eremit.dk
Sti: Forside > Forfatterindeks > Kong Kristian den fjerde og hans mænd på Bremerholm.

Kong Kristian den fjerde og hans mænd på Bremerholm.
    - Kapitel II A

Kbh., Gyldendalske Boghandel, 1889

Hans Daniel Lind (1847-1924)


Denne eTekst er en nøjagtig kopi af teksten i den originale trykte udgave. Teksten er fremstillet med OCR teknik hos eremit.dk, og udgivet september 2004. Teksten er fremstillet til undervisning og forskning, og kan frit bruges til sådanne ikke kommercielle formål.


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

32

A.

Rigens Admiraler.

Ordet Admiral anvendes i vor Periode som Navn paa enhver øverstbefalende over hvilken som helst Flaadeafdeling, hvor lille denne end er, og hvilken Stilling den kommanderende end ellers indtager i Officerkorpset; men naar Togtet er endt, mister "Admiralen" Myndigheden saa vel som Navnet og er "Kaptejn" eller "Løjtnant" ligesom før Udkommandoen. Dette Forhold kan følges temmelig langt tilbage i Tiden. Noget anderledes stillede vare derimod de "øverste Admiraler" eller "Kgl. Maj.s Admiraler", som i tidligere Tid i Kongens Sted kommanderede hele Flaaden eller større Flaadeafdelinger; disse Admiraler have sikkert haft en vis Overkommando i de maritime Anliggender, selv om de ikke vare ude paa Togt, og for denne deres stadige Admiraltjeneste ydedes dem en aarlig Løn i Skikkelse af et Lens Indtægt. Saaledes fik Jakob Brokkenhus 1563 Stege Len kvit og fri mod at være "øverste Admiral"; samme Len tildeltes paa samme Betingelser 1567 Evert Bild som "øverste Admiral" og 1568 "Admiral" Peter Munk 1). Ud af dette Embede udviklede Rigsadmiralembedet sig saa umærkeligt, at Aarstallet for sidstnævntes Oprettelse endnu ikke er blevet paapeget med Bestemthed. Før 1571 kan det vel ikke være sket, thi først da indtraadte Peter Munk i Rigens Raad; men heller ikke senere end 1576, da han som Rigsadmiral fik Sæde i Raadet næst efter Marsken, hvilken Rangfølge stedse senere iagttoges 2).

__________

1) Erslev, Len og Lensmænd I, 26.

2) Endnu i 1570 kalder Peter Munk sig "K. Maj. til Danmarks Amyral" (D. Mag. III, 367). Hist. Tids. V, 413. En lignende Uklarhed findes i Sverigs Marinehistorie. Klas Fleming benævnedes 1588 Rigsadmiral, uagtet han ikke var udnævnt dertil; 1594 forekommer Navnet Rigsadmiral første Gang i den maritime Lovgivning, men først 1602 udnævnes den [ fortsat side 33 ] første virkelige Rigsadmiral Aksel Ryning (Bäkström, Svenska flottans historia).


33

Denne første Rigsadmiral fik i vort Tidsrum en Del Efterfølgere, om end ikke i tætsluttet Række. Naar det fortælles, at Peter Reetz til Tygestrup allerede 1589 blev Rigsadmiral 1), maa det hele bero paa en Fejltagelse, thi Peter Munk ombyttede først i 1596 Admiralens Embede med Marskens, hvorpaa hans tidligere Plads i længere Tid stod ubesat, medens Kongen dog, naar det gjordes behov, senere tyede til sin forhenværende Rigsadmiral, f. Eks. 1606, da Peter Munk, "Rigens Raad og Marsk", førte Flaaden til England 2). Men dernæst se vi Mogens Ulfeldt som Rigsadmiral fra 1610 til 1616 og Albert Skel fra 1616 til 1623. Kongen gjorde egenhændig Udkastet til den Embedsed, den sidstnævnte skulde aflægge 1). Da Embedet efter 1623 stod ledigt, har Kongen efter faa Aars Forløb atter følt Savnet af en Rigsadmiral, hvorfor han i Nov. 1627 skrev til Rigsraadet: "Der vil tænkes paa en Admiral og med hannem trakteres, hvad hans Traktement skal være, naar han sejler, eftersom Riget det kan taale". Raadet fattede ikke straks, om Kongeo mente en Rigsadmiral eller en Eskadreadmiral, men det foreslog dog enten Jens Sparre eller Mogens Gyldenstjærne; snart efter resolverede Kongen: "Rigens Admiral at være, vil vi bruge Klavs Daa" 4), men han maa vist have faaet Afslag hos Klavs Daa, siden han dernæst saa sig om efter en anden Mand. Det blev Jens Juel, Statholder i Norge og Embedsmand paa Agershus. Da Kongen "havde for godt anset at tilforordne ham til Rigens Admiral", modtog Juel i Slutningen af Marts 1629 Befaling til straks at begive sig til København. Kongens Underhandlinger med dette Admiralsæmne synes i Begyndelsen at have været heldige, thi 20. Apr. udnævntes en anden Lensmand paa

__________

1) Hofman II, 143.

2) Sj. Reg. 15, 117.

3) Breve I, 108.

4) Breve (Molbech) I, 292, 295.


34

Agershus 1). Og dog rejste der sig Vanskeligheder. Kongen skrev derom til Rigsraadet: "J. Juel haver sig for faa Dage siden hos os indstillet og sig undskyldt for mange Aarsagers Skyld". Men Rigsraadet burde nu efter Kongens Mening demonstrere J. Juel, at han var obligeret at tjene i, hvad ham muligt var. "Om han skønt er noget tung og stakaandet, saa kan han dog være Admiral og intet klyve i Takkelet eller andet Steds hen" 2). Uagtet Kongen nødigt vilde tage imod nogen Undskyldning, maatte han dog til sidst opgive sit Forehavende, hvorefter J. Juel 30. Jul. blev Lensmand paa Aalborghus, men ikke Admiral 3). Kongens Opmærksomhed henlededes atter paa Klavs Daa, og fra 1630 til 1641 finde vi da denne som Rigsadmiral. Dernæst (1641) tænkte Kongen paa at tage sin Søn Hans Ulrik Gyldenløve til Rigsadmiral, men da denne "havde intet Hoved eller ingenium dertil", blev Klavs Daa efterfulgt af Jørgen Vind 1643-1644 og Ove Gedde 1645-1660. Som dennes Medhjælp udnævntes Niels Trolle til Rigs-Viceadmiral 1645, hvilken Post han beklædte til 1656. Uagtet Rigsadmiralembedet saaledes blev doubleret, plejede Kongen Underhandlinger med en hollandsk Admiral for at sikre sig hans Dygtighed. Det var Witte Corneliszoon de With, der i 1644 var bleven de danske bekændt som Anfører for en hollandsk Orlogsflaade, der havde konvøjeret Handelsskibe gennem Sundet og dernæst krydset i Kattegat. Underhandlingerne ledede ikke til noget Resultat, og 1645 saa de danske de With atter i Spidsen for en hollandsk Flaade, der optraadte endnu fjendtligere paa de danske Farvande end forrige Aar 4). Men selv om hin Udlænding havde taget imod Kong Kristians Tilbud, kunde han dog

__________

1) N. Rigsr. VI, 131. 142.

2) Breve (Molbech) I, 385.

3) Erslev, Len II, 29.

