. 18, 21.

2) Hübertz, Aarh. II, 28. Sj. Tegn. XXV, 255. Klæd. 1624. Kbh. Dipl. IV, 772. III, 64. VI, 108. II, 797. Nielsen IV, 18. III, 236.


90

alene laant Penge af Kongen, men Regnskaberne saa vel paa Klædekamret som paa Tolderiet havde Underbalance, og denne skulde Byfogden ved Retten indfordre; Kongen ønskede sig betalt af de bedste Varer i Boet og fik da i Udlæg den tidligere Kristen Barnekovs Gaard med 27 Vaaninger, som A. O. havde ejet. Enken meddeltes der 1. Dec. 1636 af Melkior Oldeland og Jørgen Rosenkrans et Likvidationsbevis, i Følge hvilket hun havde at betale paa Rentekamret 4245 Dlr., som hendes Mand var bleven K. Maj. skyldig paa Klædekamret. - A. O. havde været en stor Ejendomsbesidder, havde spekuleret i Tømmerhandel og participeret i Reberbaner og i et Skib, der sendtes norden om Norge 1).

20. 1625-47. Knud Kristensen var født i Haverslund i "Holsten" 8. Maj 1584, blev 1621 Underskriver paa Klædekamret og antoges ved Paaske 1625 som Renteskriver i samme Kammer i Anders Olsens Sted med 140 Dlr. Løn. 1639 anføres hans Løn til 284 Kur. Dlr., han havde da 2 Underskrivere med hver 100 Kur. Dlr. og 1 Dreng med 96 Kur. Dlr. i Løn og Kostpenge 2). Klædekammerregnskaber forefindes for 1625-35, 1635-36 (kvitteret 5. Feb. 1639), 1636-37 (klargjort 13. Sept. 1642), 1637-38, 1639-40 (Kvittering af 5.Febr. 1649 for 1636-40), 1640-41 (kun, "Antegnelserne"), 1642-43, 1643-44 (hertil desuden Antegnelser af Erik Krag og Gabriel Akeleje Knudsen af 4. Avg. 1648) og 1645-47. Desuden: Regnskab paa hvis Klæde, som er gjort til Prinsens Bilager Ao. 1634. - Der var begaaet Tyveri paa Klædekamret, hvorfor Rentemestrene 5. Nov. 1634 beordredes til at afgøre, hvad der burde passere og godtgøres K. K. i Anledning af Tyveriet, og "paa det han ikke med videre Indtægt eller Udgift, som ham sit Regnskab at forklare kunde forhindre, skulde graveres", blev en anden Mand midlertidig indsat i hans Sted, og 6. Nov. befaledes Erik Pors og Kristian Sinklær at gennemgaa K. K.s og hans Formands Regnskaber, men det blev dog Melkior Oldeland og Jørgen Rosenkrans, der 16. Jan. 1637 gav K. K. Kvittering for Regnskabet 1630-35, hvorpaa K. K. blev 11544

__________

1) Breve II, 215. I, 225. Nyerup, Rejseiagtt. IV, 517. Sj. Tegn. XXIII, 147. XXV, 243. 255. N. Rigsr. V, 495. IV, 363. Kbh. Dipl. VI, 109. II, 628. 644. o. fl. Registerbog i Geh. Ark.

2) Nielsen IV, 123. Klæd. 1621-44. D. Mag. V, 212. Breve IV, 166. 179.


91

Dlr. skyldig, men henvistes til at anholde hos K. Maj., hvad denne vilde "godtgøre ham for den henrettede Misdæder Jakob Andersen hans begangne Tyveri" 1). Det angaar ogsaa det samme Tyveri, hvad Kongen skriver i Dec. 1637: "K. K. al Tid kverelerer for den Skade, den Tyv gjorde paa Klædekamret. Han er en gammel Mand; skal han dagligen være paa Klædekamret og forrette, hvad der er at gøre, da faar man (intet) Regnskab af hannem". "Han tager dagligens ind paa ny og gør intet klart for det forrige, hvilket i Længden vil gaa ud over mig". 2. Jan. 1638 fortsætter Kongen: "At Knud nu maa sige, at være stjaalen saa meget, som han vil, det kan jeg intet se, hvorledes det kan ske. Havde han villet gaa ret om med Sagen, da skulde han straks, efter at Tyven var hængt, begært, at Kamret havde maat bleven registreret". 2. Feb. resolveredes da, at kun det, som Tyven havde bekændt at have stjaalet, eller det, der var fundet hos ham af Silke, Guld, Sølv, Fløjl o. s. v., maatte godtgøres K. K. i den anseelige Summa Penge, som han var bleven Kongen skyldig paa Regnskaberne 2). Ogsaa fra hans Haand findes Kvitteringer for Borglejepenge. 1641 opdagedes i et fra Børnehuset leveret Stykke Kaffa 2 brændte Huller, hvorfor Kongen formanede "Junker Knud" til større Agtpaagivenhed. K. K. leverede ogsaa Stoffer til de kgl. Børns Fornødenhed; saaledes udgav han "underdanigst" 21. Dec. 1627 forskælligt til Fru Kirstens Skrædder, Frøkenerne til Klæder, men da han ofte leverede Tøj til Kongens Børn og først Aar og Dag efter, vistnok af Underdanighed, fordrede Bevis for Sagerne, fik han en Irettesættelse derfor med Tilføjende: "Denne Gang ville vi det saaledes lade passere" (16. Feb. 1638). I Jan. 1647 blev han saa syg, at Baltasar Sekmand i hans Forfald maatte forestaa Bestillingen; 25. Apr. døde K. K. og begravedes 29. Apr. i Nikolaj Kirke 3). 22. Apr. havde Admiralerne faaet Befaling til at tage for sig K. K.s Regnskabsbøger paa Søfolkene, for derefter at holde Mønstring over Mandskabet; 14. Jun. maatte Erik Krag og

__________

1) Sj. Tegn. XXV, 352. Kbh. Dipl. V, 157. Registerbog.

2) Breve III, 165. 170. Sj. Tegn. XXVI, 270.

3) Hübertz, Aarh. II, 28. 76. Breve IV, 25. Holberg, Danmhist. II, 394. Sj. Tegn. XXVI, 279. Afregn. B, 33. Pers. Tids. I, 200. 1638 sendte han en af sine Folk til Glykstad for at gøre Rigtighed med Søfolkene der. Breve III, 170.


92

Gabriel Akeleje revidere K. K.s Regnskaber og ekstrahere alle Tilgodehavender. Han var gift med Katrine Vikmandsdatter fra Stade og med Elisabet Johansdatter fra København og ejede en stor Gaard (Nr. 12) paa Amagertorv 1).

21. 1647-63. Baltasar Sekmand, født o. 1606, Søn af Jørgen S., Præst i "Milstede" ved Husum, og Margrete Martinsdatter Pletz, kom i sin Ungdom til Flensborg, men blev forjaget derfra 1628 af Fjenden. I København blev han Medhjælper hos Material-skriver paa Bremerholm, Steffen Sørensen; her kom hans Kundskaber i Tysk ham til god Nytte ved den tyske Korrespondance, og da Materialskriveren døde af Pest, var han de efterlevende behjælpelig ved Regnskabets Aflæggelse. Dernæst kom han paa Klædekamret, hvor han 14. Dec. 1630 antoges til at holde Hofbøgerne rigtig og 1636-47 nævnes som Underskriver 2). 16. Jan. 1647 fik B. S. Kongens Brev paa at forestaa Knud Kristensens Bestilling, medens han var syg, og at træde i hans Sted, naar han var død, hvorfor B. S. 1. Maj blev Skriver paa K. Maj.s Klædekammer med 770 Dlr. aarlig Løn paa sig selv, 2 Underskrivere og 2 Drenge, 12 Dlr. kur. maanedlig til Kostpenge paa sig selv og 5 1/2 til Underskriverne (i alt 276 Dlr.). Han har aflagt Regnskaber for: 1645-47; 1647-49; 1649-51, (kvitteret 25. Dec. 1656); 1651-55; 1655-57; 1. Maj 1657-1. Jan. 1663 (kvitteret 30. Marts 1666). - Feb. 1649 blev en Tyv hængt, som paa Klædekamret havde stjaalet og Kirkeblokkene opbrudt. Samme Aar beløb Restanserne, Krigens Efterveer, sig til 366360 Dlr.; selv havde B. S. ikke smaa Restbeløb at kræve hos Kongen; for 1647-55: 4772 Dlr. og for 1655-67: 6563 Dlr., hvoraf kun 871 Dlr. var ham betalt. 1663 maa han have faaet sin Afsked, og 8. Dec. 1664 fik B. S., "forrige Skriver paa Klædekamret", Udnævnelse som Raadmand og 1672 som Borgmester. 21. Sept. 1675 døde han og begravedes i S. Nikolaj Kirke; hans Hustru, med hvem han holdt Bryllup 16. Apr. 1640, hed Mektelle Torborg (død 1679). Der forfattedes 6. Okt. 1675 et Universitetsprogram over ham. Han havde været Ejendomsbesidder i København og havde bl. a. købt 4 Fag af Klædekamret 3).

__________

1) Sj. Tegn. XXIX, 168. 210. Nielsen IV, 424.

2) Universitetsprogram. Klæd. 1630-46.

3) Afregn. B, 33. Klæd. 1647. (Suhm) [ fortsat side 93 ] Saml. II, 3, 56. Kbh. Dipl. V, 324. VI, 115. 117. 500. 583. 671. D. Mag. 3R. IV, 26.


