eremit.dk
Sti: Forside > Forfatterindeks > Kong Kristian den fjerde og hans mænd på Bremerholm.

Kong Kristian den fjerde og hans mænd på Bremerholm.
    - Kapitel II B

Kbh., Gyldendalske Bohandel, 1889

Hans Daniel Lind (1847-1924)


Denne eTekst er en nøjagtig kopi af teksten i den originale trykte udgave. Teksten er fremstillet med OCR teknik hos eremit.dk, og udgivet september 2004. Teksten er fremstillet til undervisning og forskning, og kan frit bruges til sådanne ikke kommercielle formål.


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

56

B.

Holmens Admiraler.

Befalingsmænd paa Bremerholm

Omendskønt det al Tid har været en almindelig Antagelse, at Embedet som Holmens Admiral er blevet oprettet i Aaret 1678 2), tyde adskillige Omstændigheder paa, at vi kunne gaa en Del længere tilbage i Tiden, naar vi skulle finde de første Spor til Embedet som "Bremerholms Befalingsmand". 10. Jun. 1578 var Lavrits Kruse bleven Holmens Admiral og fungerede som saadan til omtrent 1585 3). Foruden en høj Pengeløn, fri Bolig og Hofklæde havde han en betydelig Genant, og desuden tillagdes der ham noget Gods som Len. Denne betydelige Lønning kunde allerede vække Mistanke om, at vi her ikke befinde os lige over for et nyoprettet Embede. Men 26. Feb. 1678 var Arild Olsen død som Befalings-

__________

2) Garde, Sømagtens Hist. I, 92. Nielsen III, 104.

3) Trap, Danmarks Beskr. V, 540. Rentek. 1873, 213. Kbh. Dipl. IV, 649. D. Saml. 2 R. II, 203. Nyt hist. Tids. I, 180. Resen 337. Pontoppidan, Marmora Danic. II, 158. Hofman I, 57. Erslev, Len I, 124. 136. Kbh. Dipl. II, 392.


57

mand paa Holmen; 5. Maj 1576 bevilgedes ham herefter 100 Dlr. mere til Besolding, end Kongen tilforn havde undt ham, en Lønningsforhøjelse, som ogsaa skulde gælde det sidst forløbne Aar. I Rentemesterregnskaberne findes han første Gang 3. Apr. 1575 og har maaske da faaet sin Bestalling fornyet; han kaldes ogsaa "Befalingsmand paa Holmen" i et Ejendomsbrev, han opnaaede 18. Jan. 1574 1); med denne Titel undertegner han sig paa et "Orfejdebrev" for Erik Munk 2. Jun. 1570, og som Admiral paa Holmen fik han 19. Okt. s. A. Frølands Skibrede til Len. Endelig forekommer han i Frue Kirkes Regnskaber 1569-70 med Navnet "Underadmiral", da han havde leveret Vognskud (Egeplanker) til en ny Altertavle 2). I Aarene 1564-68 vides han vel at have været til Søs, men ikke i Virksomhed som Holmens Admiral 3), skønt han allerede 1566, da han var ude paa Togt, kaldes Admiral. - Før ham har Kristoffer Mogensen Handingmand været Befalingsmand; han havde indtil 13. Dec. 1564 haft Raade, Rygge, Aabygge og Ide Skibreder mod at tjene selvsjette til Lands og Vands, men d. D. anordnedes, at han maatte beholde dette Len frit og uden Afgift, "medens og saalænge han er udi vor Bestilling paa Bremerholm, som ham nu befalet er". Da Kristen Munk paa Agershus s. A. ønskede Admiralen hos sig i Norge, fik han til Svar, at Kongen ikke kunde "ombære" ham 4). Han var kun halvandet Aar Holmens Admiral, thi 26. Jul. 1566 fik han Banesaar under Øland og var efter sin Død ufrivillig Aarsag til den danske Flaades delvise Undergang ved

__________

1) Rentek. 1873, 212. Proviantgaardens Regn. 1576-77 viser, at han havde en Pinke, der brugtes i Holmens Tjeneste. Sj. Reg. 11, 220. Kbh. Dipl. II, 341.

2) D. Mag. III, 367. N. Rigsr. I, 669. Rørdam, Univ. IV, 155.

3) N. Rigsr. I, 499. 505. 540. 543. 578. Rørdam, Monum. H, 346. 526. 2 R. I, 719. Resen 154.

4) Nielsen IV, 462. N. Rigsr. I. især 440. Rørdam, Monum. II, 510. Fyn. Saml. VI, 320. Resen 160. Kbh. Dipl. I, 449. N. Saml. 4to I, 433.


58

Gulland. - Som hans Formand kunne vi vel nævne den berømte Herluf Trolle 1), i det mindste for Aarene 1563 og 64. Sidstnævnte Aars 27. Avg. udøver han netop en Holmens Admirals Gerning ved at forskrive en "Skibbyggere, som har stor Forstand at bygge gode og velbesejlede Skibe og skal være en ung Mand." - I Begyndelsen af 1563 kan paavises en anden Holmens Chef, som dog var ikkun kort Tid i dette Embede. 1556 var der tildelt Otto Stigsen (Hvide) Nordfjord Len uden Afgift, imod at han skulde tjene selvtredje til Lands og Vands; men 9. Jan. 1563 fik han Livsbrev paa samme Len, dog skulde han blive boende i København "og troligen lade sig bruge i Kongens Tjeneste hos dennes Skibe og paa Bremerholm hos Kongens Baadsmænd der samme Steds", alt uden Omkostning for Kongen. Men 30. Maj s. Å. toges han til Fange af de svenske i Syvaarskrigens første Søslag ved Bornholm 2). - Endnu skulle vi anføre Kristoffer Trundsen Rustung som Værftets Chef 3). Efter at han 1555 havde fungeret som en Art teknisk Konsulent for Marinen, fik han i Marts 1556 for sin tro Tjeneste noget Gods i Hardanger og Sundhordland til arvelig Ejendom, "dog at han i sin Livstid skulde være forpligtet til at bo i Danmark og ikke anden Steds." Dette tyder paa, at han skulde have en fast Bestilling her nede. 1558 fik Helsingørs Orlogsskib Tilladelse til at ligge i Krabbeløkke (Flaadens Leje); herfor

__________

1) N. Rigsr. I, 282. 285. 305. 309. Grundtvig, Frederik II's Støtshush. LXXVIII. D. Mag. III, 284. Hist. Tids. 5 R. V, 311. T. A. Becker, Herl. Trolle og Birg. Gøje.

2) Velvillig Meddelelse af Hr. Arkivsekretær C. F. Bricka. D. Mag. 4 R. V, 186. 190. Bricka, Kancelliets Brevbøger I. II. Rørdam, Monum. 2 R. I, 757. N. Rigsr. I, især 367. D. Saml. 2 R. II, 187. Resen, 84. 163. Kbh. Dipl. I, 456. II, 307. IV, 530.

3) N. Rigsr. I, især 194. Kbh. Dipl. IV, 530. Bricka, Kanc. Brevb. I. og især II, 142. Rørdam, Monum. 2 R. II, 44. 222. Kinch H, 41. D. Saml. III, 81. Nyt hist. Tids. I, 160. Erslev, Len, I, 16. N. Mag. I, 265.


59

gaves af Byen til (Kongens) Admiral 1 Dlr., medens 1 Tønde Pryssing og 1 Td. Rostok-Øl i samme Anledning skænkedes Kristoffer Trundsen rimeligvis i hans Egenskab af Holmens Chef. Dette bekræftes ved den Befaling, han i 1559 fik om, sammen med Herluf Trolle, at undersøge Orlogsskibenes Mangler og indgive Register derover, - og ved Kongebrevet, som han modtog 29. Jun. 1560 om Tryggevælde Len, og i Følge hvilket han fik dette Len kvit og fri imod at lade sig bruge til Søs "og i Havnen". Lenet havde han indtil Begyndelsen af 1563, og næste Aar døde han. - Før Kristoffer Trundsen kan der vistnok ikke paapeges nogen Holmens Chef; Slotsherren Peter Godske, der var Lensmand netop til Aaret 1556, gjorde imidlertid god Fyldest som Værftets Befalingsmand, hvorfor en Mængde ofte detajllerede kgl. Ordrer om Flaadens Bygning, Reparation o. s. v. ere udgaaede til ham 1).

Rækken af Holmens Admiraler under Kristian IV aabnedes af Erik Vognsen (1585-91). Som hans Efterfølger nøjedes man med en mindre fornem, men mere erfaren Mand, Skipperen Kristen Petersen (1593-96). Dernæst fungerede atter en Adelsmand, Lensmanden paa Københavns Slot, Børge Trolle (1596-99), hvorefter Kongen, som netop i Styrelsen af Værftet udfoldede stor Selvvirksomhed, igen synes at have hjulpet sig med en subaltern Officer: Skipperen Niels Svendsen Malmø, som 1602 (ja endog 1621 ?) kaldes Befalingsmand paa Bremerholm. Først efter at Spændingen med Sverig var tiltaget stærkt, tog Kongen Adelsmanden Godske Lindenov til Admiral (1610-12) og dernæst, idet man nu vedblivende

__________

1) Bricka, Kanc. Brev. I. II. D. Mag. 4 R. D. Saml. III, 72. Kbh Dipl. IV. Danmark-Norge har altsaa haft en Holmens Admiral fra 1556, en Del tidligere end Sverig. I dette Land fandtes der vel 1594 en under "Rigsadmiralen" sorterende Underadmiral, som havde Opsigt med Skeppsgården, men en egentlig "Admiral ofver Skeppsholmen" anføres først fra 1614. Bäckström 62. 63.