4) Sperling, Selvbiogr. 103. Fridericia II, 427. 482. 500. 513.


35

ikke tænkes at skulle fortrænge de indfødte fra selve Rigsadmiralembedet. - Det skal endnu omtales, at der 1646 hørtes et Rygte, som gik ud paa, at Holger Rosenkrans Børgesen, der 1610-1632 havde været Skibskaptejn og nu havde faaet Stavanger Len, ogsaa skulde være Norges Riges Admiral 1). Et sligt Embede har vist aldrig eksisteret, skønt man ganske vist ved Aar 1648 fra en vis Side ønskede, at en Viceadmiral al Tid skulde residere i Agershus Len 2).

De særlige Kvalifikationer, der maa være komne i Betragtning ved Admiralembedets Besættelse, have sikkert været: Sømandsdygtighed og Administrationstalent. Højest i første Henseende synes Peter Munk og Mogens Ulfeldt at have staaet; lavest Jens Juel, Klavs Daa og Niels Trolle; de andre vare dog alle mer eller mindre forsøgte Mænd til Søs. Som den, der maatte forudsættes at have speciel Fortrolighed med hele Statens Administration, maa Jørgen Vind nævnes. Men desuden krævedes der hos Admiralen saadanne Egenskaber, som muliggjorde et virksomt Samarbejde med Kongen.

Spørges om Rigsadmiralens Embedspligter, da giver den ovenfor omtalte Edsformular af 1616 os Oplysning. Efter den hører det til Admiralens Dont: 1. at føre Flaaden i Fred og Fejde efter Kongens Befaling og forholde sig lige over for Fjenden til Kongens Behag; 2. at holde god Orden og Regiment (Mandstugt); 3. aarlig med al Flid at bese Kongens Skibsflaade og gøre Kongen Relation om, hvorledes den er ved Magt, saa at den al Tid kan være færdig, naar behov gøres; 4. at holde Register over Søfolket, som er i Tjeneste; ligeledes 5. over det Antal Søfolk, som kan udskrives i Kongerigerne; 6. at tage Kongens Søfolk i sit Værn, saa at ingen forulemper dem; men ogsaa at holde retfærdig Dom efter Kongens Artikler; 7. at tilholde sine undergivne, navnlig Kaptejnerne, Skipperne og andre, at omgaas tilbørligt med Søfolket; og

__________

1) Volf, Diar. 642.

2) Tyra Sehested, Hann. Sehested I, 120.


36

endelig 8. at tilholde Søfolket til Gudsfrygt ved Kor og Gudstjeneste.

Disse korte Bestemmelser kunne suppleres og illustreres ved den Række Befalinger til Rigsadmiralen, som findes i Kongens Breve og Kancelliprotokollerne (Sjælandske Registre og Tegnelser). I Følge disse paalaa det Admiralen: at føre Flaaden, forordne Krigsskibe og kgl. Koffardiskibe til diverse Steder, besørge dem oplagte paa de forskællige Stationer, besejle nye Skibe, vurdere Nybygninger, leje private Skibe til at forstærke Kongens Flaade med, udleje kgl. Skibe til Privatmænd, paabyde Skibenes Reparation; - at antage og eksaminere Officerer, midlertidig forløve dem, meddele dem Seddel paa Lønningsforhøjelse, forordne Officerer til diverse Hverv paa Skibene og til Lands f. Eks. Hvervning, undersøge deres Forhold i Tjenesten, sætte de kgl. Tjenere i Skat, aftakke overflødige Officerer; - at lade udskrive, hverve og presse Baadsmænd; atter aftakke dem, gøre Afregning med Søfolket; tilsé Baadsmandsbodernes Opførelse; - at forhøre og dømme Retssager, især Prise- og Admiralitetssager, forhøre Regnskaber f. Eks. Proviantgaardens, frigive Priser; - at modtage Tømmerleveranser, undersøge Palmningens Rigtighed, meddele Bevis for Antallet af Skibsbygmestrenes Elever; - at tilholde Søetaten at anse Holmens Kirke for dens Sognekirke, bedømme Skibs-præsters Gaver o. s. v.

Rigsadmiralen var altsaa, efter det foreliggende, Chef for Flaaden, - baade hvad dens Tilvejebringelse og dens Førelse angaar, - for Søofficer-, Underofficer- og Matros-korpserne og førte Overtilsyn med Holmens Retsvæsen og med Kirkevæsnet. Paa mange af disse Omraader synes det imidlertid, som om han har maattet dele sin Magt med Holmens Admiral, hvilket det følgende vil vise.

Ogsaa i vor Periode var der tillagt det hidtil omtalte Admiralembede et Len, der vekslede for de forskællige Admiraler, da der under denne Konge ikke var et bestemt Admiralslen. Naar disse Embedsmænd opholdt sig i København, boede de paa deres egne Gaarde; nogen særegen Embedsbolig har Rigens Admiral i Reglen ikke haft.


37

1. (1571)-1596. Peter Munk til Estvadgaard etc. var Søn af Ludvig Munk og Kirsten Lykke, fødtes 13. Marts 1534 og var ved Hove 1559-62 1). I 1563 tjente han først nogen Tid til Lands som K. Maj.s Livopvagter og dernæst til Søs. 1564 var han i Østersøen som Herluf Trolles Løjtnant paa Fortuna; efter Træfningen ved Øland sender hans Admiral ham til Kongen at bringe og modtage Besked. 1565 førte P. M. Akilles; han var blandt de Skibschefer, der ydede H. Trolle bedst Hjælp; da Erik Rud i Efteraaret blev Admiral efter H. Trolle og Otto Rud, blev P. M. hans Løjtnant 2). 1566 førte han Den svenske Jomfru og undgik Skibbrudet ved Gulland, men 1567 fik P. M. Overanførslen over den danske Flaade som Admiral efter Evert Bildts Død, (Ligprædiken paastaar, at han endog blev Rigsadmiral d. A.); forud havde han været E. Bildts Løjtnant paa Den ny Fortun; Flaaden stødte dog ikke paa Fjenden 3). 1568 var P. M. atter Overanfører, eller, som nogle Kilder mene: Rigens Admiral; løb under Øland, lagde Vejen gennem Kalmarsund, men traf ikke paa de svenske. Hans officielle Navn d. A. var "Admiral over de Orlogsskibe og Krigsfolk, som skulle gaa til Øster- og Vestersøen"; Sygdom hindrede Operationerne meget. 1569 gør P. M. paa Fortunen et heldigt Togt til Reval, vender hjem med et rigt Bytte og afrider lykkeligt en hæftig Storm paa Hjemvejen 4). 1570 ere de danske Herrer i Østersøen; de føres ikke af P. M., men af Sylvester Franke, hvis Løjtnant P. M. er paa Løven. 1571 blev derimod P. M. Medlem af Rigsraadet og fik senere som Admiral ofte Skibenes Udrustning overdraget 5). 1574 var han i Søen med 8 Skibe, der skulde iagttage fremmede Krigsskibe i Østersøen. Efter 1576 anførte P. M. Flaaden til Søs som Rigsadmiral, og har Gang og Sæde næst efter Marsken; paa den Plads viser han sig 1577 ved Kristian IV's Daab. 1584 sendtes han til Øsel og Holland 6). 1588 bar han som Rigsadmiral Spiret

__________

1) Genealog. biograf. Arkiv 1-8. Rentek. 1873, 153,

2) Jens Gødesens Ligpræd. Tegn over alle Lande 1562-64. D. Mag. III, 218. Resen 147. Rørdam, Monum. II, 333.