93

22. (1612). Jørgen Helt kaldes i Regnskabet for 1612 "forrige Skriver udi K. Maj.s Skrædderkammer" og var vel altsaa Underskriver.

23. (1621)-25. Knud Kristensen var Underskriver i Klædekamret fra o. 1621 og indtil Paaske 1625 med 40 Dlr. Løn. Se Levnetsløb 20.

24. 1625-29. Anders Hansen kom ved Paaske 1625 i Knud Kristensens Sted som Underskriver med 40 Dlr. Løn. 29. Apr. 1629 jordedes han i S. Nikolaj Kirkes søndre Gang; hans Fader overlevede ham i 9 Aar 1).

25. 1630. Søren Terkildsen var Renteskriver fra 1. Jan. 1628, men blev Paaske 1630 Underskriver i Klædekamret med 40 Dlrs. Løn; allerede 14. Dec. 1630 opgav han denne Stilling for at blive K. Maj.s Kammertjener. 1633 udnævntes han til Tolder i Glykstad, var (i det mindste 1633-36) Bygningsskriver der, udførte mange Kommissioner for Kongen, og var i det hele en meget betroet Mand, skønt han ikke gik helt fri for Mistanke. Han opgav senere Toldervirksomheden, og 6. Maj 1647 fik S. T., "forrige Tolder i Glykstad", Bevilling at være fri for borgerlig Bestilling og Indkvartering i enhver Købstad i Danmark. Han er bekændt som Digter og Oversætter; som Medlem af Præsten Johan Rist's Digtersamfund Elbsvaneordenen antog han Navnet Celadon 2). Ved Siden af denne Forfattervirksomhed drev han en temmelig storartet Omsætning, især med Staten. I Følge en Afregning for Tidsrummet 25. Jan. 1640 til 24. Jan. 1656 havde han en Fordring paa Kongen for Egetømmer, Fyrreplanker, Klæde, erhvervede Restsedler o. s. v. af ialt 23875 Dlr., hvoraf kun 5507 vare betalte, og endnu 31. Dec. 1671 tilkom der S. T.s samtlige Arvinger 2320 Dlr. som Restbeløb af oprindelig 30258 Dlr. 1641 havde han Part i Skibet Den forlorne Søn, som var lejet ud til Spanierne, men Ejerne kunde ikke faa Betaling for Lejemaalet, skønt Fordringen derom nøje kunde bevises ved Dokumenter m. m.; ja Guvernøren i Kadiks havde endda taget Skibet i Arrest. Den danske Afsending i

__________

1) Klæd. 1625-29. Pers. Tids. I, 212.

2) Rentek. 1872, 171. 206. Breve III, 12. 25. V, 187. Sj. Reg. 21, 660. Stolpe II, 5. Registerbog.


94

Spanien, Ejler Ulfeldt, beordredes derfor til at anholde om Satisfaktion. S. T. ejede en Gaard i Slangerup og Lyngbygaard i Skaane. Hans Dødsaar kan ansættes til c. 1655, thi i den ovennævnte Afregning, der er dateret 24. Jan. 1656, kaldes han "afgangne S. T."; altsaa maa hans Bog "Dafnes Natteklage" være udkommen efter hans Død. Hans Hustru hed Elsebe. 1).

26. 1630-41. Hans Mortensen blev 14. Dec. 1630 Underskriver i Søren Terkildsens Sted med 40 Dlr. Løn, 1631 med 50 Dlr. og 1639 med 100 Dlr. Paaske 1629 var han blevet antaget til at holde Hofbøgerne rigtig i Klædekamret. Han døde 1641 og begravedes 3. Nov. norden i Nikolaj Kirkes Kor. Hans Enke Sofie Sohll, maaske i Slægt med Materialskriver Klavs Soll, boede 1661 paa Amagertorv og døde 1665 2).

27. 1636-47. Baltasar Sekmand var 1636 - 16. Jan. 1647 Underskriver paa Klædekamret med 100 Dlrs. Løn. Se Levnetsløb 21.

28. 1643 -(49). Johan Madsen nævnes i Regnskaberne, for 1643-47 som Underskriver i Skrædderkamret, men 1649 som Underskriver paa Klædekamret.

29. 1647-(49). Lorens Holmer. 16. Jan. 1647 skrev Kongen til Rentemestrene: Eftersom L. H. har anholdt om Baltasar Sekmands Underskrivers Bestilling, bevilges det ham, om han er dygtig dertil, paa samme Kondition. I Regnskaberne kaldes han 1647 og 1649 Underskriver i Skrædderkamret. 1659 ydede han Bidrag til Garnisonens Underhold. Senere træffe vi ham som Betalskriver paa Bremerholm 3).

__________

30. (1621)-26. Niels Nielsen holdt 1621-26 Hofbøgerne rigtig i Klædekamret med 40 Dlr. Løn. Siden nævnes han som Renteskriver 1637-46, men ved en Reduktion afskedigedes han. N. N. ejede Stedet "Fortunen" ved Stranden, hvor han tog fornemme Gæster i Herberg. 1654 nævnes han endnu i Live. Hans Hustru, Nille Bærntsdatter, udmærkede sig ved stor Goddædighed 4).

__________

1) Afregn. S, 9, Sj. Tegn. XXVII, 209. Stolpe I, 172 har o. 1659 som Dødsaar; N. M. Petersen III, 464 har o. 1661.

2) Klæd. 1629-39. Kbh. Dipl. I, 735. II, 813. Pers. Tids. I, 201.

3) Afregn. B, 33. Kbh. Dipl. III, 500. Bruun, Kort Adl. 412.

4) Klæd. 1621-26. Rentek. 1872, 173. Sj. Tegn. XXIX, 49. 89. Breve V, 182. 101. Kbh. Dipl. I, 652. 676. 732. 764. Nielsen IV, 75. 334.


95

31. (1627)-(28). Jens Olsen tog Vare paa Hofbøgerne mod 40 Dlr. Løn og forekommer i Regnskaberne for 1627 og 1628.

32. 1629-30. Hans Mortensen holdt Hofbøger rigtig Paaske 1629-14. Dec. 1630. Se Levnetsløb 26.

33. 1630-36. Baltasar Sekmand holdt Hofbøger rigtig 14. Dec. 1630-1636. Lønnen var 1630 40 Dlr. og 1631 50 Dlr. Se Levnetsløb 21.

2.

Proviantskrivere.

Ogsaa Proviantskriverembedet er en Aflægger af Embedet som Skriver paa Københavns Slot. Udviklingen skete, da Niels Paaske var Slotsskriver. Som saadan havde han at besørge Krigsskibenes og Holmens Fetaljering, men særligt Regnskab herfor synes han dog først at have aflagt fra c. 1576; for dette Aar findes et Regnskab endnu bevaret; Udgiften føres Uge for Uge i 2 særskilte Afdelinger: "Skibenes og Holmens Fetalje" og "Slottets Fetalje". Men 1597 fik Proviantskriverembedet en selvstændig Stilling ved Siden af Slotsskriverens, og Niels Paaske, "der nu haver sagt os Tjeneste for en Proviantskriver", fik 27. Jun. 1597 Instruktion som Indehaver af det førstnævnte Embede 1).

Proviantskriveren havde, som vi snart skulle se, et meget omfattende og derfor meget besværligt Embede, som det var vanskelig at styre med den tilbørlige Nøjagtighed, og som frembød mange Fristelser for en mindre

__________

1) Rentek. 1871, LXXVI. Sj. Reg. 14, 115. Proviantregnskaber for 1576-1783 fandtes endnu 1805; nu findes kun for vor Periode forskællige Bilag til Regnskaberne 1632-49 (Rentek. 1878, 139). Før 1597 har Slotsskriveren haft en "Fetaljeskriver" under sig; saaledes Iver Jensen Hegelund, (Broder til Bispen Peter J. H.), som 1569 var Fetaljeskriver paa Københavns Slot, men 1576 blev afsat og kom i Blaataarn for nogle "Vanskeligheders" Skyld i Regnskaberne. Han døde i Ribe 1599. Kinch II, 151.


96

befæstet Embedsmand. De fleste af de nedenfor opregnede Proviantskrivere havde da ogsaa Besvær med at faa deres Regnskaber klargjorte og kunde ikke undgaa alvorlige Antegnelser, og en enkelt paadrog sig endog grundet Mistanke om Uredelighed. - Det overordnede Tilsyn med Proviantskriveren førtes af Rentemester, Statholder og Rigshofmester. Men da Holmens Admiral kunde "advare" vor Skriver om at møde paa Proviantgaarden paa Helligdage, maa ogsaa denne Befalingsmand have haft en vis Myndighed over Skriveren, omend denne "ikke ejgentlig" stod under hans Kommando 1).

1597 havde Proviantskriveren følgende Mænd til Assistanse: 1 Underskriver, 1 Skriverdreng, 1 Kældersvend, 1 Bødker, 1 Bødkersvend, 2 Arbejdskarle, 3 Vognsvende, 1 Kornmaaler. 1625 nævnes: 1 Skriver, han daglig kan have hos sig og bruge, i Skriverdreng, 2 Kornmaalere, 1 Kældersvend, 1 anden Svend, 1 Bødker, 1 Bødkersvend, 2 Pligtskarle. 1635 øgedes hans Tjenere med to, hvoraf den ene skulde renskrive Regnskaberne, den anden "sidde i Skriverstuen". - Til Proviantgaardens Brug blev der holdt 2 Heste 2).