60

fastholdt den oprindelige Praksis, Sten Villumsen Rosenvinge (1613-30). 1618 var den sidste en kort Tid fjærnet fra Embedet, anklaget for nogle Uregelmæssigheder ved Ledelsen af dette, hvorfor Skibskaptejnerne Henrik Vind og Niels Hammer konstitueredes i hans Sted. 1630 fik Erik Ottesen Orning Bestilling paa Holmen; den Ed, han maatte aflægge, er bevaret. 1641 var han suspenderet fra Embedet, da han (allerede fra 1639) havde været saa uheldig at vække Kongens Misfornøjelse; ligesom det er sikkert, at Jørgen Vind i Jun. 1641 skulde tilse Holmens Arbejde (s. S. 47), saaledes maa det anses for sandsynligt, at Rentemesteren Sten Beck og Hans Ulrik Gyldenløve, (som jo Kongen havde udset til Rigsadmiral), i Jul. 1641 have fungeret i Holmens Admirals Embede; men Erik Ottesen hævdede dog sin Stilling. Naar Køn Joakim Grabov i Avg. 1643 modtog en Befaling (angaaende Bremerholmsfangerne), som Holmens Befalingsmand ellers plejede at faa 1), skulde man tro, at enten Fraværelse eller nye Fortrædeligheder atter have fjærnet Erik Ottesen nogen Tid fra Embedsgærningen. Denne maatte han definitivt forlade 1644. Hans Efterfølger var Kristoffer Lindenov (1645-57).

Baade Sten Villumsen (i de to sidste Embedsaar), Erik Ottesen og Kristoffer Lindenov vare blevne aflagte med et Len. Herved modarbejdedes for disse Mænds Vedkommende Virkningen af den Lønningsnedsættelse, som Kongen især i tidligere Dage aabenbart havde lagt Vind paa at gennemføre for Bremerholms Befalingsmand.

I den Ed, som Holmens Admiraler aflagde 2), lovede de: 1. at indprænte sig og overholde deres Embedsinstruktion, 2. at have Indseende med Skibskaptejner, Skippere, Haandværkere og Skibsfolk, at de alle holdt sig efter de dem givne

__________

1) Sj. Tegn. XXVIII, 73.

2) Sj. Reg. 18, 517. 21, 333.


61

Instruktioner og Bestillinger, og 3. at indberette Underslæb til Kongen, Rigens Admiral og Statholderen.

Efterse vi Instruktionerne eller Bestallingerne for Holmens Admiral, hvortil der hentydedes i Edsformularen 1), da vise Instrukserne af 1630 og 1645 sig vel at være noget vidtløftigere end de fra 1585, 1610 og 1613, men Forskællen er dog ikke større, end at de skete Tilføjelser kun ere at anse for en nøjere Udvikling af enkelte Punkter i de ældre Bestillingsbreve. I Følge Instruktionerne skulde altsaa Holmens Chef varetage følgende: føre Tilsyn med Skibene, og med hvad der udleveredes til deres Bygning, Tiltakling og Forsyning; lade for hvert Skibs Vedkommende føre Inventarium herover; holde god Alen- og Tøndemaal samt Vægt; - besørge de kgl. Koffardiskibes Udsendelse; paase, at der ikke kom flere Søfolk om Bord, end behov gjordes, at fremmed Gods ikke førtes, ej heller for megen Føring, og at Rejserne ikke forsømtes; tiltale de Skippere, som gjorde for lange Rejser, for Retten; efterforske og protokollere Styrmændenes Forhold, men ikke selv opholde dem med fremmede Sager; - føre Tilsyn med Skibsfolk, Skippere, Styrmænd, Haandværkere o. a., som arbejdede paa Holmen, at de kom betimeligt og ikke i Utide gik bort fra Værftet; have personligt Tilsyn med Arbejdet og godt Regimente med Skibsfolket, holde fornødent Folk paa Holmen om Søndagen; ikke bruge Folkene i hans egen Bestilling; hver Lørdag mønstre Skibsfolk og Tømmermænd og lade disse sidstes Forsømmelser optegne; paase, at Mestre og Skrivere, som havde forseglede Bestillinger, rettede sig efter disse, og at Skipperne holdt sig efter deres Bestilling og Ed; - have Opsigt med Udspisningen paa Holmen og paa Skibene; inspicere en Gang om Ugen Maaltidet paa Holmen; give Rentemesteren (eller Rigens Admiral og Statholderen) Mangler til Kænde; lade optegne, hvor mange der var til Bords; - holde Dom paa Holmen, dog ikkun i de Sager, der paa begge Sider galdt Kongens Folk; ikke lægge Beslag paa privat Skib eller Gods, (da det henhørte under Københavns Magistrat); dømme Mytteri, men ikke rette nogen paa Livet; - have hver Aften Tilsyn med Vagten paa Orlogsskibene; give Løsen i Rigsadmiralens (eller Viceadmiralens) Fraværelse; holde Holmens Porte

__________

1) Sj. Reg. 12, 388. 15, 283. 16, 28. 18, 517. 21, 328.


62

lukkede efter besat Vagt; have Opsigt med Boderne ved Østerport, at al Disordre straffedes; - ikke tage nogen i Tjeneste eller forløve nogen, uden det var ham befalet; ikke bestille nogen til Skibsofficer, som var udygtig til Bestillingen; lade de antagne Skibsfolk eksaminere; lade dem faa Pasbord, medens han selv var nærværende, og holde Register over Afskedigelserne. Og i øvrigt rette sig efter Holmens og Arsenalets Artikler og Skipperartiklerne.

Det samme Billede af Admiralens Embede faa vi ved at gennemlæse de nævnte "Artikler" 1). I Følge disse var det Admiralens Pligt: at føre Tilsyn med Flaaden og med dens Redskab, dens Fortøjning, Rengøring og Dikten; ligeledes med alle Leveranser til og Udleveringer fra Holmen; føre Kontrol med Kompasser og Natglas; - at bestemme, hvor mange Mænd der om Bord skulde være om en Kiste eller Laasetønde; efter Skibenes Hjemkomst at overse Skipperens Journal og Skibsskriverens Regnskab; - at holde godt Folk i Tjenesten og paase, at det fik sin Løn; at have "fuldkommen Kommando" over Skibsbyggerne; at lade Holmens Artikler oplæse en Gang om Maaneden og Skipperartiklerne hver 8de eller 14de Dag; - at tilse Kælder og Køkken paa Holmen og høre Klager over Kosten, men modarbejde al Mutvillighed, at lade Provianten til Skibene beregne; - at tiltolde Folket at møde for Holmens Værneting; at forlige mindre Sager; 2 Gange om Maaneden at sidde i Retten paa Holmen med Kaptejner og Skippere; at lægge Arrest paa Lønninger til Gælds Betaling; at hjælpe til de Dommes Eksekution, som Byretten har afsagt; - at tillade Officererne at bytte Vagtdag; at straffe Forsømmelse af og afgøre Tvist om Vagten (sammen med Statholderen); - at befordre gode Baadsmænd til Underofficerer; - at tilholde Folkene at frygte Gud og sky Drukkenskab og Vold; at uddele Skibs-Fattigbøssernes Indhold, - alt, "som hans Ed udkræver".

Endnu ville vi efter Kancelliprotokollerne 2) anføre nogle Forhold, hvorom der er udgaaet kgl. Befalinger til Holmens Chef. I Følge disse blev det paabudt ham endvidere: at tilvejebringe Defensionsskibe og udtage Koffardiskibe i Stæderne

__________

1) Forord, af 20. Nov. 1587 (Garde Efterr. I, 65) og Holm. og Arsen. Art. af 8. Maj 1625. Skipper Art. af 29. Apr. 1625. Begge trykte hos Henrik Waldkirck 1625.

2) Sj. Reg. og Tegn., sammenholdte med Kongens egh. Breve.


63

til Kongens Brug; udlægge Orlogsskibe paa Reden og udsende dem f. Eks. efter Fribyttere; meddele Kongen, hvor mange Skibe der var hjemme og paa Elben; - meddele Skippere, der skulde til Søs, en "aaben Fortegnelse"; lade Vindens Retning og Styrke registrere; udlægge Søtønder og undersøge Farvande; - udsende Tømmermænd til Norge og andre Steder for at udtage Tømmer; sætte Takst for udleveret Proviant; udstede Kostpenge-Sedler; skaffe Fetalje og lade brygge; - bringe Sager for Admiralitetsretten; paagribe Mordere; pardonnere Desertører; modtage og frigive Fanger i Bremerholms Jærn; løsgive Priser; - antage Officerer, Skibspræster, Mestre, Vejere i Tjenesten; meddele Officerer Afregning og Rest sedler; sætte Officerer i Skat; tilholde en saadan at overholde en privat Kontrakt; indberette, hvilke Kaptejner der havde overtraadt Ordinansen om Skyden; - forvalte Holmkirkens Midler; indsætte Kirkeværger; taksere Stolestader og Gravsteder; modtage Bøder til Uddelelse blandt fattige og lemlæstede Baadsmænd; - aabne Ordrer i Rigsadmiralens Fraværelse.