3) Garde, Efterretninger I, 58. Resen 162. Rørdam, Monum. II, 175. 360.

4) Resen 212. N. Rigsr I, 587. Rørdam, Monum. II, 360. 531.

5) Tegn. o. a. Lande XI, 63. Hübertz, Bornholm 319, 1570 kalder P. M. sig dog "H. Maj.s Admiral". D. Mag. III, 367.

6) Hist. Tids. V. 413. Resen 306. Rentek. 1873, 167. Kinch, Ribe Hist. o. Beskr. II, 850.


38

ved Kongens Jordefærd og indtraadte i Formynderregeringen, hvilken Stilling han opgav 1593, maaske paavirket af en Efterdønning fra hans uheldige Skotlandsrejse 1589. D. A. i Marts fik han Besked om, at han i den tilkommende Sommer skulde forskikkes til Skibs udi K. Maj.s Bestilling; og 25. Avg. modtog han Pasbord og Skibsartikler paa Rejsen til Skotland med Frøken Anna; Eskadren bestod af Gideon, Josafat, Samson, Josva, Dragen, Rafael, St. Mikael, Lille Fortuna, Hvide Due, Blaa Due og Gabriel 1). Afrejsen fandt Sted 1. eller 5. Sept. Efter at være staaet ud af Sundet, fik P. M. vedvarende Modvind, som nødte ham til at søge Flækkerø Havn, hvor han anstillede et kosteligt "Panket" for sin høje Gæst. Et nyt Forsøg paa at finde Vejen til Skotland hindredes af en ny kontrari Vind i 3 Dage, hvorfor man atter søgte Havn, denne Gang i Rækefjord; ufortrøden gik P. M. under Sejl igen, men maatte efter 4 Døgns Forløb lægge ind ved Mærdø ved Arendal, idet Admiralskibet var blevet lækt i Stormen og Flaaden adsplittet. 2 Døgn anvendtes til at tætte Skibet, og atter var man under Sejl i 2 Dage og 1 Nat, men forgæves, man maatte atter være glad for Tilflugtsstedet ved Flækkerø. Her tages da den Bestemmelse, at Gideon, Gabriel og Duen skulle føre Prinsessen til Oslo og af den Grund modtage Proviant af de andre Skibe, som skulle hjemad. Efter at de 3 Skibe nu havde bragt Frøkenen til Jomfruland, begav de sig ogsaa paa Hjemrejsen, og P. M. naaede 12. Okt. til København 2). Næste Aar 1590 gennemførtes Skotlandsfarten heldigt. 9. og 14. Apr. fik P. M. Artikler og Pasbord til Gideon, Josafat, Rafael, Gabriel, Den blaa Løve, Falk von Bergen, Den hvide Due, Musen, Rosen, Lille Fortun. Den graa Falk, Unge Hjort. Ligesom f. A. befaledes det ogsaa nu P. M. at angribe Sørøvere og føre dem til København. 18. Apr. besøgte Hertug Henrik af Brunsvig Eskadren og beværtedes af P. M., som til Gengæld fik 100 Rosenobel til Foræring; 21. Apr. afsejlede han og ankom 1. Maj til Skotland. Ved Kroningen og Indtoget i Edinburgh gik P. M. ved Dronningens venstre Side og vendte hjemad 27. Maj efter at være bleven "foræret" med Guldkæder m. m. af den skotske Konge; han var

1) Sj. Tegn. XVII, 49. 133. Resen 390. Sj. Reg 13, 99

2) Fyn. Saml. VI, 376. Holberg, Damnhist. II, 369. Norske Saml. 8vo, I, 462. Nyt hist. Tids. III, 294. Breve I, 2.


39

hjemme 5. Jun. 9. Jul. udgik Befaling om at holde Takkebøn i Kirkerne for Flaadens lykkelige Hjemkomst 1). Men i næste Maaned foretoges Sagen for Herredagen i Kolding angaaende Flaadens slette Forfatning paa Skotlandsfærden (s. o. S. 27); Retten "tog denne Tale overtvært og vilde have begge Parter, P. M. og Kr. Valkendorf, ellers undskyldt paa baade Sider i alle Maader". Man havde nemlig saa vel i Skotland som i Danmark opdaget, at Stormen skyldtes Troldkvinder, der havde villet forgøre og omkomme Kongens Skibsflaade; 6 Hekse paa Fejø og nogle, deriblandt en Borgmesters Hustru, i København vare de skyldige, og P. M. fik travlt med at anklage dem, hvorpaa de led deres velfortjente Straf paa Baalet 2). 1591 14. Maj befaledes P. M. at ledsage Kongen med 9 Skibe (S. 6) til Hyldingen i Norge; paa Vejen skulde Fribyttere efterstræbes. 1592 besøgte P. M. ligesom 1587 Tyge Brahe paa Hven, denne Gang i Prinsens Følge 3). I Jun. 1593 udtraadte han af Formynderregeringen og i Jun. 1596 blev han Marsk, hvorfor Kongen gjorde selv Brug af den Graard paa Holmen, som P. M. til des haft havde. Desuagtet brugtes Marsken som Admiral paa Englandsrejsen 1606 (S. 7) 4). P. M. nedlagde 1608 eller 1609 sit Marskembede, udtraadte af Rigsraadet og synes paa denne Tid at have været "i stor Unaade". Han døde 31. Marts 1623 og var gift med Karen Skel og med Sofie Brahe. 1568-96 havde han Stege som Admiralslen. Han ejede 1574 en Graard i København paa Hjørnet af Fortun- og Admiralstræde og havde 1606 en Ejendom i St. Nikolaj Sogn ved Kongensgade 5). P. M. havde den højeste Anciennitet af alle Kristian IV's Skibsofficerer.

2. 1610-16. Mogens Ulfeldt til Selsø er født 22. Apr. 1569 6); Søn af Jakob Ulfeldt og Anna Flemming.

__________

1) Sj. Reg. 13, 138. 145. Fyn. Saml. VI, 380. N. Saml. 8vo, I,479. Rørdam, Univ. III, 516.

2) Rosenvinge IV, 226. Rothe II, 54. D. Mag 3 R. I, 52. Tr. Lund, M. Hejnesen 209. Sammes Damn. indre Hist. VI, 42. Nyt hist. Tids. III, 296. Nielsen II, 221. III, 189. Kbh.s Diplomatarium ved O. Nielsen IV, 697. 700.

3) Sj. Reg. 13, 182 Friis 162. 202

4) Erslev, Aktst. I, 3. Sj. Tegn. XVIII, 265. XIX, 15.

5) Erslev, Aktst. I, 78. 147. Sammes Len I, 26. Kbh.s Dipl. III, 30. II, 526. Nielsen IV, 91.

6) Saaledes Universitetsprogrammet, der ogsaa er benyttet i det følgende. Anderledes Hofman II, 221.