Proviantskriver-Instruktionen af 16. Apr. 1625, - der er fra en Tid, paa hvilken Embedet var fuldt udviklet, - giver Embedsmanden følgende Pligter at varetage: 1. Proviantens Annammelse fra Lensmænd og Leverandører og Redegørelse for Beholdningerne. 2. Fetaljens Udlevering. Endvidere Tilsyn med 3. Bagning, 4. Brygning og 5. Slagtning. 6. Ligesom han selv skulde vise Troskab, paalaa det ham ogsaa at paatale Utroskab hos sine undergivne; det var ham forbudt at participere i Leveranser til Proviantgaarden og at befatte sig med Maalen og Vragen. 7. Foruden Ugeregnskaberne skulde ogsaa et aarligt

__________

1) Sj. Tegn. XIX, 96. Sj. Reg. 18, 21. Holm. o. Arsen. Art. af 1625.

2) Sj. Reg. 14, 115. 18, 21. 19, 375.


97

Regnskab aflægges 1. Maj. Om Sommeren var det hans Pligt at være til Stede paa Gaarden fra Kl. 5-10 og 12- 5; om Vinteren en forholdsvis kortere Tid. Han maatte ikke uden Tilladelse rejse af Byen eller fra Embedet 1).

Proviantskriverens Virksomhed havde naturligt "Proviantgaarden" til Midtpunkt. I sidste Halvdel af 16. Aarhundrede fandtes paa det nuværende kgl. Biblioteks Plads et "vesterste" og et "østerste" Provianthus, opførte af Bindingsværk, paa hver Endefløj og i Flugt med Kristian III's Tøjhus. De bleve nedbrudte henholdsvis 1599 og 1617, men havde faaet en Afløser i Kristian IV's Provianthus, der 1602-7 blev opført for 10000 Dlr. i Arbejdsløn af Bærnt Petersen; det var 520 Fod langt og 55 Fod bredt og fik et teglhængt Tag, et lille Trappetaarn, to overhvælvede Stokværk (foruden 3 andre Etager) og en af Mure indhegnet Gaard. Bygningen afbrændte, i det mindste delvis, 11. Maj 1626, og store Forraad gik op i Luer, men Kongens Baadsmænd fik ved deres Anstrængelser Ilden indskrænket til selve Provianthuset, som snart igen istandsattes. Da Tøjhuset brændte 1647, laante det Husrum hos sin Nabo Proviantgaarden. Af Lokaliteter her nævnes: Kornloftet, der til Tider ikke var frit for smaa Orme, Brødloftet, Grynmalerens Loft o. s. v. En Vagt var posteret ved Gaarden i et Vagthus for at værne om Forraadene mod Tyvehaand; en Agevej førtes fra Provianthuset ad Løngangen til Møllerne ved Vesterport for at lette Kornets og Melets Transport. - Kornlofter fandtes tidligere i Kristian III's Tøjhus og senere foruden paa Provianthuset ogsaa paa Børsen og Vester Vandmølle 2).

__________

1) Sj. Reg. 18, 21.

2) Nansen, Kompend. 403. 417. Nielsen IV, 200. II, 248. Volf, Diar. 596. Trap, Danm. II, 72. Blom, Kr. IVs Artilleri, 7. Breve II, 241. III, 80. 212. II, 433. Kbh. Dipl. V, 62. 177. Lassen, Børsen 46. Hist. Tids. 6 R. I, 565. 578. 588. 592. 602.


98

Provianten udleveredes 1. til Orlogsskibene og de kgl. Koffardiskibe; Fetaljen til disse beregnedes 1587 af Rentekamret, for at Madskatten derefter kunde fastsættes; men senere foretoges Beregningen efter Klædekammerskriverens Mandtals-Opgivelser af Proviantskriveren, saa at han blev draget til Ansvar, hvis Provianten om Bord slap op for tidlig; 2. til Udspisningen paa Holmen, hvorom mere nedenfor; 3. som Maanedskost til Skippere, Styrmænd og Haandværkere paa Holmen; visse Tider vare "forafskedede til Uddelingen, paa det ingen, under det Skin, sig fra Holmen at absentere kunde have Aarsag og Prætekst"; 4. som Genant til visse Holmens Embedsmænd o. fl. efter deres Embedsbreves Lydelse; uvedkommende, som "kun kom for at stjæle", maatte ikke indfinde sig ved Genanternes Udlevering; i Stedet for Kost udbetaltes dog Kostpenge til visse Embedsmænd 1); 5. som Gaver til private og andre; saaledes til Davidici, til husarme, til Helliggesthus Hospital i Vartov (til 2 Senge); derimod var Uddelingen af Julegaver til Kongens Skippere, Styrmænd og Højbaadsmænd, som tidligere havde fundet Sted, for længe siden gaaet af Brug. Desuden udleveredes 6. Havre til Kongens Heste o. s. v. 2).

Disse Udleveringer nødvendiggjorde store Forraad, som stadigt fornyedes ved Tilførsler udefra. Viktualierne leveredes sædvanlig efter københavnsk Maal og Vægt; til Kødets og Flæskets Opbevaring brugtes i Reglen kun fransk Salt; hvad der forøvredes af Salt ved Fetaljen i de murede Cementkar, blev der kogt Lage af, hvori Proviant atter nedlagdes 3).

__________

1) Rørdam, Univ. II, 218, se dog for Aaret 1578 Hübertz, Bornholm 477. Kbh. Dipl. V, 157. Efter 1623 udleveredes ikke Kosten in natura til Skibsofficerer, der vare til Skibs (Sj. Tegn. XXII, 288); alt fra Frederik IIs Tid havde Hofsinderne faaet Kostpenge (Hist. Tids. II, 47).

2) Rørdam, And. Arrebo I, 39. Hist. Tids. 3 R. III, 98. Sj. Reg. 14, 228. 17, 192. Kbh. Dipl. II, 780. Nielsen III, 61. Troels Lund, Indr. Hist. VII, 38. Breve II, 345.

3) Forraadene [ fortsat side 99 ] 1602 anføres Schlegel, Saml. I, 1, 102. Sj. Tegn. XXII, 348. Breve II, 389. III, 85. Proviantgaarden har givet Ideen til Titelen paa en - Opbyggelsesbog, nemlig Nelavs Povelsen Nesteds: En ret Himmels og Guds Provianthus-Nøgle, saare fornøden i nærværendes dyre Tid (1624). (Rosenberg, Nordboernes Aandsliv. III, 383).


99

Vedhaven laa ved Proviantgaardens ene Side ned mod Strømmen. Da "den gamle Vedhave" omtales 1620, maa der altsaa i Tidernes Løb have været to forskællige. I Vedhaven samledes Forraad af Brænde og Tørv til offentlig Brug; de kgl. Koffardiskibe maatte hyppigt, især til Norge, efter Brænde fra de forskællige Len; desuden købtes ogsaa en Del. Som Opsynsmand fungerede, vistnok under Proviantskriveren, en Pligtsfoged, der skulde paase at private ikke havde Ærinde i Vedhaven; "de maa intet gøre dem Venner i Byen med min Ved", skrev Kongen 1).

Slagtehuset laa nær ved Vedhaven, sammenbygget med Kongens Stalde; her havde en Slagter med nogle Aarsknægte sit Lokale. Proviantskriveren førte Overtilsynet med Slagtningen (og den derpaa følgende Saltning); den Talg, der blev indvundet ved Slagtningen, skulde han modtage for deraf at støbe Lys, hvorover han skulde føre Regnskab, men vel paase, at Lysene ikke kom til at bestaa af simpelt Køkkenfedt 2).

Af Møller havde Provianthuset to i sin umiddelbare Nærhed. Vejrmøllen, som allerede var til i Frederik II's Tid og ombyggedes 1603, laa (indtil 1657) "ved Stalden" eller "bag Slottet" eller Tøjhuset. - Grynmøllen var derimod i Provianthuset og beskrives som "en meget behændig og kunstig Hestemølle", der kunde male nogle Tusinde Tønder Korn om Aaret, hvilken Opgivelse maa anses for rigtig; thi da Jakob Bastian Lodt 1636 overtog

__________

1) Nielsen IV, 200. Lassen, Børsen 11. Breve II, 316. 337. IV, 181. Af de norske Len leveredes 1623: 1478 1/2 Favn Ved. (Y. Nielsen, J. Bjelke 116).

2) Lassen, Kbh. Befæst. Hist. 81. Breve IV, 181. Instruksen 1625. Af 1 Skaalpund Talg støbtes 4 Herrelys eller 6 Skriverlys eller 10 Mellemlys eller 14 Smaalys. Berntsen IV, 587.


100

Grynmøllen, forpligtede han sig til at male mindst 24 Tønder Gryn om Ugen. Der indrømmedes ham Lofterum   Provianthuset, Ved til at tørre Byggen ved, 4 Heste, der var Møllens Bevægkraft, og 24 Læs Hø til Hestenes Fodring. Til hver Tønde Gryn skulde der leveres ham 13 1/2 Skæppe Byg, men der bestemtes ham fra først af ikke nogen Løn, hvilken han derimod fik 1642, og der medgik da til Møllens hele Drift 773 1/2 Dlr. 1).