Holmens Befalingsmand maa efter det ovenfor anførte have ført Tilsyn med 1. Flaadens Materiel, 2. de kgl. Koffardiskibes Udrustning og hele Fart, 3. alle Holmens Embedsmænd og Arbejdere, og deres Arbejde, 4. Spisningen paa Holmen, 5. Retsvæsnet paa Holmen, 6. Vagten samme Steds, 7. Antagelsen og Afskedigelsen af Matroser, underordnede Embedsmænd, ja endog af Officerer, og med 8. Kirke- og Fattigvæsnet i Holmens Sogn Embedet sorterede 1586 under Rentemesteren og en Rigsraad, 1610 under Statholderen, 1630 under Statholder og Rigsadmiral, 1645 under Rigens Hofmester, Rigens Admiral og Viceadmiral. Saa længe Holmens Chef kun skulde være Statholderen (Rentemesteren, Hofmesteren) hørig, kunde hans Stilling, - som den, der førte det økonomiske ud i Livet og holdt det daglige Maskineri i Gang, - siges at være klar; men naar Rigsadmiralen, endog forstærket med Rigs-Viceadmiralen, tillige bliver Befalingsmandens overordnede, sideordnede med Statholderen, uden nærmere Forklaring af, hvad der henhørte


64

til hver af disse overordnedes Embedsomraade, da maa Holmens Chef i det mindste for vore Øjne have indtaget en vanskelig Stilling, især da Erfaring havde vist, at Rigsadmiral og Statholder kunde tørne sammen. Uagtet Rigsadmiralen altsaa kunde tilholde Holmens Admiral at udføre et ham givet Paalæg som hans overordnede 1), var der ogsaa en Del Forretninger paa Holm og ved Flaade, som paahvilede Holmens Befalingsmand "i Rigsadmiralens Fraværelse eller Absens" 2), hvorved Holmens Admiral blev Rigens Admiral sideordnet. Det er derfor, at vi vel kunne paapege mangt og meget, som henhørte baade til Rigsadmiralens og til Holmadmiralens Embede, men ikke ere i Stand til med Sikkerhed at drage Grænsen mellem disse to Embeder indbyrdes.

Den første af vort Tidsrums Holmens Admiraler var der lovet fri Bolig; denne maa uden Tvivl søges i den saa kaldte Admiralgaard. Navnet træffes første Gang 1574, men skjuler sig vistnok ogsaa under den samtidige Benævnelse: "Arild Olsens Gaard, ud til Holmen" 3). 1579, da Lavrits Kruse var Holmens Chef, kaldes Admiralgaarden "den Kgl. Maj.s Gaard, som den udi bor, som haver Holmen i Befaling" 4). Ogsaa Erik Vognsen (1585-91) har sikkert haft denne Embedsbolig, som dernæst maa være overladt Rigsadmiralen til Afbenyttelse, thi da Peter Munk fratraadte Admiralembedet, fik han Brev om, at Kongen var til Sinds at lade forvare sit Turnértøj og Rustning udi den Gaard paa Holmen, som Peter Munk til des haft havde, hvorfor Nøglen til fornævnte Gaard, og hvis Kammer derudi var, skulde overantvordes Platenslageren Mikkel 5). 1600 nævnes

__________

1) Sj. Tegn. XXVI, 165.

2) Breve IV, 99 og Kirkebg.

3) Kbh. Dipl. I, 456. II, 341. Nielsen IV, 94.

4) Kbh. Dipl. IV, 635. II, 392.

5) Sj. Tegn. XIX, 15. Dette Rustkammer var forskælligt fra de af Nielsen IV, 422 nævnte. Hist. Tids. 6 R. I, 572. 582.


65

"den Gaard, vor Admiral plejer at besidde"; med dette Udtryk staar den Kændsgserning ikke i Strid, at Gaarden vedblivende (til 1604) var i Brug som Rustkammer 1); Embedet som Holmens Chef stod jo ledigt til 1610. Ved dette Aar var Bygningen til endnu og ses paa Johannes van Wicks Prospekt af København som en anseelig Gaard, hvis runde Trappetaarn er forsynet med et lille Spir eller Kuppel; dens Beliggenhed var mellem Admiralgade, Dybensgade og Vingaardsstræde. 1610 loves der ikke Holmens Admiral nogen Embedsbolig, og Admiralgaarden maa i den nærmeste Fremtid være blevet udparcelleret 2). - Om Kristoffer Lindenov siges det derimod, at han al Tid residerede paa Skibsholmen. En ny Admiralgaard var da under Bygning. 1647 købes Sten til "den Gaard udi København, som skal bruges af Holmens Admiraler"; i Norge skaffes Tømmer og Kalk til Admiralens Vaaning, "som her uden vor Østerport i København skal opsættes," og omtrent 1650 fortælles, at Ny Kongensgade kun bestaar af Haver og nogle smaa Huse "foruden Admiral K. Lindenovs Hus". Admiralgaarden laa altsaa i Gotersgade tæt ved Kongens Nytorv 3).

Holmens Admiral fik snart efter vort Tidsrums Afslutning en Viceadmiral til Hjælp ved sin Gærning, og desuden fordeltes nogle Grene af hans Embedsvirksomhed (Ekvipagen, Udspisningen, Skibsbygningen) paa flere Personer. Da nu Rigsadmiralen tillige havde faaet en Vice-

__________

1) Kbh. Dipl. II, 510.

2) Illustr. Tidende 1885, 24. Nielsen IV, 95.

3) (Suhm) Saml. II, 3, 64. Kbh. Dipl. V, 317. N. Rigsr. VIII, 547. Nielsen IV, 390. - 1658 bevilges Niels Juel den Haveplads, der ligger ved den kgl. Gaard, som ham er forordnet og bevilget at bo udi (Kbh. Dipl. III, 475); det er vel samme Plads, som (1661) "til den Gaard, K. Lindenov tilforn iboede, er bleven indhegnet" (III, 536). 1661 befales det Niels Juel, at lade blive i den Gaard, han nu flytter ud af, de Kedler o. a. Redskab, som forefandtes, da han indflyttede (VI, 368). Ved denne Tid er altsaa Admiralgaarden atter nedlagt.


66

admiral ved sin Side, vare saaledes de første Elementer til Stede til den kollegiale Ordning, som fra 1655 under vekslende Former har været tillagt Marinens overordnede Styrelse. Admiralitetet kan da siges at have udviklet sig af Admiralembederne ligesom Generalkommissariatet af vor Periodes Statholder- (Rentemester-, Rigshofmester-) Institution, hvad dens Forhold til Marinen angaar. Allerede Hannibal Sehested skal have oprettet et Admiralitetskollegium i Norge, hvis Indretning dog ikke er nærmere bekændt; det havde ogsaa i ethvert Fald kun ringe Livskraft, da dets Tilværelse endte efter et Aars Forløb, fordi man, som rimeligt var, ønskede Ensartethed i den danske og norske Marinebestyrelse 1).

8. 1585-c. 91. Erik Vognsen til Søndervang og Kongensgaard fik 28. Feb. 1585 Bestilling at have Tilsyn og Befaling paa Holmen og lade sig bruge for en Tjener og Tilsynsmand samme Steds, med Løn af 600 gl. Dalere, 3 Hofklædninger, Foder og Maal til 3 Heste, fri Hus og Vaaning i København og en meget stor Genant. Han skulde være "Kristoffer Valkendorf, vor Rentemester, og Aksel Gyldenstjærne, vor Mand og Raad, paa vore Vegne hørig og lydig." I Begyndelsen af hans Embedstid fik Holmen sine første Artikler (20. Nov. 1587). 1589 befaledes han at lade et beslaglagt Skib vurdere og dernæst udlevere til fire københavnske Købere 2). Efter den uheldige Skotlandsrejse blev E. V. 27. Maj 1590 tillige med 2 Skippere stævnet til Herredagen i Kolding 26. Jul. angaaende Kristoffer Valkendorfs Tiltale til ham; Rentemesteren krævede nemlig E. V. til Vidne paa, at alt fornødent var udleveret til Flaadens Istandsættelse og Udrustning, og paastod, at naar Skibene ikke vare, som de burde, saa maatte det være deres Skyld, som skulde have Opsigt ved Arbejdet paa Skibene. Da E. V.s Bestilling netop paalagde ham at føre "god Tilsyn med Skibene", indeholdt Rentemesterens Ord egentlig en Anklage mod Holmens Admiral; men der blev dog ikke

__________

1) Bruun, Kort Adelaer 388. 390. Tyra Sehested I, 107. 117.

2) Sj. Reg. 12, 388. Garde, Efterr. I, 65. Sj. Tegn. XVII, 158. 171.