40

Paa sin Udenlandsrejse studerede han i Vittenberg, Leipzig, Jena og Padua og var paa Malta aktiv Deltager i de Kampe, som Ridderne her førte med Tyrkerne, der endog gjorde Landgang paa Øen; ved sin Tapperhed vandt "Magnus Magister" et godt Navn blandt Ridderne. 1590-94 var han dernæst Hofjunker hjemme, og 1597 stod hans Bryllup i Roskilde med Anna Munk. Ved Kongens Kroning bar M. U. Mad udi Administratorens Gemak 1). 1599 i Apr. var han Vicekaptejn paa Viktor under den kgl. "Kaptejns" egen Kommando paa Nordlandsfarten. 1602 ledsagede han, som Admiral over Argo, Gideon og Trost, Herluf Daas Eskadre, der havde Hertug Johan om Bord, til Narva; da Reval var i Sigte, vendte M. U. med sine Skibe tilbage efter at have skudt dansk Løsen 2). 1606 var han Admiral P. Munks Underadmiral paa Argo paa den engelske Rejse og fik af den engelske Konge en kostbar Guldkæde 3). 1606, 18. Jul. fik han Instruktion om med en Flaade at operere i Østersøen og 1609, 23. Apr. ligeledes Instruktion som "tilforordnet Admiral i Østersøen" over Gideon, St. Anna, Viktor, Rafael, Markatten, Den røde Løve, Trost, Angelibrandt, Makrelen, Kerzen. Han skulde holde Skibene til Hobe og have Øje med svenske Udliggere, men i øvrigt forholde sig fredeligen og tilbørligen "det meste hannem menneskeligt og muligt være kunde". Han skal med det gode have faaet de svenske til at frigive 2 hollandske Skibe, de havde opbragt; men da han i Nov. drog hjem, begyndte de svenskes Kaprerier af Riga- og Danzigfarere igen 4). I Marts 1610 udnævntes M. U. "paa Grund af sin Troskab og Vindskibelighed" til Rigsraad og Rigsadmiral; bar som saadan Sværdet ved Prins Kristians Hyldingstog 14. Marts og benævnedes Rigsadmiral i Søpasset, han 26. Maj fik som øverstbefalende i Østersøen over Gideon, St. Anna, Viktor, Jonas, Enhjørningen, Justitia, Pønitens, Rafael, Krokodil, Leo-

__________

1) Rentek. 1873, 173. Fyn. Saml. VI, 423. Kbh. Dipl. IV, 742.

2) D. Mag. 4 R. II, 389. N. Mag. II, 173. Sj. Reg. 14, 384. Büsching, Mag. f. Hist. u. Geogr. VII, 258. 1604 blev han Broder i D. Komp. (Kbh. Dipl. VI, 51).

3) Sj. Reg. 15, 117. Hofman I, 89. 1606 var M. U. til Tage Tots Bryllup; 1607 var han Forlover for Fru Anne Venstermand for 1000 Dlr.; 1608 maatte han udføre Staldøksne og fik Kapitelsgods (Sj. Tegn. XX, 108. 157. 902.

4) Dansk Saml. 724. (Reg.) Geh. Ark. Sj. Reg. 15, 234. Garde, Efterr. I, 85. Slange v. Schl. I, 437.


41

pard, Trost, Markatten, Den røde Løve, Den forlorne Søn, Juppiter, Makrelen, Kerzen. Flaaden, der afsejlede 30. Maj i al Hemmelighed, skulde gelejde alle Rigafarere o. a. og hindre al Plyndreri i Østersøen, men ellers forholde sig fredsommelig mod de svenske; disse vare ikke heller krigerske, men da de forstærkede sig, maatte de danske sende endnu en Flaade i Søen under Godske Lindenov. Freden bevaredes dog; 13. Avg. var den svenske Admiral efter Indbydelse Gæst hos M. U. og blev "synderlig vel trakteret udi alle Maade baade med Trommeter, Instrumentister og med Skyden, saa der bevistes ham stor Ære". Efter at have detacheret 12 Orlogsskibe til Riga efter Handelsskibe der, og efter at have udstaaet svære Storme, vendte M. U. hjem og var 6. Sept. i København 1). 1611 brød Krigen ud. 21. Marts paabødes Kirkebøn for Flaaden, "der med det første skal løbe ud for at hindre al Plyndreri paa vore og Kronens Strømme". 11. Apr. fik M. U. Søpas paa Argo (og 23 andre Skibe) i Øster- (og Vester-) Søen. Skønt han fra Apr. havde Sæde i Regeringsraadet, der var dannet i Kongens Fraværelse, var han i Maj i Søen ved Kalmar, og 7. Jun. ved Gulland. 14. Jun. sendte det øvrige Regeringsraad ham en Forstærkning (under G. Lindenov ?) til Kalmarsund bestaaende af: Josafat, Arkarosa, Krokodillen, Stjærnen, Viktor, Leoparden; 18. Jun. fik han Raadets Brev angaaende Kaptejnernes Uskikkelighed og om Fetalje til Skibene. 20. Jul. spærrede M. U. med 9 Skibe Kalmarsund, men n. D. sejlede Svensken ham i Nattens Mulm forbi; Mælkepigen erobredes, Stjærnen mistedes, og Argo var i Fare. Efter Kalmars Erobring (i Avg.) synes M. U.s Søtogter at være ophørte for dette Aar; Flaaden drog i Slutningen af Sept. tilbage til København 2). 1612 fik M. U., - der i Apr. havde været kgl. Kommissær ved Anordningen af Vagtposter ved den svenske Grænse, - 6. Maj Befaling til med det allerførste at begive sig til København og rette sin Lejlighed efter straks at drage ud med Flaaden. Denne skulde i Følge Instruktion af 16. Maj hindre Tilførsel, hjælpe at erobre Gulland, krydse i Østersøen og skaffe Kund-

__________

1) Erslev, Aktst. I, 183. Sj. Reg. 15, 296. D. Mag I, 114. Kirkehist. Saml. 3 R. I, 792. Breve I, 37. Fridericia I, 18.

2) Ny kirk. Saml. VI, 666. Sj. Reg. 15, 387. Erslev, Aktst. I, 204. Sj. Tegn. XX, 376. 412. Ny d Mag. II, 15. 19. 13. Okt og 8. Nov. var M. U. i Kbh. (D. Mag. 4R. V, 139. IV, 35). Da Flaaden 20. Okt. udsendtes, var den under G. Lindenovs Anførsel. Breve I. 65. 69.