"Gaar I til Bagerset, da erfarer den arbejdsfulde Steds Behændighed," siger en Stilist fra 1660. Bagerset var oprindelig (fra 1607) indrettet i selve Provianthuset, men da der 1635 omtales ikke blot en Bagerovn, men et Bagers i Proviantgaarden, synes altsaa en selvstændig Bygning da at være taget i Brug. Det er "det sønderste Hus", opført 1607-16 paa den ydre Side af Tøjhusets "den nye Skibshavn", 197 Fod langt og 77 Fod bredt, i hvis nederste Hvælvinger der 1644 henstod Slupper, og i hvis øverste Etage Bagerset kunde finde Plads, da Huset, som Nutiden kalder Bageribygningen, var forsynet med 2 Skorstene. 1642 beløb Udgiften til 1 Bager, 8 Mestersvende, 24 Bagersvende og 5 Pligtskarle sig i alt til 2073 Dlr. kur. - Melet til Brødet opbevaredes i Binger af Egetræ i Provianthuset. 1602 skulde der af hver Tønde Rug leveres 2 Tønder Brød; 1625 leveredes 2 Fjerdingkar Rug mere til samme Kvantum Brød, der som blødt Brød skulde veje 8 Lispund eller som Kavring 12 Lispund. Kunde Kongens Bageri ikke overkomme de store Fordringer, som Flaaden ofte stillede til det, indkøbtes Brød i Udlandet, f. Eks. Danzig, eller ogsaa maatte Købstæder og Lensbønder bage for Kongen; nogle Bønder foretrak dog at betale en Afgift fremfor at levere Brød, "som derfor udi H. Maj.s Bagers herfor Provianthuset forrette-

__________

1) Kbh. Dipl. IV, 765. III, 163. 473. Lassen, Befæstn. 190. Breve III, 80. 212. Volf, Encomium Regn. Dan. 152. D. Saml. VI, 347.


101

des". Til Skotlandstogtet 1589 skulde Tvebakkerne være særligt vel flyede, "saa at de kunde være ustraffede hos fremmede Folk". 1602 behøvedes til Flaade og Holm 250 Læster Brød (foruden 18 Læster Rug). Hvad der fordærvedes af Brød i Provianthusets Gæmme, "skulde fordærves for Proviantskriveren og ikke for Kongen, efterdi Skriveren var bestilt til Kongens Gavn og Fordel." Brødet leveredes efter Vægt; men naar Kongens Bager ikke havde bagt Brødet vel igennem, eller og "Saaerne" ikke vare vel "udseldede", - og dermed skulde Skipperne ved Afleveringer til Holmens og Skibenes Brug have Indseende, - da skulde Bageren selv betale den mislykkede Vægt Brød med al dens Bekostning, og Brødet selv uddeles til de fattige 1).

Kongens ældre Bryggers, der maa have ligget i Nærheden af østerste Provianthus, afbrændte 8. Jan. 1603, hvorfor der 1606 opførtes et andet som en 64 Fod lang Tværfløj til det nye Provianthus; 1607 indlagdes Vandrender til dettes Bryggers, som snart derefter er kommet i Gang. For bedre at kunne tilfredsstille Tidernes stigende Krav, blev en Rundel (overhvælvet Kasemat), der stod paa et tidligere Svovlhuses Grund, forsynet med Skifertag og forordineret til Bryggers, hvis Skorstene, Kedler og Kar gjordes færdige 1620. Det følgende Aar og 1636 bryggedes der nu i begge Bryggers, baade "det gamle" fra 1607 og "det nye" eller "store" fra 1620. Det sidstnævnte afbrændte i Nov. 1632 indtil den nederste Hvælving, men Genopførelsen overtoges af Jakob Madsen i Maj 1635, og i Sept. 1636 rejses Spærene og Skifersten anskaffes til Taget. 1642 opsættes bl. a. i det store Bryggers en Ovn til at varme de Sten i, som skulde bruges

__________

1) Nielsen III, 358. Breve I, 247. II, 342. 347. 363, 382. Trap Danm. II, 72. D, Saml. 714. Reg. Geh. Ark. D. Saml. VI, 347. Sehlegel, Saml. I, 1, 104. 102. Instruks 1625. Troels Lund, Indre Hist. V, 59. Skipperartikl. 1625. Hist. Tids. 6 R. I, 595.


102

til at brygge med; 1643 nævnes Mæskekarrene, en Blykedel o. s. v. Dette Bryggers er endnu bevaret i en kolossal Bygning, "gamle Bryghus" kaldet, der har 2 Etager, (hvoraf den ene er hvælvet), og ikke mindre end 5 Loftsetager; Bygningen ligger paa det sydligste Hjørne af Tøjhusets Omraade. - Ved det store Bryggers ved Københavns Slot var der ansat en Skriver med en Dreng. Særlige Regnskaber for Bryggerset førtes i det mindste fra 1627. Bryggeren fik 80 Dlr. Løn, 3 Dlr. maanedlige Kostpenge og et Øldeputat til nødtørftig Drik. Hans Hjælpere vare: 6 Karle med 8 Dlr. Løn m. m. og 3 Pligtskarle. 1. Maj 1623 blev Anders Henriksen ansat som Brygger (død 1672). - 1642 beløb alle Bryggersudgifterne sig til 2259 Dlr. kur. 1).

1602 behøvedes aarlig 600 Læster Øl; af 4 Tdr. Malt og 4 Skæpper Humle fik man 9(?) Tdr. Øl; 1625 bestemtes, at der af ét Pund (24 Skæpper) Malt og 11 Skæpper Humle, - ikke af den allerbedste ældste Humle, men dog ret godt Købmandsgods, - skulde kunne brygges 12 Tdr. Skibsøl. Kongen omtaler to "Manerer" at brygge paa, hvortil der udkrævedes forskælligt Redskab: den "gemene" og den, "som da udi Provianthuset brugtes", men det nærmere anfører han ikke, heller ikke bringer Bryggerens Instruktion af 1623 flere Oplysninger. Der bestemmes blot, at han skal lave god Malt, der ikke er spiret for meget; koge Øllet godt; forvare Gær, Bærme og Vedaske; naar "Loug" eller Urt var kogt i Brygpanden og udløbet deraf, skulde han straks lade Vand flyde ind i Stedet, at Panden ikke skulde sprænges; o. s. v. - Maltet og Humlen opbevaredes i Provianthuset, tætpakkede i Kister 2).

__________

1) Blom, Kr. IV. Artill. 11. Lassen, Befæstn. 31. Breve I, 170. 195. II, 103. 371. III, 21. 72. IV, 270. 303. Kbh. Dipl. V, 168. II, 732. Trap, Danm. II, 73. Rentek. 1871, LXXVI. Hist. Tids. 6 R. I, 590. 600.

2) Schlegel, Saml. I, 1, 104. 111. Instruks 1625. Breve II, 178. 310. 314. 391. Kbh. Dipl. II, 732.


103

Naar Øllet var færdigt, skulde det fyldes paa Tønder. Disse forarbejdedes af Bødkeren og hans Svende i Bødkerhuset og betaltes i Læstevis. 1621 fandtes Værkstedet i nye Bryggers, men flyttede, da det tog for megen Plads op, til det lange Hus mellem Tøjhuset og Bryggerset, indtil et nyt Bødkerhus, der var under Opførelse, kunde blive færdigt. 1647 brændte dette Hus sammen med Tøjhuset, og dets Opførelse overtoges af Jakob Madsen. Træet til Tønderne (Baandstaver til Siderne, Klapholt til Bundene) fik man issær fra Norge, hvor man udskrev store Kvantiteter. Men Søetaten krævede ogsaa mange Tønder, - f. Eks. 1602 1000 Td. aarlig; - Bødkerhusets Virksomhed slog da heller ikke til, hvorfor man i sin Forlegenhed maatte lægge Beslag hos Borgere og Bønder paa tomme Tønder. For at modarbejde det store Forbrug indpræntede Kongen Officerer og Skibskokke at omgaas varligt med Tønderne om Bord. - Tønderne vare meget upaalidelige og lækkede svært; for hver Læst Øl regnedes 3 Fjerdinger Øl for Lækage. I Land lagredes Øllet paa Proviantgaarden eller i det lange Hus ved Tøjhuset, hvor der før havde været Styklader, og der byggedes en Kran til at sætte Ølfadene i Skibene med. Naar Øllet leveredes til Holmen eller Flaaden, vragedes det af Skippere, om det var lovligen fyldt, om det var vel sodden, af tilbørlig Malt og Humle o. s. v. 1).

__________

1) Breve I, 195, III, 385. 422. Lassen, Børsen 55. Kbh. Dipl. V, 111. 185. Sj. Tegn. XXIV, 349. XXII, 278. XXIII, 186. Instruks 1625. Skipperart. 1625. Den tidligere Skik at befale Borgerne at brygge for Kongen, synes at fortage sig i vort Tidsrum (Troels Lund, Indr. Hist. V, 190). For at age Øl fra Københavns Bryggere til Holmen tog Vognmændene 1610 og 1615 12 Skilling pr. Læst (Kbh. Dipl. II, 570. 598). Af Bødkere nævnes 1595-99 Jørgen Andersen med 16 Dlr. Løn og Klæde og 1641 Niels Tordsen, som fik Tilladelse til at arbejde for private. (Sj. Reg. 14, 115. 228. Kbh. Dipl. III, 225). Det lange Hus er sikkert det bag Tøjhuset 1614 henflyttede Kristian IIIs Tøjhus, maaske en Del af det senere "Blikhus". Hist. Tids. 6 R I, 602. 632.


104

Ved Bryggerset fandtes et Hønsehus, hvis Beboere om Dagen søgte Møddingen dér; et Hundehus og endelig et Svinehus, som udvidedes 1639. Svinene, som havde en Svinemand til Overherre, fodredes med det fordærvede Brød fra Provianthuset, med Masken, som faldt i Bryggerset, og forsøgsvis med grovsigtet Rugklid. 1645 overlades dog Masken til Ladegaardens Forpagter til hans Kør 1).