67

gjort Ansvar gældende mod ham, og Embedet fratoges ham ikke, i det mindste ikke straks 1). I Jul. 1590 befales det ham at færdiggøre et nyt Skib og reparere andre; i Avg. at løsgive et arresteret Skib; i Sept. at deltage i Ledelsen af en Trolddomssag, der var en Følge af Skotlandsrejsen; i Dec. at affærdige Tømmermænd efter Tømmer, "eftersom du selv véd bedst, hvis vi behøve"; at affærdige Skib efter Deler og at udfly Prinsebarken og Dragen til straks paa Foraaret o. s. v. 2). Men i 1591 ophører fuldstændigt denne Strøm af Befalinger; endnu ved Pinse kaldes han Admiral, da han optages i Danske Kompagni, men hans Afskedigelse maa falde snart efter, og i Jul. 1593 udnævnes hans Efterfølger. - Han var gift med Maren Væbner Terkildsdatter 3).

9. 1593-c. 96. Kristen Petersen havde 10. Avg. 1577 lovet og tilsagt at ville lade sig bruge i Kongens Tjeneste (som Skipper) "udi hans Livstid"; han havde dog vist forud været i Kongens Tjeneste. 1587 var han Skipper paa K. Maj.s Livskib Gideon; Kongen opfordrede Patronerne for Herfølge Kirke at kalde K. P.s Søn, Peter Kristensen, til Præst der; "vi hannem for hans Faders lange Tjeneste, som han os tjent haver, gærne se befordret". 1589 havde K. P. den Ubehagelighed, at hans Skib Gideon sprang læk i Søen paa Skotlandsrejsen, hvorfor Admiral Peter Munk tiltalte ham, og 3 andre Skippere maatte afgive Vidnesbyrd i Sagen (27. Maj 1590). Desuagtet betroedes der ham 19. Jul. 1593 en fremragende Post; d. D. antoges "os elskelig K. P., Skipper, til at være i Erik Vognsens Sted som Tilsynsmand paa Holmen, eftersom E. Vognsen tilforne efter sin Bestillings Lydelse var befalet og paalagt". Herfor skulde han have 200 Dlr. i Løn, Hofklæde og betydelige Kvantiteter saa vel i Aars- som Maanedsfetalje 4). At han virkelig har haft en Admirals Myndighed, fremgaar af en Be-

__________

1) D. Saml. 723. Reg. Geh. Ark. Se S. 27.

2) Sj. Tegn. XXVII, 284. 292. 327. 330. 331. Kbh. Dipl. IV. 697.

3) Kbh. Dipl. VI, 49. Pers. Tids. III, 51. Det er vel ham, som 1548 var i Statstjeneste (D. Mag. 4 R. II, 80).

4) Øksne 4, Svin 10, Lam 10, Gæs 12, Smør 2 Td., Sild 1 Td., Rug 8 Pund, Malt 8 Pund, Torsk 1 Td., Hvidling 1/2 Td., Laks 1/2 Td., Ærter 1 Td., Gryn 1 Td., Bergfisk 6 Lisp. i Aarsfetalje, - og i Maanedsfetalje: Flæsk 1 Side, Nødekød 1 Fjerding, Lammekød 2 Kroppe, Smør 1 Otting, Sild 1 Otting, Kabliav 1 1/2 Vog, Laks 1/4 Otting, Flynder 1 Td., Gryn 1 Ott., Ærter 1 Ott., Lyneborg Salt 1 Ott.


68

faling til ham af 26. Avg. 1593, hvorved det paabydes ham at aftakke saa mange Baadsmænd, at kun det Antal, som Rigens Raad havde sat som Maksimum (608 Mand), blev beholdt i Tjenesten, hvilke skulde være de brugeligste og bedste. I Okt. 1596 omtales han som "afgangen" ved Døden 1).

10. 1596-99. Børge Trolle til Troldholm var 1586-87 Hof- og Jagtjunker, men var allerede 1587 til Søs i Marinens Tjeneste. 1588 sendtes han som Admiral over Gideon, Den forgyldte Løve og St. Mikael til Vestersøen imod spanske og nederlandske Fribyttere. 1589 vilde Kongen bruge B. T. paa Orlogsskibene og befalede ham derfor at være 1. Maj i København, men det er uvist, om han d. A. kom til Søs; derimod fornøjedes han 25. Jul. med 200 Dlr., som Kongen endnu var ham skyldig, fordi han "i de to næst tilforn forledne Aar" havde ladet sig bruge til Søs 2). 1590 var han i Jan. paa Kronborg for at vare paa de fremmede (skotske) Herrer; skønt det først var bestemt, at han dernæst skulde drage med paa den anden Skotlandsfærd, forskaanedes han herfor, hvorimod det 30. Marts befaledes ham at overføre fremmede Herrer og Fyrster fra Varnemynde til Gedsør paa St. Mikael. 1592 fik han Nedenæs (og 1596 Mandals) Len og var nu et Par Aar ikke til Søs 3); men 27. Nov. 1594 modtog han Ordre om at være 8. Apr. 1595 i København for med Kongens Sendebud at drage til Malmis, og at staffere sig og sit Folk saaledes, at "han kunde være K. Maj., sit fædrene Rige og sig selv til Ære." For at hævde denne Ære, forlangte han og de øvrige danske Udsendinge at faa medgivet et Bordservice af Sølv foruden det daglige af Tin, "da det skulde regnes H. Maj. til Spot og Forklejnelse, om de spiste paa andet end Sølv, naar fremmede vare til Stede". 14. Maj udfærdigedes Skibsartikler for Josafat, Den blaa Due, Hektor og Papegøjen, hvormed han som Admiral skulde føre Gesandterne til Rusland. 25. Maj lettede han fra Kronborg, 2. Jul. naaede han Malmis, men da de russiske Gesandter ikke vare komne, da Vojvoden paa Stedet

__________

1) Kbh. Dipl. II, 375. 386. Rørdam, Lyskander 21. 124. D. Saml. 723. Reg. Geh. Ark. Sj. Reg. 13, 339. 14, 31. Sj. Tegn. XVIII, 286, Han ejede en Vaaning nær Østervold.

2) Sj. Reg. 13, 5. Sj. Tegn. XVII, 130. 179. 3) Sj. Tegn. XXVII, 230. 261. N. Rigsr. III, 271. 319. 363. 448. Erslev, Len II, 85. 1594 huggedes Tømmeret til et Hus paa Holmen i hans Len. Rentek. 1872, 170.


69

ikke vilde modtage Indbydelse til at give Møde paa de danske Skibe, og da Efteraaret nærmede sig, "i hvilket de store Skibe ikke kunde være ude", afsejlede B. T. 25. Jul. og ankrede 18. Avg. ved Kronborg, hvorefter han personlig maatte aflægge Beretning om Rejsen for Kongen 1). 1597 i Apr. skal han have været med Kongen paa dennes Rejse til Bornholm, Gulland o. s. v., men samme Maaned, 12. Apr. fik han Brev paa Københavns Slot; som Lensmand skulde han oppebære 500 Dlr. i Besolding, gement Hofklæde og fri Underholdning paa sig selvottende 2). Men han kaldes tillige "Befalingsmand paa Holmen" 3 ), og der findes virkelig en Del Befalinger, der vise ham i Virksomhed som Holmens Admiral og allerede fra 25. Sept. 1596: han skal lade bygge Skibe og Galejer, udlevere Skibet Musen som Foræring til Simon v. Salingen, sende Skib til Nyborg at fortøve K. Maj.s lykkelige Ankomst, skaffe Fetalje og lade brygge o. s. v. Den sidste Befaling til ham er af 5. Apr. 1599; da skulde han bestemt en af de to følgende Dage udligge med H. Maj.s Skib(e) paa Strømmen; dersom nogle hollandske Skibe laa i Vejen, skulde de give Plads 4). Disse kgl. Skibe skulde følge Kongen paa hans Nordlandsfart. B. T. var udset til Admiral over de 7-Skibe (Side 6), som fik Pas 12. Apr. Hjemkomsten faldt i Jul. Senest da maa B. T. have opgivet Københavns Len; han virkede ikke herefter i Marinens Tjeneste og heller ikke som Holmens Admiral, men døde 1610 5). Han skal have været en dygtig Sømand, en Mester i Ringrenden og Drikkekamp. Om hans lette Sind vidner Valgsproget: "Hvad agter jeg Maanen, mens Solen skinner", uagtet han stundum tænkte: "Alle Zeit frölich ist unmoglich" 6). Han var Ejer af flere Skibe, hvortil han laante Stykker af Kongens Arkeli, nemlig: Den sorte Hund, Kløver Knægt og Juppiter, hvilket

__________

1) N. Rigsr. III, 363. Sj. Reg. 13, 387. 392. Büsching, VII, "313". Tr. Lund, Danm. indre Hist. V, 284. 15. Febr. 1596 var han til Bryllup i Kolding (Sj. Tegn. XVIII, 472).

2) Slange v. Schl. I, 259. Sj. Reg. 14, 54. 98. Erslev, Len II, 16.

3) Sj. Tegn. XIX, 103. Secher, Kongens Rettertingsdomme I, 161 kaldes han "Admiral og Embedsmand paa Kbh.s Slot."

4) Sj. Tegn. XIX, 5. 91. 103. 115. 131. 145. 160. 208.

5) Sj. Reg. 14, 210. D. Mag. 4 R. II. 1599-1602 havde han Lundernes Len (Erslev, Len II, 37).