42

skab om Fjendens Flaade; dem af dennes Folk, man kunde blive mægtig, skulde ikke bevilges Kvarter. 25. Maj sendes der M. U. forskællige Officerer til Flaaden, der var en Snes Skibe stærk og havde Overvægten i Østersøen, men led meget af Sygdom; Folket var mesten Del slet afdød, saa at der var næppelig saa mange levendes og karske, at de kunde regere Skibene. 10. Jun. hjalp M. U. ved Erobringen af Øland, og efter Borgholms Overgivelse overførte han 13. Jun. de svenske Tropper der til Sverig; endnu 17. Jun. laa han ved Kalmar. Omtrent 30. Jul. kom M. U. tilbage med Flaaden til København, og straks bleve Portene lukkede og Bommen tilsluttet, og der udskreves (i.e.: pressedes) Folk til Skibene. 11. Avg. vare disse saa nogenlunde forsynede, at Togtet til Stokholm kunde gaa for sig (s. S. 11) med 36 Skibe; paa Tilbagevejen fik Gabriel Kruse med en Flaadeafdeling af M. U. Anvisning om at opsøge lybske Skibe ved Travemynde, hvor M. U. ikke selv har været til Stede, da han allerede var hjemvendt 14. Sept. efter at have udstaaet en "overmodig" Storm. Krigen endtes, og M. U. medunderskrev Fredsprotokollen 1). 1613 holdtes en stor Flaade i Beredskab i Anledning af Lybekkernes Forbund med Holland; men M. U. nævnes ikke som Admiral over den 2); 1614 befaledes han at møde i Kolding 5. Marts; under Kongens Englandsrejse sad han vistnok i Regeringsraadet (Jul.); 14. Nov. befaledes han at rejse til København og der paa nogen Tid fortøve, men 17. Nov. fik han og Jørgen Lunge Besked om søndenfjelds i Norge at udtage 300 Baadsmænd, der skulde tjene 3 Aars Tid. - 8. Jun. 1616 blev han angreben af en ligesaa pludselig som hæftig Sygdom, der forsømtes af den hidkaldte tyske Læge, og 15. Jun. døde han, hvorefter Jordfæstelsen fandt Sted i Helligaandskirken i Kongens Nærværelse. Universitetsprogrammet siger, at "han havde forrettet sit vigtige Embede saaledes, at han vandt Kongens Naade og var bleven kær for alle velsindede, hvorfor man kunde have den sikre

__________

1) D. Mag. 4 R. IV. 36. Sj. Tegn. XX, 457. 462. Ny d. Mag. II, 53. D. Mag. 4 R. V, 75. 137. 282. Slange v. Schl. I, 574. D. Kong. Hist 82 bb (Reg.) Geh. Ark.

2) Slange v. Schl. II, 13; derimod var M. U. i Jun. og Jul. i Berlin for at repræsentere Kongen ved et fyrsteligt Bryllup (D. Saml. IV, 4. 5. V. Simonsen, J. Brahe 16).


43

Formening, at alle villigt vilde yde ham Lov for Ustraffelighed, Troskab og Retfærdighed". Den svenske Gesandt Johan Skytte ytrede 1615 til ham, medens de ved Kongens Taffel lyttede til Musikens Toner: "Jeg tror, I hører hellere den Musik, der lyder, naar de store Kartover gaa af!" hvortil Admiralen svarede med et Smil: "Ja vist, jeg lider godt begge Dele, hver til sin Tid". M. U. havde 1612-17 Tranekær Len som Admiralslen. Hans Gaard i København laa i Løvstræde og ud til Skindergade 1).

3. 1616-23. Albert Skel til Fusingø, Søn af Kristen Skel og Margrete Brahe, fødtes 23. Nov. 1572. Paa hans Udenlandsrejse har hans Ledsager Gellius Sascerides som en matematisk uddannet Mand vistnok kunnet give den vordende Admiral Sans for Astronomi og navtiske Beregninger. 7. Marts 1591 befales A. S. at følge med Kongen til Norge, 1596 at lade sig bruge i Ridderspil og bære Mad paa Kongens Bord; ved Hove var han ansat 1594-1601. 30. Maj 1599 blev han, der som Hofsinde var fulgt med Kongen paa Nordlandstogtet, udnævnt til Skibshøvedsmand paa den engelske Prise Karitas, i hvis Erobring han havde deltaget. Paa Apotekerens Ruder i Bergen lod A. S. indsætte som Valgsprog: Virtute decet non sangvine niti. 1600, 14. Apr. var A. S. Kongens næstkommanderende paa Viktor, paa dette Skibs ikke fuldførte Rejse til Agershus. 1606 fulgte han Kongen til England, ikke som Skibsofficer, men som Marskalk 2); blev 1609 Ritmester for den gule Riberfane i Jylland og gjorde senere Kalmarkrigen med til Lands. For sin Mandhaftigheds Skyld blev han 1616 slagen til Ridder og samtidig (1. Dec.) udnævnt til Rigsadmiral og Rigsraad,

__________

1) Sj. Tegn. XXI, 48. Erslev, Aktst. I, 216. Sj. Tegn. XXI, 90. N. Rigsr. IV, 541. 546. Han skulde ogsaa have udskrevet Soldater, hvilket vist ikke blev udført; Y. Nielsen, J. Bjelke 45. Rørdam, Univ. III. 355. (Suhm) nye Saml. II, 3, 108. Nyerup, Kristian IV's Karakt. 1620 takseredes M. U, Ejendomme. 1622 og 24 opsagde Kongen Restanser hos Boet (Sj. Tegn. XXI, 489. XXII, 37. 413). Hans Hustru havde "for en Bedrifts Skyld" Stuearrest i længere Tid. Breve (Molbech) I, 139. Erslev, Len II, 28. Nielsen IV, 419.

2) Sj. Tegn. XVIII, 16. 494. 562. (Om hans Rejse 1598 som Hertug Ulriks Hovmester Sj. Reg. 14, 193. Sj. Tegn. XIX, 169). Sj. Reg. 14, 214. D. Mag. 4 R. II, 389. 394. N. Mag. II, 170. At han skulde have været Erik Urnes Underadmiral, omtale Kilderne ikke. D. Mag. 4 R. IV. 6. Hofman I, 39.


44

hvorefter han aflagde Embedsed. I det ostindiske Kompagni indskød A. S. til den første Udredning 3630 Dlr.; til Gengæld paabød Kompagniets Love, at Rigsadmiralen skulde have en Tiendedel af alle Priser, Kompagniet gjorde. 1617, 3. Okt. befaledes A. S. at begive sig straks til København, men 7. Dec. var han ikke til Stede der, thi Sten Villumsen bemyndigedes til i hans Fraværelse at opbryde Brevet, hvori Kongen befalede A. S. at tilholde Officererne og Søfolket at anse Holmens Kirke for deres Sognekirke 1). 1620, 2. Apr. beordredes han at holde sig færdig til at begive sig i Søen med nogle af Kongens Skibe, og 1. Apr. udfærdigedes Bestilling for ham til som Admiral paa Patientia og med Gabriel, Fides og Spes at begive sig til Vestersøen for at holde Strømmene rene. Foruden de nævnte 4 Skibe vare endnu Nældebladet, Markatten, Juppiter, Rafael, Havhesten, Hektor og Heringnæs i Vestersøen og vistnok underlagte A. S.'s Overkommando; Flaaden krydsede i Nordsøen, men skulde ogsaa være til Værn for mulige Angreb paa de nylig begyndte Arbejder paa Glykstads Befæstning 2). 1621, 11. Avg. skulde A. S. sententiere i en Prisesag, vistnok som Rigsadmiral; det var vel ogsaa som saadan, at han ledsagede Kongen (13. Jul. 1622) fra Helsingør til Bergen. Endnu 10. Dec. s. A. beklædte han denne Stilling, men lige i Begyndelsen af Jan. 1623 er han fjærnet fra den; paa Rigsraadsmødet i Horsens 31. Dec. maa der være forefaldet et Optrin, som har bevirket hans Afskedigelse eller Tilbagetræden; der fortaltes, at han havde ladet falde haarde Ord mod Kongen, ja endog draget Sværd imod ham; og denne Tradition er trolig nok. Ligprædikenen over A. S. derimod lader ham "efter 8 Aars Forløb anholde om Forlov fra Admiralbestillingen, formedelst stor Svaghed i Benene, hvilket hannem omsider efter lang Ansøgning naadigst blev samtykt." Han havde siden 1601 været Lensmand paa Riberhus og styrede ogsaa som Rigsadmiral dette Len, der altsaa i disse Aar var Admiralslen, men hans Lensmandsbestilling maa dog have draget ham bort fra Admiralgærningens stadige Udøvelse. Hans Gaard i København laa ved Kejsergade. Han var gift med Birte Fris og døde 9. Apr. 1639,

__________

1) D. Saml. 2 R. II, 287. Sj. Tegn. XX, 378. XXI, 257, 270. Breve I, 106. Schlegel, Saml. I, 3, 147. Kbh. Dipl. V, 28. Holmens Kirkebog.