Udspisningen paa Bremerholm var ogsaa Proviantskriverens Tilsyn undergivet, hvorfor vor Embedsmand ogsaa kaldes "Proviantskriver paa Bremerholm" eller "Spisemester" samme Steds. Spisningen holdtes i et større Lokale paa Holmen, "Boden" kaldet, hvor Kirketjenesten gentagne Gange i vor Periode har søgt Rum. Her var en Kælder og et Køkken, hvorved var ansat en Kældersvend og en Kok, som havde at aflevere til Proviantskriveren alt Affald f. Eks. Bærme og Køkkenfedt; af Fedt skulde Kokken paa Holmen saaledes yde en Fjerding ugentlig for hver 300 Personer, der spistes, hvorimod der da udbetaltes ham 1 Dlr. Til Udspisningen maatte Proviantskriveren intet udlevere uden Holmens Admirals og Klædekammerskriverens Mandtal, som afgaves efter de ugentlige Mønstringer; tillige skulde Skippere overvære Udleveringen. Der var nøje bestemt, hvilke Levnetsmidler der maatte anvendes til Spisningen; saaledes var al Faarekroppes, Svinerygges, "Rebenspars", Lammehoveders, Kalluns og Hjærteslags Spisning afskaffet. Kokken paa Holmen foretrak grønsaltet Flæsk for røget, idet Flæsket indtørrede for stærkt ved Røgningen. Urter fik Holmen bl. a. fra Køkkenhaven ved Rosenborg. 1602 ansloges Udgiften til Spisningen til 23000 Dlr. og 1608

__________

1) Breve IV, 311. 417. 181. II, 210. III, 212. Instruks 1625 Nielsen IV, 400. Kongen satte sig altsaa ud over det almindelige Forbud imod at holde Svin indenfor Københavns Volde (Kbh. Dipl. IV, 749). Svinehuset forvandledes under Stadens Belejring til et Batteri. (Lassen, Befæstn. 190. Nyt. hist. Tids. V, 277.)


105

til 18500. - Fra Militæretatens Side førtes Tilsynet ved Spisningen af Holmens Admiral, Overskipperen og 2 Skippere, og der vaagedes stærkt over, at ingen Mutvillighed eller Sammenrottelse kom til Orde blandt Mandskabet 1).

34. 1566-97-98. Niels Paaske, født i Svendborg 1538, nævnes 1566 som Slotsskriver, da han afløste Knud Petersen Skriver. Han udredede forskællige Udgifter "til Slottens Behov," deriblandt ogsaa Løn til Smedesvendene paa Holmen, men for øvrigt var Holmens og Flaadens Fetaljering et af hans Hovedhverv. 1580 havde Slotsskriveren med sin Dreng 100 Dlr. i Besolding, Klæde, Aarsfetalje og Foder til 2 Heste; hans 2 Underskrivere fik henholdsvis 20 og 10 Dlr. i Løn foruden Klæde. Da der var Forskæl paa Lensmændenes og Proviantgaardens Vægt, bestemtes 1593, at N. P. al Tid skulde veje Flæsk, Smør og Fisk paa den lybske Vægt, som Lensmændene al Tid brugte; hvad han derimod annammede af Borgerne i København, Helsingør, Malmø og andre Steder, hvor den store Vægt gængs var, skulde vejes med denne Vægt 2). - Skønt det var blevet fastsat, at N. P. 1. Maj 1596 skulde opgive Slotsskriverbestillingen, og at Slotsherren skulde have sin egen Skriver, handledes der dog (4. Maj) med N. P. om, at han endnu et Aars Tid skulde antage sig Slottets Regnskab og saaledes forestaa det, som han til des havde gjort. Men 27. Jun. 1597 fik han Instruktion som Proviantskriver for Bremerholm med Udspisningen der samme Steds. Som Løn skulde N. P. have 100 Dlr. og desuden 10 Dlr. Kostpenge maanedlig og Klæde; men da han ikke alene kunde forestaa Embedet, antoges en Underskriver og 1 Skriverdreng. Ligesom Slotsskriveren skulde konferere sit Regnskab hver Maaned med

__________

1) Brock, Efterr. Rosenborg I, 76. Nielsen IV, 103. Breve III, 179. IV, 26. Instruks 1625. Skipperart. 1625. Sj. Tegn. XXII, 348. XXIII, 155. Schlegel, Saml. I, 1, 98. Rentek. 1872, 95. Af Proviantregnskabet for 1576 ses, at der den Gang foruden Kokken paa Holmen ogsaa var en Kok i Krabbeløkke, som bespiste en meget vekslende Besætning (fra 6 til 230 Mand). "Bremerholms- eller Skibs - Spisningstaksten" findes anført hos A. Berntsen IV, 577.

2) Grundtvig, Fr. II. Statshush. LXXXV. Sj. Beg. 14, 318. Rentek. 1871, LXXVI. Kbh. Dipl. IV, 643. 647. 649. Sj. Tegn. XVIII, 286.


106

Slotsherren i Rentemesterens Nærværelse, saaledes skulde N. P. hver Lørdag komme for Rentemesteren med sin Indtægt og Udgift "og den igennem lægge"; og om der iblandt fandtes noget videre at være udgivet, end som til Nødtørft behov gjordes, skulde det gives Hofmesteren til Kænde, at denne i Tide kunde raade Bod derpaa 1). Allerede 1598 fik N. P. sin Afsked. Paa sine Regnskaber var han blevet en mærkelig Summa Penge skyldig, idet der forefandtes store Mangler, en Del ved Undervægt og Undermaal, en Del, fordi Beholdningerne ikke svarede til Regnskabernes Opgivelse; adskilligt var vel indkøbt, men ikke ført til Indtægt; hvad der var udgivet til Embedsfolk (Haandværkere) og til Købmænd, vilde disse enten ikke bestændige, eller ogsaa fandtes derfor intet Bevis; for hvad der var udleveret til Orlogsskibene, manglede ofte Beviser fra dem, som havde annammet det; og Inventarium over det, han havde modtaget ved Embedstiltrædelsen, stemmede ikke overens med det, han leverede fra sig ved Afskedigelsen. Den skyldige Sum beløb sig til 68757 Dlr., foruden hvad der ikke kunde beregnes i Penge. Men da disse Mangler ikke vare skete for at besvige Kronen, men af Forseelse og Forsømmelse i den langsommelige Tid fra 1567 til 1598, og da N. P. ikke var af den Formue, at han kunde aflægge denne Gæld og Rest, eftergaves og kvitteredes den ham 22. Maj 1601. At han da ikke var i Unaade, ses af, at han 1602 i Apr. fik 5 Pund Korn af Loftet paa Slottet til Vederlag for Landgilden af den Gaard i Stevnsherred, ham hidtil havde været bevilget, men var blevet givet en anden. N. P., der døde 1612, var Ejendomsbesidder i København og havde 1570 faaet Brev paa et Kanonikat i Viborg og 1575 og 76 paa et i Lund; Kapitlet her udsaa ham til Repræsentant ved Tronfølgervalget i København 1608; han kaldes af And. Sør. Vedel for Deo et musis carus 2).

35. 1598-1619. Klavs Mekkelborgs Instruktion, hvorefter han som Proviantskriver paa Holmen skal sig rette, er af 31. Okt. 1599, men forinden har han været i Funktion ved Proviantvæsnet, ikke blot som Underskriver (fra 1597), men ogsaa fra 1598 som selvstændig Proviantskriver; Niels Paaske

__________

1) Sj. Tegn. XVIII, 506. XIX, 96. Sj. Reg. 14, 115.

2) Sj. Reg. 14, 318. 363. Kbh. Dipl. I, 501. 510. 562. 613. II, 560. Secher, Rettert. I, 43. Wegener, A. S. Vedel 57. Rørdam, Monum. 2 R. II, 93.


107

fik jo sin Afsked d. A., og 25. Sept. nævnes K. M. i en kgl. Ordre som "vor Fetaljeskriver," ja 27. Avg., da han ophørte at udbetale Smedesvendene Lønning, som "K. Maj.s Proviantskriver her for Københavns Slot." Hans Løn som saadan var 100 Dlr. aarlig i Besolding, 10 Dlr. maanedlige Kostpenge paa sig selv anden (og Klæde). 1610 fik han Forleningsbrev paa 2 Kannikedømmer ved Stavanger Kirke, og 1618 havde han et Vikarie i Lund. 1619 døde K. M. og gav i Sjælegave 400 Dlr. til Helligaandskirken. At han var en Tysker, ses af en Underskrift fra 1604: "K. M. eigen Handt". Han var gift med Renteskriver Peter Hansens Datter Ingeborg, som senere ægtede Borgmester Klavs tor Smede i Køge. K. M. var en formuende Borger i København 1).

36. 1621-(24). Mads Davidsen nævnes 1609 som "Slotsskriver", da han indtraadte i Danske Kompagni, men 30. Jan. 1621 fik han Proviant skrivers Bestilling; Lønnen var 200 Dlr., 10 Dlr. kur. Maanedspenge paa sig selv anden og Klæde; 11. Apr. udleverede M. D. som "Proviantskriver" Genanter til Hans Ulrik Gyldenløve og hans Broder. 1622 eller 23 skrev Kongen: "Fetaljen forarges udi Tugthuset dagligens, saa snart jeg vender Ryggen, hvorom M. D. end en Gang skal advares, hvilket herefter ikke tiere ske skal". I Slutningen af 1624 fik M. D., forrige Proviantskriver, Brev om, at han, - da han endnu ikke havde klargjort sit Regnskab for Proviantskriver-Bestillingen, som han paa nogen Tid havde forestaaet, - skulde gøre sit Regnskab færdigt inden Paaske næste Aar, for at Kongen ikke skulde tænke paa andre Midler. - Han var gift med Skipper Niels Svendsen Malmøs Datter Anne, der døde 1656 2).