6) D. Mag 4 R. V, 3. Sj. Tegn. XIX, 137. Brock, Oldenb. Kgsl. 19. D. Mag 4 R II, 387. IV, 22. N. Mag. II, 173. Molbech, Hist. biog. Saml. 27.


70

sidste overbevistes om at bruge Sørøveri. Hans Pengesager vare i Uorden ved hans Død 7); han var Søn af Skibsofficeren Niels T. og Anna Fris og 1597 gift med Anna Munk.

11. (1602). (1621). Niels Svendsen Malmø skulde, i Følge Proviantskriverens Instruktion af 27. Jun. 1597, som Skipper hver Uge fra Mortensdag og til Fastelavn, (eller til hvilken Tid Kongen igen lod Folket spise paa Holmen), have Genant for 9 Skilling daglig, dog skulde han lige vel gaa paa Holmen og tilse Spisningen m. m. Han staar først i Rækken af de Skippere, som nævnes i Instruktionen. 1599 sættes Genanten til 9 Mark ugentlig; men ogsaa da nævnes N. S. M. først. Han maa altsaa have haft en vis fremragende Stilling, og 1602 benævnes han i et officielt Dokument udtrykkelig "Befalingsmand paa Bremerholm", men en Bestalling for ham i denne Stilling er ikke forefundet 2). 1610 førte han Heringnæs i Godske Lindenovs Eskadre i Østersøen; Pas fik han 25. Jul. Endnu 1621 forekommer han i Klædekammerregnskabet blandt Skipperne med 200 Dlr. Pension, men Proviantskriverens Instruktion af 30. Jan. 1621 kalder ham "Tilsynsmand paa Bremerholm". Det er dog rimeligst at se i ham ikke en Holmens Admiral, men hvad der kort Tid efter kaldtes "Overskipper". Han døde 1622 og jordedes 22. Maj i St. Nikolaj Kirke. Hans Hustru Anne døde 1634 3).

12. 1610-12. Godske Lindenov til Lindesvold var Søn af Kristoffer Lindenov og Sofie Pletz. 14. Apr. 1605 "kom han først i Tjeneste", og fra denne Dag at regne fik han (Maj 1606) sin Bestilling som Skibshøvedsmand "fornyet", med 200 Dlr. Løn. 19. Apr. gaves ham Skibsartikler paa Den røde

__________

1) Sj. Tegn. XVIII, 484. N. Rigsr. III, 281. 407. IV, 44. 323. 326. 13. Feb. 1611 fik Enken Bevilling til at afhænde saa meget af Sønnen Niels Trolles Gods, som der behøvedes til at betale den efter B. T. nedarvede store Gæld med (Sj. Beg. 15, 326; 16, 90. Se ogsaa Sj. Tegn. XIX, 55 og Rørdam, Univ. III, 704). Fyn Saml. VI, 422.

2) Sj. Reg. 14, 115. 228. 388. Kbh. Dipl. II, 514.

3) D. Mag. I, 116. Sj. Reg. 15, 301. 17, 196. Klæd. 1621. Pers. Tids. I. 216. Han var Ejendomsbesidder i Kbh. En Datter var gift med (Proviantskriver) Mads Davidsen. En Søn var Ove Geddes "egen Tjener" paa dennes ostindiske Fart, men deserterede, da Flaaden laa ved Wight. Kbh. Dipl. II, 514. 527. I, 564. VI, 209. Schlegel, Saml. I, 2, 63.


71

Løve, som under Hans Kønings Overanførsel skulde til Grønland 1). Der afsejledes 2. Maj; trods sit Løfte skilte G. L. 11. Jun. sig fra sin Admiral, fandt en Havn paa Sydvestkysten og laa efter 17 Dages Sejlads allerede 28. Jul. atter paa Københavns Red, hvor baade Kongen og Dronningen aflagde Besøg paa Skibet. Hans Held dette Aar bevirkede, at han 1606 udnævntes til Admiral for den nye grønlandske Ekspedition med Skibene Trost, Røde Løve, Ørnen, Gillebert og Katten, som 27. Maj fik Skibsartikler og afsejlede s. D. G. L. løb 27. Jul. ind i den af H. Køning forrige Aar fundne Havn; 4. Okt. var han tilbage ved Bremerholm, men allerede 18. eller 21. Okt. beordredes han til Norge at vurdere et af Statholder Jørgen Fris bygget Skib, som Kongen havde købt 2). 1607 i Marts udsendtes han som Admiral med Rafael, Stjærnen, Markatten og Pønitens paa det spanske Farvand indtil Kalis Malis (St. Malo); nogle af Skibene synes at være komne til Italien. 1608 i Jul. var han i Østersøen med Viktor og Pønitens for at holde Øje med de meklenborgske, nærmest mod Sverig udrustede Skibe, at disse skulde "gøre os den Reverens og Ære, som os og Kronen paa de Steder bør"; de tyske Skibe skulde følges 5 eller 6 Vegsjøs under den blekingske Side, indtil de vare udenfor Kongens Strømme, hvorpaa de danske skulde vende hjemad og skyde Danmarks Løsen 3). 23. Feb. 1610 fik han Bestilling at være Tilsynsmand paa Holmen og vise Statholder Brejde Ranzov paa Kongens Vegne Lydighed. Herfor var ham bevilget 600 gl. Dlr., 3 Hof klædninger, Havre til 2 Heste samt 8 Dlr. aarlig til Hø og Strøelse; men Genant og fri Bolig omtales ikke i Bestallingen. Hans Embede som Holmens Chef bandt ham dog ikke mere til Holmen, end at han 25. Jul. 1610 kunde sættes til Admiral over Argo, Arkarosa, Stjærnen, Dragen, Heringnæs, Lindormen, Sorte Hund, Ørnen, Turtelduen, Bøssen og Katten, som 3. Avg. forenede sig under Bornholm med Hovedflaaden i Østersøen 4). Fjendtlighederne begyndte næste Aar. Da derfor G. L. 10. Marts 1611 holdt Bryllup i København med Karen Gyldenstjærne, maatte nogle af Bryllups-

__________

1) Secher, Rettert. I, 323. Sj. Reg. 15, 113. 30.

2) Grønl. hist. Mindm. III, 670. 690. S]. Tegn. XX, 92. 117. N. Rigsr. IV, 166.

3) Sj. Reg. 15, 146. 221. Fridericia I, 14.

4) Sj. Reg. 15, 283, 301. D. Mag. I, 116.


72

gæsterne, der som Hofsinder vare ved Hæren i Helsingborg, først udbede sig Rejsetilladelse af Kongen og love, at de straks efter Brylluppet vilde forføje sig tilbage til deres Kvarter. I Maj sendes G. L. med 9 Skibe til Kalmarsund for at yde Erik Urne Hjælp mod den overlegne Fjende, men synes dernæst at være hjemvendt til København, hvorfra han da atter udsendtes i Jun. med 6 store Skibe og mundtlig Besked til Mogens Ulfeldt 1). Da den svenske Flaade var bleven indespærret i Kalmarsund, gjorde G. L., der nu skal have haft 11 Skibe under sig, et Anslag mod Grimskær (20. Jul.), og da det mislykkedes, næste Dag atter, et nyt, men Fjenden tog ikke mod Slag; Mælkepigen erobredes, men de svenske undveg om Natten. 22. Jul. indtoges derpaa Grimskær 2). Samme Dag befaledes G. L. med Viktor, St. Mikael og Krokodillen at afgaa til Vestersø for Elfsborg for tillige med de andre Kongens Skibe at gøre Fjenden Afbræk. Jørgen Daa, - som hidtil havde haft Overkommandoen dér, - og hans Kaptejner skulde nu være G. L. hørige og lydige. Men det er dog uvist, om G. L. kom af Sted til Elfsborg. I Okt. affærdigede Kongen G. L. med nogle Orlogsskibe, hvorpaa der var 700 Soldater, for at kompletere den af Sygdom medtagne danske Besætning i Kalmar, og der var ham adskillige Ærinder skriftlig befalede hos Kommandanten dér. 10. Nov. er han endnu ved Kalmar og yder Landhæren Hjælp med Baadsmænd o. s. v. Det Var ham ogsaa befalet at deltage i et Forsøg mod Øland ved samme Lejlighed 3). - 1612, 16. Maj udsendtes Flaaden under Mogens Ulfeldt med G. L. som Underadmiral at operere mod Gulland og i Østersøen; G. L. skal især have været virksom ved Overførelsen af Landgangshæren til Øland. Han har vel ogsaa medvirket i Ekspeditionen til Stokholm og er derpaa udsendt med Viktor til Travemynde, hvor Gabriel Kruse havde haft en Affære med lybske Skibe, og hvor G. L. nu bragte et Forlig i Stand, i Følge hvilket de lybske ikke det Aar vilde sejle paa Sverig.

__________

1) Sj. Tegn. XX. 373, 412. Regeringsraadet havde ogsaa 14. Jun. gjort den "Afsked" med G. L., at der ikke maatte gives Skibene mere Proviant, end de havde med, da det kunde være K. Maj. til stor Eftertale, at man dennem for længe ud paa Høsten skulde bruge, om de kunde komme noget til Skade.