2) Skeel, Optegn om Fam. Skeel 141. Sj. Reg. 17. 40.


45

hvorefter han jordedes i Ribe Domkirke 1. Maj. Han var Ejer af ikke mindre end 2-3000 Tønder Hartkorn 1).

4. (1627). 1630-41. Klavs Daa til Ravnstrup, Søn af Oluf Daa og Dorte Fris, er født (6. eller) 10. Avg. 1579. Efter at have tjent ved Hove 1600-1603, blev han 1609 Løjtnant ved Aalborg-Fane og tjente i Kalmarkrigen som Ritmester over gevorbent Rytteri, hvilket aftakkedes 14. Jan. 1613, hvorefter han blev Lensmand paa Trondhjemsgaard indtil 1620. Naar han 1616 var om Bord paa Fides, der skulde føre den døende Kansler Kristian Fris (til Borreby) fra Norge til Danmark, var det vel kun i Egenskab af Kanslerens Søstersøn 2). Da han altsaa, med Undtagelse af Rejserne til Trondhjems Len og til Herredagen i samme By 1625, ikke har været til Søs eller udøvet nogen Skibskommando, maa det undre os, at Kongen baade 1627 og 1630 lod Valget af en Rigsadmiral falde paa ham (s. S. 33); maaske har hans Udnævnelse til Rigsraad (1625) henledet Kongens Opmærksomhed paa ham 3). Efter at han første Gang (1627) var bleven bragt paa Omtale som Admiralsæmne, mærker man dog intet til, at han befattede sig med Marinens Sager: det skulde være, som da han i Jun. 1629 lod Tropper overføre til Skibs fra Sønderjylland til Holland og sendte Skibet Den danziger Pris til Norge, eller da han (med Frans Ranzov) fra 8. til 30. Maj undertegnede en Række Søpasser og Instruktioner til Søofficerer 4); men de sidstnævnte Sager har han vel haft under Hænder som Regeringsraad i Kongens Fraværelse. 25. Jul. 1630 faar han endelig Udnævnelse som Rigsadmiral og 27. Jul. sættes han til Generaladmiral over den store Flaade, "som nu udsejle skal" mod Hamborg. Han er om Bord paa Store Sofia og, efter dette Skibs Havari, paa Hummeren. 28. Avg. er Flaaden ved Elben, og 4. Sept. begynder Angrebet; men da paakommer der K. D. en stor Alteration, fremkaldt ved Betragtningen af den ringe Fremgang,

__________

1) Erslev, Aktst. I, 340. Stedet for Brudet med Kongen sættes forskælligt: Odense, Viborg, København (Holberg, Danmhist. II, 514); ligeledes Tiden: til 1623 eller 1627. Rothe I, 11. Erslev, Len II, 39. 107. Nielsen IV, 420. Om A. S.s politiske Stade, Fridericia I, 84. - D. Mag. 5 R. I, 172. 182.

2) Fyns Saml. VI, 332. Rentek. 1872, 138. D. Saml. 2 R. II, 287. Sj. Tegn. XXI, 1. Bricka og Giellerup, D. danske Adel I, 160. Rørdam, Univ. III, 474.

3) Erslev, Aktst. I, 439.

4) Breve (Molbech) I, 356. Sj. Reg. 18, 409-417.


46

man har haft, og han sender Kongen en Skrivelse, hvori han sikkert har gentaget Rigsraadets Formaning til Kongen om at holde inde med Toget og tillige henledet Opmærksomheden paa, at Forholdene med Ebbe og Flod lagde Flaaden Hindringer i Vejen, at Skibene vare for dybtgaaende, at Proviant og Øl snart vilde slippe op o. s. v. Kongen var af en anden Mening, og Begivenhederne gav Kongen Ret. 8. Sept. fik Rigsadmiralen Ordre om at gaa i Land, sørge for Fetalje, Bryggen og Bagen, fordele Soldaterne i Omegnen, afskedige Baadsfolk og afsende 6 Skibe hjemad, medens de bedste Kaptejner og de øvrige Skibe skulde beholdes paa Elben. 18. Sept. træffe vi K. D. endnu ved Elb, i den ny begyndte Skanse tvært for Friborre; han ønskede Flaadens fuldstændige Hjemsendelse 1). - 1634 forordnede K. D., der 1633 var bleven Ridder, 14 Skibe at ligge paa Strømmen, i Anledning af Kristian V's Bryllup. Paa Grund af Hollændernes "Furie" udrustedes i Maj 1640 en Flaade paa 35 Skibe; K. D. var om Bord paa Sofia med Erik Ottesen som Underadmiral; men 6. Jun. befalede Kongen: "Rigens Admiral skal indtil videre Beskeden holde sig op i København og intet paa Flaaden"; dog skulde Officererne blive om Bord. Det blev K. D.s sidste Togt; 30. Marts 1641 døde han 2). Dragsholm havde han som Admiralslen. Han havde anlagt en Lønvej fra Gammelmønt ved Baadsmændenes Sygehus, for at han fra sin Gaard paa Købmagergade kunde age eller ride ad Volden hen til Bremerholm. Han kom altsaa ofte dér; vi kunne ogsaa paavise en hel Række Befalinger angaaende Marinen til ham for alle Aarene 1631-41. Han ejede 1638 omtr. 3600 Tdr. Hartkorn og havde været gift med Dorte Belov og med Ingeborg Parsberg 3).

5. 1643-44. Jørgen Vind til Gundestrup var Søn af Jakob Vind og Else Høg og født 7. Jul. 1593. Efter sin Udenlandsrejse, - bl. a. til Holland, men 1612 afbrudt ved hans Deltagelse i Kalmarkrigen (til Lands), - fik han Plads i Danske Kancelli (1616-20). I denne Stilling foretog han en Sørejse til Island for som Kommissær at undersøge Herluf Daas Embedsførelse. Han maa herved have faaet Smag for

__________

1) Sj. Reg. 18, 498. Breve (Molbech) I, 432. Fridericia I, 181. 172.

2) Klæd. 1634. Breve III, 333. 347. Pers. Tids. 2 R. I, 219.

3) Kbh Dipl. III, 272. Nielsen IV, 430. 443. D. Mag. 5 R. I, 167. 179. Erslev, Len II, 13. Om hans politiske Stade Fridericia I, 85.