37. (1624)-(25). Kurt (Konrad) von Busk (Busch) var en kort Tid Proviantskriver; i Nikolaj Kirkes Begravelses-protokol kaldes han Slotsskriver. En Sag angaaende Leveringen af 181 Skippund Fisk til Provianthuset kunde maaske kaste nogen Skygge paa hans Redelighed (se Levnetsløb 38). 1624 var K. v. B. blevet Bevindthebber i Ostindisk Kompagni og

__________

1) Sj. Reg. 14, 228. 115. Smederegnsk. 1598. Sj. Tegn. XIX, 160. N. Rigsr. IV, 365. V, 42. Rørdam, Univ. IV, 683. 493. Nielsen IV, 64. Afregn. H, 92, 9. Kbh. Dipl. I, 601. II, 800.

2) Kbh. Dipl. VI, 53. 167. Sj. Reg. 17, 188. 121. Rørdam, A. Arrebo, I, 40. 70. Breve I, 276. Sj. Tegn. XXII, 420. Pers. Tids. I, 216.


108

10. Avg. 1625 døde han; Gravstedet fandtes i Nikolaj Kirke; i sin sidste Afsked gav han 200 Dlr. til de fattige. K. v. B. skyldte vel Kongen Penge, men var vistnok formuende; han havde forpagtet Ølaccisen af Bergen By, var Participant i Reberbaner i København, ejede Grunde paa Kristianshavn o. s. v. Han var gift med Margrete Henriksdatter. - Der er ikke forefundet nogen Bestalling for ham som Proviantskriver 1).

38. 1625-26. Bartolomæus Haagensen var 26. Okt. 1618 blevet Skriver paa Kobbermøllen ved Kronborg med Gæthuset i Helsingør og Hammermøllen; han skulde have flittig Indseende med Mesteren og levere Kobberet til en vis Pris. I Aarsløn fik han 45 1/2 Dlr., til Kostpenge paa sig selv 5 1/2 Dlr. og paa en Dreng 4 Dlr. maanedlig, og derforuden Hellebækgaard kvit og fri. 1620 klagede han over, at hans Formand Kristen Mortensen bevisligt havde forfalsket den der værende Vægt, saa at det af B. H. modtagne og i København afleverede Kobber ikke holdt rette Vægt. I Klædekammerregnskabet for 1623 staar han opført med 1 Hof klædning som Skriver paa Kobbermøllen, men omtr. Maj 1624 forløvedes han fra dette Embede, hvis Regnskaber han endnu ikke havde bragt i Orden i Aaret 1634 2). - 16. Apr. 1625 fik han Proviantskrivers Bestilling paa Bremerholm med 200 Dlr. i Løn, 10 Dlr. Kostpenge maanedlig selvanden og Klæde, at regne "fra den Dag, han selv kom udi Tjenesten". 6. Maj erklærede Kongen sig tilfreds med, at Proviantskriveren og andre Tjenere paa Proviantgaarden "forbedredes", saa at de sig selv underholde kunde. 7. Jan. 1626 bevilgedes, at B. H., naar han ikke længer var i Kongens Tjeneste, maatte residere, hvor ham lystede, og være forskaanet for al kgl., Bys og borgerlig Tynge. I Febr. havde Holmens Chef ved Forsøg udfundet, at der paa Værftet kunde bringes mere ud af Viktualierne, end naar de uddeltes saaledes, som B. H.s Instruks gav Anvisning paa, hvorfor Admiralen

__________

1) Pers. Tids. I, 196. Breve (Molbech) I, 177. Schlegel, Saml, I, 4, 154. Nielsen IV, 123. 272. 255. Breve I, 226. Nyerup, Rejseiagt. IV, 517. Sj. Tegn. XXIII, 147. Kbh. Dipl. II. 785. 628. 644. 735. VI, 54. 167. N. Rigsr. V, 115. 162. 172. 191.

2) Sj. Reg. 17, 76. Topgr. Saml. Kronborg Nr. 85 og Helsingør Nr. 26. Reg. Geh. Ark. Sj. Tegn. XXI, 441. 586. XXII, 124. 153. Breve I, 233. 241. II, 65. 275.


109

foreslog Forandring i Instruktionen; og i Marts beklagede B. H. sig over en Del Punkter i hans sidste og nye Bestilling, anseendes, de hannem umulige havde været alle at efterkomme; i den Anledning blev Kristian Fris, Anders Bilde og Kristoffer Ulfeldt befalede til i Prins Kristians Nærværelse at kalde B. H. for sig og gennemgaa Besværingen punktvis; ligeledes burde Admiralens Mening om Udspisningen høres 1). Men efter at Proviantgaarden 11. Maj var gaaet op i Luer, modtog B. H. sin Afsked; 13. Sept. udnævnes hans Eftermand. Straks efter Branden blev B. H. forfulgt og tiltalt for adskillige Punkter, sin forrige Bestilling som Proviantskriver anrørende; 18. Avg. blev det dog betydet Borgmester og Raad i København, at de skulde lade Sagen bero indtil videre Besked; og da Beskyldningerne ikke synderligt havde paa sig, fik han 14. Sept. Brev paa, at han maatte være angerløs og fri for Tiltale, mod at give Kongen et Skyldsbrev paa 2000 slette Daler, for hvilke der skulde leveres Tømmer til Provianthusets Genopførelse. 23. Dec. 1628 fik han da ogsaa Kvittering for Tømmeret, "som han skulde udgive for den Ildebrand og Skade, paa Provianthuset skete". Han havde altsaa faaet Skyld for Ildløsens Opkomst 2). 1636 havde han en Retssag med Kort v. Buskes Arvinger om 181 Skippund Fisk, som B. H., da han var Proviantskriver, havde kvitteret sin Formand (i Embedet ?) Kort v. Busk paa begges Vegne mere, end der efter Regnskabsbøgernes Udvisende var leveret paa Provianthuset; B. H. havde fordret, at Korts Arvinger skulde bære Halvdelen a£ det derved forvoldte Tab, men Borgmester og Raad i København havde været af modsat Mening, og Herredagen havde stadfæstet deres Dom. Dog havde Byretten ikke villet decidere noget, om B. H. ikke var pligtig til at bevise, hvem der havde leveret de 181 Skippund, da han dog ikke paa en Gang kunde være Leverandør og Modtager; og Borgmester og Raad befaledes derfor 28. Avg. at kænde i denne Sag. 4. Sept. tilkændegav han, at han ikke kunde komme til Rette med sit Proviantgaards-Regnskab, da Rentemestrene ikke vilde anerkænde ham berettiget til at føre det Korn o. s. v., der brændte ved Ildløsen,

__________

1) Sj. Reg. 18, 21. Kbh. Dipl. III, 50. V, 124. Denne Frihed mistede han atter 1631, Sj. Tegn. XXIII, 155, 173.

2) Sj. Tegn. XXIII, 228. Sj. Reg. 18, 135. 373.


110

til Udgift. Dette bevilgede Kongen ham dog. Men den Forseelse, han havde begaaet ved at annamme og kvittere for Proviant, som ikke var indført i hans Regnskaber, eftergaves ham, imod at det ansloges i Penge og betaltes af ham. 13. Marts 1639 sættes Kristian Fris, Jørgen Urne og Klavs Daa til at gennemse hans Regnskaber, men 1641 ere Regnskaberne endnu ikke paakændte, hvorfor Korfits Ulfeldt, Jørgen Vind og Sten Beck beordres til at decidere, hvad B. H. har at betale, og hvad der skal passere 1). B. H. døde 1643 og begravedes 5. Jun. i Nikolaj Kirke. Han var gift med Bente Petersdatter og med Kort v. Buskes Enke Margrete Henriksdatter, som, efter at hun atter var blevet Enke efter Bartolomæus Mikkelsen, fik (1660) anvist en Portion Skipperkost af Provianthuset. B. H.s Forældre hed Haagen Hansen og Karen, hans Broder Hans Haagensen; Familien havde Jordegods i Norge. B. H., der ejede flere Grundejendomme i København, handlede med Tømmer og især med Kalk og Cement, som han havde Eneret paa at brænde. Mange Folk skyldte ham Penge; af flere fik han "ikke en Skilling", naar han mindede dem om Betaling 2).

39. 1626-27. Hans Mandiksen begyndte 1. Maj 1620 sit Regnskab som Skriver for K. Maj.s Silkevarer eller "for K. Maj.s det fremmede Haandværksfolk her i Byen", han var altsaa Regnskabsfører for Væveriet i Silkegade, som 1621-23 blev drevet for kgl. Regning; men alt 1. Avg. 1622 entledigedes H. M. fra denne Bestilling. 1634 befaledes Rentemestrene at efterse H. M.s Regnskab paa Silkeværket, som for nogle Aar siden var indlagt paa Rentekamret; 1635 bleve Melkior Oldeland og Jørgen Rosenkrans satte til at foretage Eftersynet, og endelig 2. Nov. 1636 bleve forskællige Mangler i dette Regnskab "godtgjorte" H. M., da der var Beviser for de fleste af

__________

1) Kbh. Dipl. V, 190. Sj. Tegn. XXVI, 85. 414. XXVII, 135.