2) Ny d. Mag. II, 15. 22.

3) Sj. Tegn. XX, 419. Sj. Reg. 15, 394. Breve I, 65. 68.


73

Efter at være vendt tilbage til København, "blev G. L. hjemme og blev straks syg og døde". Admiralen Kristoffer L. var hans Søn 1).

13. 1613-30. Sten Villumsen Rosenvinge til Torshof, Søn af Villum Henriksen, Borgmester i Helsingør, og Karen Nielsdatter, blev Skibskaptejn med 200 Dlr. Løn fra 29. Sept. 1610 at regne. 1611 befaledes han at komme til København inden 1. Marts uden al Forsømmelse, for at tjene som Skibskaptejn; men hvad Tjeneste han derpaa har gjort, anføres ikke. 1612 i Jan. udtog han et stort Antal Baads- og Tømmermænd i Bratsberg Len og paa Agdesiden og førte derpaa fra Maj Mælkepigen, der var Admiral for Lindormen, St. Anna og Justitia 2). Under 3. Sept. 1613 fik han Bestilling at være Tilsynsmand paa Holmen med 500 gl. Dalers Løn fra Paaske s. A. at regne; "og skulde han med fornævnte Pension og Besolding aldeles lade sig nøje"; ellers er Bestallingen som hans Formands. Der findes kgl. Befalinger til S. V. for alle hans Embedsaar. I et udateret Brev skriver Kongen: "Paa Mandag skal der holdes Ret paa Holmen, hvor den ældste af Kaptejnerne skal tiltale S. V. for efterfølgende Sager: 1) at han imod hans Bestilling haver brugt kgl. Savskærere, og tvivles, om samme Tømmer er købt (af ham); 2) at han ikke haver brugt de Tegn, som hannem faaet er til at erfare, hvor Folket om Dagen løber hen; 3) at han ser igennem Fingre med Rebslagerne, at Garnet ikke, eftersom befalet er, spindes. Kansleren skal samme Dag præsidere". Dette Brev maa vistnok henføres til 1618, thi 3. Dec. s. A. bleve H. Vind og N. Hammer befalede at have Opsigt med Bremerholm indtil videre; imedens maa S. V. have været suspenderet, dog vist ikke længe 3). 1621 vilde nogle engelske, af Polen hvervede Tropper passere Sundet uden Kongens Tilladelse. 30. Avg. befaledes S. V.

__________

1) Sj. Tegn. XX, 458. D. Mag., 4 R. V, 287. Han havde laant 2000 Dlr. hos Kongen. Breve I, 227. Sj. Tegn. XXII, 306. XXIII, 142. Skiftet mellem Karen Gyldenstjærne og Kristoffer L. var 1623 endnu ikke bragt til Ende paa Grund af Irringer (Sj. Tegn. XXI, 442. 563. XXII, 85. 286).

2) Nielsen III, 240. Sj. Reg. 15, 310. Sj. Tegn. XX, 367. N. Rigsr. IV, 456. Sj. Reg. 15, 446.

3) Sj. Reg., 16, 28, Sj. Tegn. XXI, 352. Nyerup, Kr. IV's Karakt. XXXXVIII. I Danske Kongers Hist. N. 95 D. D. g. 18 Reg. Geh. Ark er Begivenheden henført til o. 1625.


74

derfor med Rytteren, Nældeblad, Gabriel, Markatten og Jægeren at afvise disse fremmede fra Sundet; vilde de sætte Folkene i Land i det tyske eller vende tilbage til England, skulde de i begge Tilfælde konvøjeres af de danske. Magt skulde mødes med Magt. "at ikke vores Højhed og Reputation i nogen Maade skal blive forklejneret." 2. Sept. afsejlede nogle af de danske Skibe ned i Sundet; 4. Sept. lovedes der S. V. Undsætning, hvis han ikke følte sig stærk nok; 6. Sept. kom de ventede fremmede, og 8. Sept., - skriver Kongen, - "sejlede der tvende af mine Skibe ud, som skulde konvøjere et Skib, fuldt af engelske Soldater, tilbage til England" 1). - 1625, 8. Maj fik Bremerholm nye Artikler. Samme Maaned havde Holmens Skibbygmestre indsendt en hemmelig Angivelse af "listige Praktiker, Flaaden til Skade", hvorom Aksel Arnfeldt og Mogens Kaas anstillede Undersøgelser, men S. V. har vistnok følt sig ilde berørt Ved Angivelsen, thi i Jul. udbrød der Tvistigheder mellem ham og Skibbygmestrene, saa at Regeringsraadet maatte formane begge Parter til at forholde sig i deres betroede Bestillinger, som det sig burde, og som de vilde ansvare, indtil videre Besked; men dersom de, naar K. Maj. hjemkom, havde noget med hinanden ved Retten at udføre, saa havde de derom K. Maj.s Ordinans at forfare 2). Dermed synes Sagen bortfaldet. - Mikkelsdag 1630 forløvedes S. V. som Tilsynsmand paa Holmen, med saadan Kondition, at han skulde have Indseende med Jærnværkerne i Norge. Som Lensmand i Norge over Rejnskloster (1628-40) og Tune og Vemb Skibrede {1640-47) gjorde han Søetaten væsentlige Tjenester ved at indgive Forslag til Skovenes Udhugning og ved at besigtige Skove, hvorfra Master og Egetømmer kunde faas til Flaaden, ved 1634 og 1638 at vurdere Skibe, der vare tilbudte Kongen o. s. v. 1643 fik han 30. Okt. Befaling om at komme til Danmark, men har vel næppe, kunnet lyde den. 1645 omtales han som svagelig, men anmodedes dog af Hannibal Sehested om at gennemse Overslaget over "Hannibals" Bygning, "da han i saa Maade havde god Videnskab". 1647 døde han 3). Han var

__________

1) Sj. Reg 17, 170. Sj. Tegn XXI. 590. Schlegel, Saml. II, 1, 64.

2) Sj. Tegn. XXIII, 54. 60. 76.

3) Klæd. 1680. Sj. Tegn. XXVII, 65. Erslev, Len. II. 87. 90. N. Saml. 8vo I, 112. 592. N. Rigsr. VI, 273. 262. 372. 402. 453. 562. 613. 677. 688. VII, 618. 627. 426. 740. VIII, 298. 482. N. Saml 4to III, 154. V. 456.


75

gift med Karen Mylting, havde haft Tved Præbende i Aarhus Kapitel og ejet Part i Skibet Karitas 1).

14. 1630-44. Erik Ottesen Orning til Vatnø var Søn af Otte Tomasen Orning og Anna Orm. Han antoges 8. Maj 1628 som Skibskaptejn med 200 Dlr. Løn, var samme Aar til Søs 9. Maj-12. Sept. som Kaptejnløjtnant hos Holger Rosenkrans, der konvøjerede Koffardiskibe til Island med 4 Orlogsskibe ; medens Admiralen var i Land, skulde E. O. holde Søen med Skibene 2). 1628 i Sept. bragte han paa Rafael "Reingraf Otto Ludovic" fra København til Pillav, krydsede nogen Tid udenfor Danzig, hvorefter han førte Kongens Søn Hertug Ulrik tilbage til Danmark. 1629 sejlede han fra 20. Marts til 12. Jul.; 1630 fra 30. Jul. men kun til 28. Avg.; han var destineret til Generaladmiral Klavs Daas første Løjtnant paa St. Sofia, men maa ikke have deltaget i Krigsforetagenderne paa Elben 3). 28. Okt. 1630 fik han Bestilling paa Holmen og skulde som Tilsynsmand være Rigens Admiral og Kongens Statholder lydig. Lønnen bestemtes til 500 gl. Dlr. fra Paaske 1630 at regne. Ordlyden af hans Embedsed er bevaret. 1631 var E. O. til Søs 31. Okt.-29. Nov.; da han samtidig var tilsagt til Dronning Sofies Jordefærd 7.-14. Nov., har han formodentlig assisteret med Skibe ved Overførelsen af Liget til Sjæland 4). 1632 sejlede han 15. Sept.-21. Okt.; han var nemlig paa Begæring blevet forløvet at rejse mod St. Mikkels Tider til Norge, der nogle Ærinder at forrette; dog maatte han være tilbage ved Fastelavnstid næste Aar, "førend nogen vores Flaade udkommer". 2. Feb. 1633-1. Apr. fik han atter Kostpenge; det staar vel i Forbindelse med Tilbagerejsen. 1635 fo'r han 26. Jun.-12. Okt.; 25. Nov. skulde han advare Orlogsflaaden, som var ude, angaaende en spansk Fribytter, som

__________

1) 1620 fik han Tilladelse til at sælge 2 af Karen Myltings Gaarde paa Sjæland og Langeland og sætte Pengene paa Rente til bedste for hende (Sj. Reg. 17, 51). 1625 var han og Hustru indbudt 8. Maj til Barsel paa Kronborg (Sj. Tegn. XXIII). Kbh. Dipl. V, 105. 109. D. Mag. I, 220. N. Rigsr. VI, 621. Om Arven efter S. V. R. opkom der Irring, og Broderen Henrik lagde 1651 Arrest paa "Thosø". (N. Rigsr. X, 267).