47

Søen, thi 15. Jun. 1620 fik J. V. "til Grundet" Bestilling at lade sig bruge som Kaptejn til Lands og Vands med 200 Dlr. Løn og sædvanlig Hofklæde 1). Han forekommer nu i Klædekammerregnskaberne for 1621, 22 og 23. 1621 i Jun. var han i Kildin i Rusland, da hans Søn Jakob fødtes ham hjemme, og 1623 fødtes ham Sønnen Holger, medens han var fraværende som Skibschef paa Veser. 7. Apr. 1623 befaledes han nemlig som Skibshøvedsmand paa Markatten at begive sig paa Veserstrømmen og der blive liggende Sommeren over, "vore Lande" til Forsikring og Defension. J. V. kom paa sin Station 21. Maj, men traf hollandske Krigsskibe der og maatte 4. Jul. forlade Floden af Mangel paa Proviant og aflagde Relation om sin Færd 28. Jul., men han blev ikke udsendt igen som Skibschef 2). 1626 foretog han en Rejse til Holland i offenligt Ærinde og overtog 1627 Rentemesterbestillingen, som han først opgav 1. Avg. 1643 3). Fra 1641 have de ham paabudte Forretninger atter ført ham i nærmere Forbindelse med Marinen. Saaledes skulde han 10. Jan. d. A. paakænde en forhenværende Proviantskrivers Regnskaber, og 21. Feb. skulde han (og Statholderen) eksaminere en Sag mod en Søofficer. Efter Klavs Daas Død fik J. V. endvidere 18. Jun. Befaling til at have Indseende med Arbejdet paa Bremerholm, at det, som var befalet at skulle forfærdiges, gik for sig; "herhos ville vi, at I skal have Opsigt med Flaaden, som for København ligger". Han var da allerede de facto baade Rigens og Holmens Admiral, uagtet han vedblivende kaldes Rentemester. Han skulde lade to af de snareste Skibe, som laa færdige for København, sejle til Kronborg og forrette, hvad Lensmanden der maatte befale; til de Skibe, der holdtes i Beredskab, skulde han (21. Jul.) tage de fornødne Soldater af det sjælandske

__________

1) Rentek. 1872, 161. Sj. Reg. 16, 342. 17, 65. N. Rigsr. IV, 692.

2) D. Mag. III, 223. Sj. Reg. 17, 349. Breve I, 314. 320. Slange v. Schl. II, 209. 302.

3) Sj. Reg. 18, 137. Rentek. 1872, 168. 20.Dec. 1627 fik han Sæde i en Ret, der skulde dømme de af danske Kapere under Krigen tagne Priser, men allerede 6 Jan. 1628 er han ikke nævnet blandt de Mænd, som da skulde dømme i disse Admiralitetssager (Sj. Reg. 18, 244. 255). 1639 sad J. V. i den almindelige, af Svensken saa forhadte Admiralitetsret (Fridericia II, 221, se dog Nielsen III, 125). 1640 skulde J. V. med Rigens Admiral drive en Toldsag mod nogle Hollændere til Doms (Breve III. 381).


48

Landfolk; 3 eller 4 svenske Orlogsskibe skulde han (20. Avg.) lade frit passere gennem Sundet; til to Skibe, der førte Tømmer fra Gulland til Torseng, skulde han (21. Avg.) skaffe Fetalje; ligeledes befaledes det ham at træde i Klavs Daas Sted ved Forhøringen af det ostindiske Kompagnis Regnskaber (22. Okt.) 1). Alt dette dannede ligesom en Forskole for hans fremtidige Stilling, thi næste Aar udnævntes han til Rigsadmiral, og 10. Apr. 1643 aflagde han Eden paa Frederiksborg. Det var atter en Ekspedition mod Hamborg, som nu paaskyndede Udnævnelsen af en Rigsadmiral. Medens Kongen til Lands drog mod Hamborg, sendtes J. V. med Flaaden til Vesterhavet og ventedes 10.-14. Maj til Glykstad, men da han opholdtes paa Vejen af Vindstille, troede Hamborgerne, vildledede af Kongen, at Flaaden var des tineret til England, - indtil "de", skriver Kongen 21. Maj, "saa den ligge paa Elben her for Fæstningen, hvorudover deres consilia mægtig blev altereret", saa at de indgik Forlig. Flaaden skal have bestaaet af 26 Skibe; de største vare blevne liggende ved Glykstad, medens de mindre havde søgt lige op til Harburg 2). 1644 oprandt. 5. Jan. fik han og Rigshofmesteren den højeste Inspektion paa Sjæland i Kongens Fraværelse; i samme Maaned maatte han sende Kongen Fortegnelse over alle de Orlogsskibe, man kunde udruste; saa snart Vandet blev aabent, skulde alle de Slupper, der stod i Hvælvingen ved Provianthuset, sendes til Middelfart; endvidere skulde J. V. lade visitere ved Sønderborg, Flensborg o. a. St. og borttage alle derværende Skuder og Skibe, for at de ikke skulde falde i Fjendehaand, - i den Anledning udsendte J. V. og Korfits Ulfeldt Pros Mund med 5 Skibe, men 29. Feb. David Danel i hans Sted -; 25. Feb. skulde J. V. undersøge Vogn Vognsens mistænkelige Forhold og 24. Marts sende Markatten til København paa nærmere Ordre og St. Peter til Kristianopel 3). 1. Apr. afsejlede J. V. paa De tre Løver med den Eskadre, som under Kongens Befaling skulde blokere Gøteborg. Hvor megen Del J. V. har haft i Ledelsen af Blokaden, der ikke al Tid var effektiv, vides ikke. Men 1. Maj brød de danske op fra Gøte-

__________

1) Breve IV, 22. Sj. Tegn. XXVII, 135. 193. 196. 202. 229.

2) Breve IV, 337. 343. Fridericia II, 323. I Sept. 1643 var J. V. sat til at dømme i Admiralitetssager. I Okt. var han i Odense. Breve IV, 371. 384, 408. Sj. Tegn. XXVIII, 100.

3) Sj. Tegn. XXVIII, 124. 177. Breve IV, 432. 444. 453. Sj. Reg. 21, 280.


49

borg og kom 8. Maj til Flækkerø; paa Efterretningen om, at de svenske Hollændere vare udsejlede af Elben, sendtes J. V. paa Galejen Højenhald til København for at paaskynde Hovedflaadens Udredning. Efter sin Ankomst 12. Maj satte han dette Hverv saa godt i Gang, at Flaaden, 40 Skibe stærk, kunde lette Anker 29. Jun. 1. Jul. stod Slaget paa Kolbergerhejde. J. V. var Generaladmiral over 1ste Eskadre paa Patientia. "Den danske Flaade fik de svenske udi Sigte, hvilke Rigens Admiral med stor Ivrighed imod sejled, men der ham fornam, at de andre H. Maj.s Skibe, som ikke vare saa vel besejlede, kunde ikke alle saa snart følge, ervagted han dennem noget; dog, der han formærkte, de svenske at avancere, da gjorde han Sejl igen; saa begyndtes for Alvor den haarde og skarpe Søfægten paa Kolberg Hejde (saa) vældeligen, at de svenske maatte rømme." J. V. blev haardt saaret i Knæet og maatte bæres ned i Kahytten, hvor han, skønt hans Lidelse var stor, holdt Krigsraad med Cheferne. Patientia, der havde faaet 5 Grundskud, sendtes med sin Admiral til København. Her døde J. V. 17. Jul., "ikke af den. Skade, han fik udi Slaget, men af anden Skrøbelighed, som paa den hede Aarstid sig tilslog" 1). Kongen gav ham det hædrende Eftermæle: "Rigens Admiral salig satte sit Liv til som en ærlig Mand"; og der blev sagt om ham, at han ved forefaldende Lejlighed havde irettesat sine Officerer paa en saadan Maade, "at de ej følte sig fornærmede, men derimod opvakte til indbyrdes Emulation"; hans Valgsprog var: Pro patria dulce periculum. Hans Jordefærd fandt Sted i Helligaandskirken, og hans Gravsted indrettedes i Frue Kirkekors østre Afsætning med et Jærngitter udenom. Hans Gaard i København laa paa Amagertorv. Hans Admiralslen var Dragsholm (1641-45). Ingeborg Ulfstand hed hans Hustru 2).