2) Pers. Tids. I, 196. Angaaende Værgemaalet for Bente kom han i Strid med Svigerfaderen (?) Raadmand Peter Sander i Malmø; tillige drejede Sagen sig om Hustruens Fædrenearv (Sj. Tegn. XXIII, 192. XXIV, 119. D. Kong. Hist. 86. Reg. Geh. Ark.). Med Kort v. Buskes Arvinger havde han en indviklet Arvesag og maatte deponere i Retten 1330 Dlr., han var Kort skyldig. Sj. Reg. 19, 419. 18, 373. Kbh. Dipl. II, 786. III, 225. III, 50. 109. V, 713. VI, 211. N. Rigr. V, 495. VI, 29. VII. 591. VIII, 237. Sj. Tegn. XXVIII, 11. Han var Ven med Bispen i Odense Hans Mikkelsen (Fyn. Saml. VI, 112. VII, 37).


111

dem, hvorefter Kvittering udstedtes 10. Nov. 1). 13. Sept. 1626 beskikkedes H. M. til Proviantskriver for vort Slot København, efter den Instruktion, som ham var tilstillet, med 200 kur. Dalers Løn, 10 Dlr. i maanedlige Kostpenge paa sig selvanden, fra Dato at regne. Samme Dag fik Kristian Fris, Anders Bilde, Kristoffer Ulfeldt, Frederik Redtz, Ernst Normand og Kristoffer Urne Befaling til, - da den sidste Proviantskriver havde besværget sig over Punkter i hans Bestilling, - at gennemse og ændre Proviantskriverbestillingen; efter den Instruktion, som de, under Prins Kristians Haand, saaledes affattede, skulde H. M. rette sig. H. M. var dog kun i Embedet i det seneste til 4. Jun. 1627, da hans Eftermand bestilles. 1652 nævnes han som Materialskriver paa Bremerholm, men har vistnok haft denne Post Aaret forud. 11. Dec. 1656 overtager Sønnen Henrik M. Embedet, men dør allerede 1657, idet Faderen kvitterer (31. Okt.) paa hans Vegne. H. M.s egen Afregning lige fra Aaret 1628 (dat. 8. Nov. 1659), udviser et Tilgodehavende af 3933 1/2 Dlr. 2). H. M. døde 1663 og begravedes i Helligaandskirken. I Følge Gravskriften, som synes forfattet af en Spøgefugl, havde han 19 Børn. 9. Sept. 1621 havde han fejret sit Bryllup i Malmø med Borgmester Just Lejdeburs Datter Birgitte og var 1620 indtraadt i Danske Kompagni. 1645 boede han i sin Ejendom i Snaregade, men var desuden Ejer af flere Huse, Gaarde og Haver i København. 1641 forskaanedes de Mænd, der arbejdede paa H. M.s Skib, i den Tid for kgl. Arbejde og Udskrivning; 1639 var H. M. Medreder af "Kronborg". - Det er et Spørgsmaal, om der ikke kændes to Personer af dette Navn; 1628 omtales der nemlig en af Fjenden fordreven Flensborger ved Navn H. M.; men den H. M., der var Silkevarerskriver og den, der var Holmens Skriver, identificeres dog i et Universitetsprogram over Datteren Katarina (Karen, gift med Sten Andersen Bilde). H. M. forveksledes under Tiden med Hans Nandiksen (Nansen); saaledes 1644; men Kongen skriver i den Anledning: "at jeg nogen Tid skulde have nævnt H. Mandiks at skulle være Borgmester, det tror

__________

1) Klæd. 1623. Smederegnsk. 1622. Breve I, 234. 245. 248. Sj. Tegn. XXV, 268. 407. XXVI, 107. Registerbog.

2) Sj. Reg. 18, 136. Sj. Tegn. XXIII, 232. D. Saml. 2. R. V. 281. Klæd. 1657. Afregn. B, 35.


112

jeg intet, thi han er mig altfor vel bekændt". En tilsvarende Forveksling findes i Holmens Kirkebog, hvor "Borgmester" H. M. nævnes som Fadder for David Danels Datter 5. Avg. 1646. - 1635 tiltaltes H. M. for Gadeuorden og Skældsord mod Magistraten 1).

40. 1627-(31). Jakob Thomsen (Thomesen) fik 4. Jun. 1627 Proviantskrivers Bestilling paa Bremerholm. 1648 fandtes J. T.s Regnskaber af Provianthuset af 1626, 1629 og 1630 i det øverste Registerkammer (paa Rentekamret). 1. Maj 1631 modtog hans Efterfølger sin Udnævnelse. 1634 befaledes Erik Pors og Kristian Sinklær at gennemgaa J. T.s Regnskaber; men 10. Dec. 1637 klagede Kongen over, at han endnu ikke havde faaet noget Regnskab af ham. Ved denne Tid maa han være død. 2. Jan. 1638 befales Borgmester og Raad i København at hjælpe Enken, Maren Johansdatter, med at inddrive, hvad en Del af Borgerskabet dér skyldte hende, anseendes, det Kongen ikke liden Magt var angelegen, eftersom hun ellers ikke kunde klarere hendes Husbonds Regnskaber paa Rentekamret. 18. Jan. 1639 beordredes Rentemestrene at udbetale Enken 200 Speciedaler af hendes Mands Løn; 5. Sept. begærede hun, at Renteskriverne maatte se hendes Mands Regnskaber igennem; men endnu 16. Jun. 1641 maatte Kongen fritage hende for Skat og anden borgerlig Tynge i København, indtil hun havde klaret Regnskaberne paa Rentekamret. 1661 boede hun i Lille Kirkestræde 2).

41. 1631-(40). Lavrits Eskildsen nævnes 1622 som Bygningsskriver ved Regensens Bygning, 1623 som Universitetets Foged og 1624 som Skriver paa Københavns Slot; maaske forenede han samtidigt alle tre Bestillinger. Omtrent 1626 fjærnedes han fra Embedet ved Regensen, da han undlod at aflægge Regnskab i rette Tid. 1628 var Regnskabet endnu ikke forhørt, hvorfor L. E. og flere, der havde forstrakt Penge

__________

1) Resen, Inscr. 133. D. Mag. 4 R. IV, 63. Kbh. Dipl. VI, 55. 248. Nielsen III, 213. II, 254. Kbh. Dipl. III, 227. Sj. Tegn. XXVI, 486. XXIV, 199. Breve IV, 449. 454. Bricka, Biogr. Leks. II, 245.

2) Sj. Reg. 18, 217. Klæd. 1627. Skanderborg Lensregnsk. 1581-99, som viser, at Regnskab af Børnehuset (1621-26 og 1634-35) ogsaa er ført af Jakob T., hvilken Breve II, 84. 129. 399 dog kalder Jens T.; denne fik 24. Sept. 1635 sin Afsked fra Børnehuset. Breve III, 165. Sj. Tegn. XXV, 354. XXVI, 268. 379. 489. Kbh. Dipl. III, 221. I, 731.


113

til det samme Arbejde, ikke kunde faa deres Betaling; Klavs Daa og Frans Ranzov beordredes da 18. Dec. at foretage Gennemsynet 1). 1626 blev han Byfoged, og 1628 sad han første Gang i sit Raadmands Sæde. 1. Maj 1631 fik han dernæst Proviantskrivers Bestilling, lydendes som Jakob Thomsens, forrige Proviantskriver, hvorfor L. E. 12. Maj præsenterede sig i Raadstuen og "begærede venligen med Vilje og Venskab at forløves, Borgmester og Raad, samt(-lige) og særdeles, paa det højeste og venligste betakkendes". 5. Nov. 1634 fik han det Paalæg at gøre sit Regnskab efter den Ordinanse, som blev befalet, da han kom i Bestillingen; saafremt han tergiverserede dermed over en Maaned, skulde en anden Mand midlertidig sættes i hans Sted; 6. Nov. blev det paalagt Erik Pors og Kristian Sinklær at gennemgaa L. E.s Regnskaber. Det næste Aar bragte ham derimod nogle Gunstbevisninger. Efter at han 28. Maj 1635 havde opnaaet Kvittering for Regnskaberne for 1631-33, fik han 24. Nov. Ventebrev paa det første Kannikedom over al Danmark, som blev ledigt, og 3. Dec., - da han ikke kunde forvalte Embedet med saa faa Tjenere som hidtil, - blev hans Skriverpersonale øget med to Tjenere, hvoraf den ene skulde renskrive hans Regnskaber og have 6 Dlr. i Løn, Klæde, 1 Dlr. til Sko og 1 Dlr. ugentlig i Kostpenge, medens den anden skulde sidde i Skriverstuen med 24 Dlr. Løn 2). 1637 trak et stærkt Uvejr op. L. E. vilde vælte Skylden for en Besvigelse ved en Kornleveranse over paa Skriveren paa Kalundborg Slot, hvorom han skrev to "Sedler", men det opdagedes snart, at L. E. var den skyldige. 18. Feb. erklærede Kongen dog, at han for denne Gang havde "anset" denne Forseelse og tilladt, at L. E. maatte blive i Embedet mod paa ny at aflægge Embedsed og sammen med 2 Forlovere underskrive et Revers. Forlovere vare Borgmester Jakob Mikkelsen og Raadmand Mikkel Sørensen, begge i København; de lovede og tilsagde, at L. E. skulde forholde sig vel og efterkomme alt, og, saafremt han sig i nogen Utroskab lod sig befinde, vilde de indestaa for ham. 1639 maa L. E. have "tergiverseret", thi 12. Feb. forhørte Kongen sig hos Rentemestrene om en Mand,

__________

1) Hist. Tids. 3 R. III, 33, 35. Kirkeh. Saml. 3 R. I, 443. Klæd. 1624. Sj. Tegn. XXIV, 210.

2) Kbh. Dipl. VI, 107. V, 157. Sj. Tegn. XXV, 354. Sj. Reg. 18, 581. 19, 372. 375. Registerbog.