2) Nor. Saml. 4to VI, 244. 250. Klæd. 1628. Sj. Reg. 18, 321. N. Rigsr. VI, 32.

3) Sj. Reg. 18, 341. 498. Klæd. 1684.

4) Sj. Reg. 18, 517. Klæd. 1634. Sj. Tegn. XXIV, 586.


76

krydsede ved Skagen 1). 26. Maj 1636 fik E. O. Instruktion om, en Rejse i Vestersøen med Lindormen og Kronet Galej. Naar han kom under Bergen, maatte han begive sig i Land og forrette i sit Len (Halsnø Kloster), hvis han der havde at bestille; i øvrigt skulde Strømmene holdes rene. Dette Togt varede 25. Maj-8. Nov. 20. Nov. vilde Kristian IV vide, "hvorledes Holmens Admiral befandt Tilstanden paa Holmen og i den store Smedje"; men Kongen fik dog ikke nøjagtig Underretning derom. 9. og 12. Marts 1637 modtog E. O. Søpas og Instruktion, bestaaende af 9 Artikler, som Admiral over Sorte Bytter, Rosengalej, Markatten, Samsons Galej, Trekroner Galej, Marstrands Plage; han skulde krydse fra Stavanger til Vardøhus mod al ulovlig Handel, Fiskeri og Fribytteri. Paa denne Rejse arresterede han 4 hollandske Skibe med Ladning, "da de havde urigtige russiske Mønter inde". 6. Jul. befaledes han at vare paa de Hamborgere, som kom af Holland; "og dem, du intet kan befatte eller mægtig blive, dem skal du saaledes med Stykkerne tilrette, at de komme ikke vidt" 2). 27. Marts 1638 fik han en Ordinans, hvorefter han skulde lægge ud ved Tønden og dernæst konvøjere en Handelsflaade til Danzig. Købmandsskibene maatte ikke besværes med Toldopkrævning, og naar de alle vare blevne sejlfærdige igen, skulde de konvøjeres tilbage, men Orlogsskibene skulde ende deres Rejse der, hvor den var begyndt. Under Tyskland maatte ingen Strygen Sejl forlanges eller gives, men der skulde hilses med Danmarks Løsen. 29. Jun. beordredes E. O. at træde fra Oldenborg, hvormed han hidtil havde sejlet, over paa den sorte Rytter, som havde medbragt Aarstjenere, der skulde afløse Maanedstjenerne i Østersøflaaden; men i øvrigt havde E. O. at rette sig efter den forrige Instruks. 6. Sept. gaves ham gentagen Ordre om at blive paa Danzigs Red, indtil den sidste, hollandske Flaade, som havde haft Konvøj med sig fra Øresund, sejlede bort derfra. Togtet varede 30. Marts-18. Dec.; til Assistanse havde E. 0. haft 4 hollandske Skippere. Næste Aars 26. Feb. leverede E. O. Kongen 900 Dlr., som han havde oppebaaret af adskillige

__________

1) Sj. Tegn. XXV, 74. Klæd. 1634. 1633 var han indbudt til Frk. Anna Katrines Begravelse, 1634 til Prinsens Bilager. Sj. Tegn. XXV, 197. 286. 463. Klæd. 1636.

2) Sj. Reg. 19, 399. 487. Klæd. 1636. Breve III, 76. 90. 299. Sj. Tegn. XXVI, 222.


77

Skibe, "som havde forset sig"; men det er uvist, om disse Penge stamme fra 1637 eller 1638 1). 1640 var han i Fart 1. Maj-18. Avg. Først var han 7. Maj bleven udnævnt til Kigsadmiralens Underadmiral paa St. Sofie i den mod Hollænderne udrustede Flaade; dernæst udsendtes han med Patientia og Markatten, der vare særlig godt forsynede med Sølvtøj, Øl, Vin etc., for, som det hed, at hente Kongens Søsterdatter Hertuginde Hedvig af Pommern, men i Virkeligheden for at hjælpe den svenske Enkedronning paa hendes Flugt fra Sverig til Tyskland. Ved Gulland tog E. O. hende om Bord paa Patientia, men da der indtraadte Modvind, satte E. O. hende paa hendes Begæring, men mod Kongens Vilje, i Land ved Nykøbing paa Falster. Endelig paalagdes det E. O. 27. Dec. at hverve 500 Baadsfolk i Sjæland og Skaane og med første aabne Vand at indstille sig med dem i København 2). Imidlertid var et Uvejr begyndt at trække sammen over E. O.s Hoved. Allerede 20. Dec. 1639 omtaler Kongen en Befaling til Officererne, som ikke er efterkommet af disse, "uden Tvivl af Admiralens Naklæssighed, som nu vil korrigeres"; hvorfor E. O. befales 4. Jan. 1640 at angive, hvem af Officererne der har overtraadt Ordinansen. Naar Kongen 24. Dec. kalder E. O. for "Hans Magnificens", tyder denne Spot paa en uvenlig Stemning hos Brevskriveren. Men 13. Jul. 1641 skrev Kristian IV: "Det er bekændt, at E. O. en rum Tid haver nydt Admiral paa Bremerholmens Traktement til den Ende, at han med Flaaden i Rigens Admirals Absens skulde have den i Agt, som det sig bør." Dette havde E. O. ikke gjort; Store Sofie var sprungen læk paa Kongens Rejse til Norge d. A., uagtet Skibets Svaghed havde været "dem paa Holmen" længe bekændt; Pumperne vare ufærdige, Kabyssen brandfarlig bygget, og der fandtes oven i Købet en uduelig Skipper og en fordrukken Arkelimester om Bord. Paa Grund af disse Misligheder skulde Bremerholm "forbydes" E. O. og han selv "degraderes", indtil han beviste, at han ikke var Skyld deri. De to Mænd, til hvilke dette Brev var stilet, Rentemesteren Sten Beck og Admiralsaspiranten Hans Ulrik Gyldenløve, skulde vistnok undersøge

__________

1) Sj. Reg. 20, 7. Fridericia II, 54. Sj. Tegn. XXVI, 312. 333. D. Saml. V, 75. Klæd. 1639.

2) Klæd. 1642. Breve III, 333. 348. 401. N. Rigsr. VII, 773. Fridericia II, 248.


78

Sagen og vare maaske konstituerede i Embedet efter Jørgen Vind, som allerede 18. Jun. havde faaet Ordre om at tilsé Holmens Arbejde (S. 47). Kongen tænkte virkelig paa at afskedige E. O.; thi 18. Jan. 1642 forlanger han Oplysning om Lønnens Størrelse for E. O. "eller den, som kommer i hans Sted". E. O. blev i Embedet, men den næste Udtalelse af Kongen om ham (31. Okt.) er ham heller ikke gunstig: "Saafremt der sker intet mere Arbejde ved den Mængde Folk, som for Haanden er, end som indtil des sket er, da skal han intet forundre sig, om vi ikke forliges længe sammen" 1). - 24. Jul. 1643 udsendtes E. O. i Vestersø som Admiral over Delmenhorst "og de andre Skibe" mod Fribyttere. 1644 var E. O. 1. Jul. om Bord paa Patientia som Jørgen Vinds Flagkaptejn; i Slaget kvæstedes han bag i Lænderne, dog ikke værre, end at han 2. Jul. kunde syne Skibene, mønstre Mandskaberne og føre Patientia til København; allerede 20. Jul. var han læget og i Søen med det reparerede Skib, hvorpaa han deltog i Blokaden af Kielerfjord. Efter Peter Galts Degradation blev E. O. udnævnt til Generaladmiral paa Patientia, at rette sig efter de forrige Ordrer, men han udrettede ikke mere end Forgængeren. Da den svenske Flaade var brudt ud, sendtes E. O. efter den henad Femern til med 27 Skibe, som i 2 Eskadrer skulde krydse mellem Sverig, Bornholm og Gulland og samle sig, naar Fjenden nærmede sig. 6. Avg. er E. O. ved Stævns og afventer Proviant; 7. Avg. beordredes han med 6 Skibe at ødelægge de svenske Strudser og Skærbaade i Ystad, men 9. Avg. skulde han dele sin Flaade i 3 Eskadrer og efterlade 3 Skibe ved Lollands Albue for at passe paa den hollandske Hjælpeflaade; hvis denne kom igennem Bæltet, skulde hele E. O.s Flaade samles under Lolland og om muligt ruinere Hollænderne; men ellers skulde E. O. krydse henad Gulland til. Næste Dag forcerede Hollænderne Sundet, og uagtet E. O. skal have faaet Mælding derom i Forvejen, traf han ingen Foranstaltning for at hindre Fjendens Gennemfart 2). Dette skal have opvakt Kongens Vrede i den Grad, at E. O. fik sin Afsked; han er maaske blandt de 5 eller 6 Skibskaptejner, som i Sept. anklagedes for Skibsretten paa Holmen. Vist er det, at E. O.

__________

1) Breve III, 272. 280. 437. IV, 98. 104. 166. 260.

2) Sj. Reg. 21, 258. Bruun, Kolbergh. 118. 155.