114

som kunde bruges i L. E.s Sted, medens denne gjorde sit Regnskab klart. Men 1640 var Stillingen saa forværret, at L. E. havde maattet "resignere" Bestillingen som Proviantskriver, hvorpaa han nogen Tid opholdt sig i Roskilde, fordi han ikke var agtet af det københavnske Borgerskab; men 15. Marts 1644 var han dog atter "kommen paa Raadstuen" i København 1). - 1632 boede han i Studiestræde, 1645 i sin Gaard paa Gammeltorv; han var gift med Lisbet Mogensdatter. 1630 havde han Part i et Fribytterskib og 1652 en Fordring paa Rentekamret, stor 635 Dlr.; han klagede da over det daarlige Udfald af sin Spekulation med Salt. 1639 havde han hollandske Gesandter i Herberg 2).

42. 1640-54. Morten Mikkelsen var født 12. Maj 1602; Proviantskriver var han 1640, men nogen Bestalling er ikke fundet. 29. Marts skrev Kongen: "Der vil endelig tænkes i Tide paa en Proviantskriver, som kan løse denne af, dog saa, at denne bliver i Tjenesten, dog for mindre Gage, indtil det kommer til hannem igen, hvilket saa skal gaa immer fort og fort; thi om det endskønt koster noget, da kan det dog intet gøre imod det, som nu sker". Angaa disse Ord M. M. eller en - ukændt - Proviantskriver, som har været ansat mellem L. Eskildsen og M. M. ? 22. Maj nævnes M. M. udtrykkelig som Proviantskriver. I hans 15 aarige Embedstid forefaldt de ulfeldtske Besvigelser, som M. M. maa have vidst at holde sig udenfor, siden Ulfeldt ikke rev ham med sig i sit Fald; M. M. kaldes ogsaa - rigtignok af en af Ulfeldts Venner - for en vakker, ærlig Mand. En Morgen i Aaret 1644 før Prædiken bebrejdede Kongen Ulfeldt, at han lod Provianthuset staa tomt i denne Krigstid. Ulfeldt svarede, at det var vel forsynet,

__________

1) Sj. Tegn. XXVI, 150. Sj. Reg. 19, 483. Breve III, 110. 212. 320. IV, 531. Hist. Tids. III, 453. Kbh. Dipl. VI, 112.

2) Kirkeb. Kbh. Dipl. VI, 214. 287. IV, 784. 1632 (Invocavit) blev Barnet Maren døbt, 1633 (Cantate) Lisebet, 1635 (1. Trin.) Frans og 1637 (3. Paasked.) Hack. Sj. Tegn. XXIV, 379. Afregn. L, 26. Fridericia II, 228. 1628 var der Irring mellem L. E. og Niels Mikkelsen ang. en Arrest; men 1630 fik han "noget skriftligt" under Rigens Segl, om hvis blev afsagt for Rette i denne Sag, som Kongen dernæst befalede ikke maatte repeteres, men være "optagen" (Sj. Tegn. XXIV, 422. Kbh. Dipl. III, 72). 1647 skænkede han et stort Slag-Sejerværk til Raadstuens Taarn (D. Saml. VI, 108).


115

hvilket Kongen selv kunde overbevise sig om. Kongen erklærede da, at han vilde gøre det efter Prædiken. Det skete. Kongen kom bl. a. til en Dør, han ikke kunde faa helt op for den megen Rug, der laa indenfor; derpaa gik han til en anden, fulgt af Proviantskriveren, og besaa det hele Forraad, og da han havde bemærket, at alle Rum og Lofter vare fulde, gik hans Klagemaal nu ud paa, at Forraadene vare for store, saa at Landet maatte forarmes. Hertil svarede Ulfeldt, vistnok meget rigtigt, at Kronen endnu ikke havde betalt noget af det hele, og at det derfor godt kunde blive ført bort igen. Men onde Tunger fortalte, at Hofmesteren ved Hjælp af medskyldige Leverandører havde faaet Forraadene kompletterede i rette Tid, inden Kongens Besøg. Det skal dog tilføjes, at med Hensyn til Proviantgaarden anklagede Frederik III 1651 Ulfeldt kun for at have ladet give Genanter uden Kongens Konsens 1). - 24. Jul. 1654 udnævnes Hans Hansen Osten til Proviantskriver, og 29. Maj 1655 bliver M. M. Raadmand i København; som saadan forærede han en Lysekrone til Holmens Kirke. M. M. døde 13. Feb. 1665 og begravedes i Holmens Kirke; han var gift med Kirstine Jensdatter. 1645 boede han i Svaldergade, hvor han ejede en stor Gaard; 1642 fik han Tilladelse til fremdeles at beholde Lellingegaard i Forpagtning. 1657 gav han 600 Dlr. til de fattige 2).

__________

43. 1597-98. Klavs Mekkelborg var fra 27. Jun. 1597 til ind i 1598 Underskriver ved Proviantvæsnet med 100 Dlr. Løn, 6 Dlr. Maanedspenge og Klæde. Se Levnetsløb 35.

__________

1) Breve III, 320. Kirkeb. Sperling, Selvbiogr. 120. Birket Smith, El. Kr. Ulfeldt I, 127. D. Mag. 3 R. IV, 322.

2) Brock, Efterr. Rosenb. I, 76. Nielsen III, 244. 1640, 22. Maj døbtes Datteren Anne, 1641, 27. Avg. Morten, 1643, 1. Jan. Anne, 1645, 29. Jan. Tvillingerne Korfits og Jørgen; 1646 (2. Pinsed.) Kristian. (Kirkeb.) Kbh. Dipl. VI, 237. II, 792. Sj. Tegn. XXVII, 304. Resen, Inscrp. 190. M. M. ejede en Part i Ørritslevgaard (Fyn. Saml. X, 42).


116

44. (1605.) Jens Torbensen kaldes "kgl. Proviantskriver" 1605, da hans Datter Maren, en af Dronningens Piger, giftedes med Præsten Klavs Hansen Jæger i Taarnby. Men J. T. omtales ogsaa s. A. som afgangen; hans efterladte Døtre, Maren og Anne fik da Skøde paa en Andel af en Graard paa Nørregade. J. T. har sikkert kun været Underskriver paa Provianthuset 1).

45. (1638-41.) Hans Justsen, (Under-)Skriver paa Proviantgaarden, fik 1. S. i Advent 1638 Barnet Just døbt og 1. Jul. 1641 Lisbet Marie. Hans Hustru hed Kirsten 2).

46. (1640-42.) Kristen Andersen Mørk var 1640 Underskriver paa Proviantgaarden, da hans og Birgitte Niels(?)datters Barn Peter døbtes 20. Marts; ligeledes 1642, 18. Feb., da deres Johanne døbtes. I Følge Klædekammerregnskabet for 1647 blev K. A. 20. Avg. 1646 antaget som Underskriver i den store Smedje med 44 Dlr. aarlig Løn og 5 1/2 Dlr. Maanedspenge. Det var vistnok ham, der 7. Avg. 1654 døde som Mønstreskriver paa Bremerholm, hvor han var antaget 1. Jan. s. A. med 248 Dlr. Løn 3).

47. (1648 ?) Hans Johansen nævnes i Feb. 1649 som Underskriver paa Kongens Provianthus 4).

__________

48. 1620-23. Anders Lavritsen blev 11. Dec. 1620 ansat som Skriver udi det store Bryggers ved Københavns Slot med 50 Dlr. i Løn, 5 1/2 Dlr. maanedlige Kostpenge og sædvanlig Hofklædning paa sig selv, og desuden 16 Dlr. Løn og 4 Dlr. Maanedspenge paa en Dreng. 1. Maj 1623 var A. L. Renteskriver og nævnes endnu som saadan 1635. Det er om ham, Kongen skriver 1622: "Skriveren i Bryggerset skal tilholdes, at han i Bryggerset er til Stede, saafremt hannem ikke skal skaffes et ubelejligere Logement" 5).

__________

1) Rørdam, Univ. III, 617. Kbh. Dipl. II, 523.

2) Kirkeb.

3) Kirkeb. Klæd. 1655.

4) Kbh. Dipl. III, 309. 5) Sj. Reg. 17, 92. Klæd. 1621. Rentek. 1872, 170. Kbh. Dipl III, 154. Breve I, 275.


117

49. 1627-49. Niels Jørgensen var Renteskriver fra 1626 til 30. Apr. 1627, hvorefter han blev Skriver i det store nye Bryggers, i hvilket Embede Peter Petersen afløste ham o. 1649. 1643 skulde han have Opsigt med Hønsene og 1646 sende en god Brygger til Frederiksborg. Han boede 1645 i sin Gaard i Kongensgade og havde givet 100 Dlr. til de fattige, med Løfte om det udi Fremtiden at forbedre. Paa Regnskabet 1628-35 havde han 645 Dlr. til gode hos Kongen, 1635-36: 640 Dlr. og 1636-38: 953 Dlr. 1).

__________

1) Rentek. 1872, 171. Nielsen III, 220. Breve IV, 311. Sj. Tegn. XXIX, 111. Kbh. Dipl. II, 790. III, 166. VI, 57. 233. Registerbog.


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

Opdateret: lør sep 11 18:15:43 CEST 2004
© eremit.dk 2001 - 2010 . Må frit anvendes og citeres med kildeangivelse
Kontakt:

Creative Commons License
Dette værk er licensieret under en Creative Commons Navngivelse-Ikke-kommerciel-Ingen bearbejdelser 2.5 Danmark Licens.

Valid HTML 4.01 Transitional  Valid CSS!
Sidens top