79

døde 2. Feb. 1645; og at han forinden havde maattet opgive sin Post som Holmens Admiral, ses deraf, at Kongen 5. Jan. 1645 havde Underhandlinger i Gang for at sikre sig en ny Holmens Chef. Rigshofmesteren beskyldtes senere for at have begaaet Underslæb med Tømmerleveranserne til Holmen; men han erklærede, at han havde Admiralens og Kaptejnens Haand paa Holmen derfor. Det er E. O., der er ment hermed, og han kan vel saaledes ikke frikændes for at have taget Del i Ulfeldts Bedragerier, selv om han ikke har haft stor Pengefordel deraf. Han var gift med sit Søskendebarn Karen Muat 1) og havde 1634-46 haft Halsnø Kloster og Hardanger Len. For alle hans Embedsaar findes kgl. Befalinger til ham, undtagen for 1638, da han laa for Danzig; for Aaret 1641, da han var i Unaade, findes kun en, af 16. Jun., angaaende Holmens Kirkes Midler.

15. 1645-57. Kristoffer Lindenov var Søn af Holmens Admiral Godske Lindenov og Karen Gyldenstjærne og født omtrent 1612. Han skrives til Lindesvold, Bækkeskov og Refstrup. Efter Faderens Død var Holger Lindenov hans Værge, men 1625 overgaves Værgemaalet for Besparelses Skyld til Moderen. 1629 optoges K. L. frit paa Sorø Akademi, hvorpaa der 1. Maj 1635 tilstodes ham 100 Dlr. in specie aarlig til at forsøge sig med paa fremmede Steder til Skibs; denne Pension oppebar han til 1. Maj 1643 1). Efter E. Ottesens Afsked indlededes der ved Nyaar 1645 Underhandlinger med K. L. om at overtage Admiralembedet; K. L. ønskede samme Pension, som Faderen havde haft, nemlig 600 Dlr., 3 Hofklædninger og Foder til 2 Heste, hvilket Kongen dog først havde

__________

1) Bruun, Kolbergh. 183. Klæd. 1645. Breve V, 2. 11. Feb. 1645 bevilges 1 stort Dyr og 1 Raadyr af de kgl. Skove mod Betaling til E. O.'s Begravelse; 1646 og 47 indkrævedes Kongens Tilgodehavende for Lenet; 1647 solgtes en Plads paa Kristianshavn, E. O. tilforn tilhørende; men i øvrigt "vedtog" Sønnen Bærnt Orning sin Faders Gæld og blev sin Moders Værge. Sj. Tegn. XXVIII, 287. XXIX, 247. N. Rigsr. VIII, 375. 409. 448. 470. 580. IX, 126. Sj. Reg. 21, 739. Hist. Tids. V, 374. Det er mindre sandsynligt, at Ulfeldt skulde have sigtet til Kr. Lindenov. Om Ægtefællernes for nære Slægtskab og Anna Orms Mesalliance N. Rigsr. IV, 158. V, 637. VI, 565. VIII, 303. Blandt E. O.'s Børn nævnes Jørgen, Erik og Bærnt. Erslev, Len II, 82.

2) Sj. Tegn. XXI, 442. XXII, 382. XXIII, 16. XXIV, 300. XXV, 413. Rentek. 1872, 176.


80

Betænkelighed ved at love ham, skønt han maatte tilstaa: "paa hans Person og Skikkelighed fattes mig intet." Men da det "gjordes højligen fornøden", at der snart kom en Styrer over Værftet, udfærdigedes Bestallingen 25. Jan., hvorefter K. L. aflagde Ed. Lønnen blev, som han havde ønsket, men Furagen indskrænkedes til en Hestes Nødtørft. Rigens Hofmester og Admiral saa vel som Rigens Viceadmiral skulde han være lydig 1). S. A. fo'r han til Søs 2. Jun.-6. Okt.; til Underhold for sig og sine Folk, saalænge han sejlede, fik han 40 Dlr., 1 Fad Øl, 1 Ame Rinskvin etc. om Maaneden. 11. Jun. var han til Stede paa Trefoldighed at dømme nogle grove Sager; 18. Jun. undersøgte han Dybet mellem Malmø og Saltholm. 1646, da der tillagdes ham 872 Dlr. af et norsk Lens Indtægter, tillodes det (30. Jun.) K. L., bestalter Løjtnant-Admiral paa Bremerholm, at han med sin Jomfru (Dorte Fris) maatte lade sig vie "paa Salen"; og til Brylluppet fik han 2 store Dyr og 3 Raadyr som Gave af Kongen foruden 2 store Dyr for Betaling 2). Paaske 1647 bestilles han til Oberstløjtnant til Fods med aarlig Pension af 600 Dlr. in sp., som hannem af Generalkrigskommissario skal erlægges, og fra nu af staar han i Regnskaberne opført med 1400 Dlr. Løn foruden en Hofklædning, beregnet til 50 Dlr. 11. Sept. beordredes han at gaa under Sejl med flere Skibe til Heiligenhafen; naar Prins Kristian V's Lig ankom dertil, skulde han tage det om Bord og begive sig til København, hvor han ogsaa tilsagdes at deltage i Processionen 3). 1649 var han 3 Maaneder til Søs, og 1650 besejlede han Frederik. Da "det faldt ham umuligt at kunne saa ideligt, som behøvedes, have Indseende med, hvis paa Bremerholm passerede", gaves ham 1652 en Viceadmiral til Bistand; samtidigt forlenedes han med Udstejn Kloster 4). D. A. gjorde K. L. en Rejse til Flensborg, 1653 fik han selvottende

__________

2) Breve V, 2. 7. Sj. Reg. 21, 333. Bruun, Kort Adl. 397. Den originale Bestalling kasseredes 1720 (Rentek. 1871, XXXI).

2) Klæd. 1645. Sj. Tegn. XXVIII, 366. 376. XXIX, 79. 83. D. Saml. 725. Reg. Geh. Ark. Sj. Reg. 21, 371. 531. Erslev, Len II, 82. Resen, Inscr. 147.

3) Sj. Reg. 21, 667. Klæd. 1647-51. Sj. Tegn. XXIX, 252. Volf, Diar. 653. Han forstrakte Kongen til Flaadens Udrustning med 4000 Dlr., for hvilke han 1653 fik Jordegods i Vordingborg Len (Afregn. C. 84).

4) Klæd. 1649. Bruun, Kort Adl. 225. 381. Erslev, Len II, 90.


81

Kostpenge for 2 Maaneder og dernæst for 6 Maaneder (à 150 Dlr.). 1655 oprettedes Admiralitetet paa Holmen, hvori K. L. havde Sæde; 1656 delte 3 Officerer hans Pligter mellem sig, medens han beholdt Generalinspektionen paa Holmen; han førte Kongen og Prins Kristian til Kristiania paa Trefoldighed, Løven, Hannibal og 4 andre Skibe; 27. Avg. afsejlede 10 Skibe under K. L. til Danzig, der skulde hindres at falde i de svenskes Hænder. Men da de allierede, Hollænderne, svigtede, vendte Flaaden tilbage til København 11. Okt., efter at have udstaaet slemme Storme 1). Hidtil havde K. L. været i Hoffets Gunst, men Febr. 1657 faldt han i Unaade, thi Kongen taalte ingen Modsigelse, da Talen var om at begynde Krigen med Sverig, og K. L. "fik Stokken at smage" og forvistes Hoffet. Han beskyldtes for at forholde Baadsmændene deres Betaling; men dette kunde snarere tilskrives den herskende Pengenød, der under Tiden var saa stor, at man næppe kunde opdrive blot 220 Dlr. til Flaadens Behov. K. L.'s Efterfølger Niels Juel udnævntes 14. Jun. og tiltraadte Embedet 7. Dec. K. L. gik ved samme Lejlighed glip af Stillingen som Rigs-Viceadmiral, hvortil han ellers havde haft Udsigt 2). Han medvirkede i Feb. 1658 ved Forsvaret af Kristianshavn, var 1660 Deltager i Stændermødet i København, og kommanderede 1661 12 Baade paa en Sælhundejagt, som Hoffet lod afholde. - Han døde 1679 og ligger begravet i Sønderholms Kirke i Jylland 3).

__________

1) Klæd. 1651. Becker, Fr.III. I, 90. 107. 111. 118. 126. Bruun, Kort Adl. 388. 390.

2) Becker I, 156. Hammerich, Danm. u, Adelsv. IV, 242. Bruun, Kort Adl. 404. 187. Secher, Danm. i æld. o. nyere Tid. I, 101.

3) Kbh. Dipl. V, 428. VI, 366. Holberg, Danm. Hist. III, 296. Trap, Danm. V, 257. I Stedet for Udstejn Kloster fik han Nykøbing Len paa Falster 1657 (Erslev, Len II, 23) - 1654 havde K. L. solgt Fyrst Morits af Nassav et Spand Heste for 1200 Dlr., men endnu 1738 vare Pengene ikke betalte (Norsk hist. Tids. 2 R. VI, 46).


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

Opdateret: Tue Sep 7 19:49:29 CEST 2004
© eremit.dk 2001 - 2010 . Må frit anvendes og citeres med kildeangivelse
Kontakt:

Creative Commons License
Dette værk er licensieret under en Creative Commons Navngivelse-Ikke-kommerciel-Ingen bearbejdelser 2.5 Danmark Licens.

Valid HTML 4.01 Transitional  Valid CSS!
Sidens top