6. 1645-60 Ove Gedde til Tommerup, Søn af Brostrup Gedde og Dorte Ulfeldt, fødtes 17. Dec. 1594. Paa sin Udenlandsrejse var han i Holland og kan muligvis her have gjort noget Bekændtskab med Søvæsnet. 1616-30. Okt. 1618 tjente han i Danske Kancelli, men allerede 24. Okt. fik han Instruktion til med Elefanten og David (foruden Kristian og

__________

1) D. Saml. VI, 264. Volf, Diar. 628. Bruun, Kolbergh.

2) Breve IV, 488. Kbh. Dipl. III, 267. Nielsen IV, 421. Erslev, Len. II, 13. Hofman II, 28. Sv. Grundtvig, Folkeviser III, 688. Hjort-Lorenzen og Thiset: Adelsaarbog.


50

København) at sejle til Ostindien. Toget er bekændt nok: Feb. 1619 erobredes Lion d'or, 28 Kanoner, tilhørende Baron de Chapellaine, og en Jagt under Kap Verde; 8. Jul. kom man til Taffelbay og først 18. Maj 1620 ved Cejlon, hvorfra Elefanten afsejlede 9. Sept. til Trankebar, som atter forlodes 13. Feb. 1621; 1. Jun. afsejledes fra Cejlon, og i Feb. 1622 kom Elefanten til Norge, hvorefter O. G. indtraf i Begyndelsen af Marts til København. 24. Marts betaltes der ham af Rentekamret en Fordring paa 1633 Dlr. 1). 7. Jun. 1624 fik han Befaling om straks at forføje sig til København og siden rette sig efter, uden al Forsømmelse ved Dag og Nat at holde Vagt paa de Skibe, som ham tilforordnede vare. I Klædekammerregnskabet 1624 staar han ogsaa opført med 2 Maaneders Kostpenge for sig selv og en Løjtnant. Fra Norge, hvor han var bleven Lensmand, befaledes han 4. Jan. 1628 at følge med den ene Halvdel af de norske Galejer ned til Danmark, tagendes ingen Forsømmelse herudinden, anseendes, største Magt derpaa liggendes var 2). 1. Okt. 1629 fik han Inspektion over Galejerne i Stavanger Len og i Landene nord derfor; han skal d. A. have været til Søs med Spes; 13. Okt. 1642 skulde han straks forføje sig til København "for at erfare Kongens Vilje". - Under Svenskekrigen beskikkedes O. G. 17. Jan. 1644 til Admiral for en Flaade, der mest bestod af de i Norge udrustede Defensionsskibe, - "og det saaledes, som han agtede imod Kongen og det fædrene Land at forsvare". 7. Marts udfærdigedes Instruksen: han skulde saa snart som muligt samle Flaaden paa et vist Sted i Norge og derfra krydse i Vestersøen mellem Holland og Norge og mellem Jylland og Sverig, renholde Havet for svenske Skibe og især have i Agt, at intet Skib udkom af Gøteborg Havn. 8. Marts blev Udrustningen fremskyndet, og end mere 24. Marts, da Kongen

__________

1) Schlegel, Saml. I, 2, 40. Hofman I, 2. Rentek. 1872, 161. Medd. fr. Geh. Ark. 1883-85, 192. David, som var udrustet for "Gesandten" M. de Boshouwer for 94449 Dlr, fik partikulær Instruktion. Breve I, 271. Afregninger. D. 26. O. G. havde ogsaa laant Penge af Kongen. Breve I, 224. Om hjembragte indiske Mønter Breve I, 240. Stolpe, Dagspressen I, XXXIX.

2) (1624 var O. G. 16. Juni Kapt. over et Komp. hvervede Landtropper). Sj. Tegn. XXII, 377. Senere i 1628 lod man dog 10 af Galejerne blive tilbage i Norge, hvorfor det ikke er sikkert, at O. G. kom paa det omtalte Togt d. A. N. Rigsr. VI, 2. 8.


51

havde erfaret, at Fjenden havde tilvejebragt et Antal Skibe i Holland; der skulde anvendes største Flid for at faa saa mange Skibe som muligt og med det første, at man desbedre kunde, næst Guds naadige Hjælp, alt fjendtligt afværge 1). Imidlertid var Kongen selv kommen i Søen og havde begyndt Gøteborgs Blokade, hvorfor Kongen ønskede at have O. G. hos sig (5. Apr.). O. G. var da om Bord paa Føniks og blev vistnok derefter sendt til København, hvorfra han atter af Kigshofmesteren skulde sendes til Kattegat for at afløse Flaaden for Gøteborg, hvor Kongen ventede ham 23. Apr. Men 1. Maj var han endnu ikke kommen der, hvorfor Kongen uden Afløser maatte ophæve Blokaden 2), og først 5. Maj kunde O. G. forlade København (paa Store Sofia ?) og 10. Maj støde til Flaaden i Flækkerø. Her forenede han sig med Pros Munds Flaadeafdeling, hvorpaa de i Fællig afsejlede og leverede 25. Maj de svenske Hollændere en uafgørende Træfning ved Listerdyb, som et Uvejr synes at have afbrudt, hvorpaa Admiralerne atter, hjemkaldte af Kongen, søgte Flækkerø, hvor der (3. Jun.) holdtes Krigsforhør over nogle forsømmelige Søofficerer og udtænktes et nyt Angreb, hvis Ledelse skulde tilfalde en af de to Admiraler efter Lodtrækning; O. G. skulde endvidere gøre sin største Flid for at faa de endnu manglende Defensionsskibe udrustede. Men det ventede Søslag udeblev, og det kunde ogsaa synes, at O. G. maatte være hindret i at deltage i Kampen af det særlige Hverv, han 3. Jun. havde faaet: at forsvare Passen mellem Norge og Jylland og hindre, at fremmede Skibe indkom til Gøteborg, og til den Ende lade alle ham i Nordsøen mødende Skibe stryge og fremvise deres Besked og visitere dem samt indbringe de tvivlsomme til Kristiania. Føniks blev givet O. G. som Admiralskib 3). Da Kongen 16. Jun. forlod disse Farvande, var O. G. altsaa alene om at hævde Kongens Magt i Nordsøen og Kattegat, og da de svenske Hollændere i Begyndelsen af Avg. passerede sidstnævnte Hav, nødtes O. G. til foreløbig at ophæve Gøteborgs Blokade; 19. Avg. maa han atter have været paa Station, siden det da befales ham at passe paa 3 af Louis de Geers Munitionsskibe, som søgte at slippe ind til Gøteborg. Her laa O. G. ogsaa, da den

__________

1) N. Rigsr. VI, 161. VIII, 228. 307. 309. 312. Sj. Reg. 21, 282.

2) N. Rigsr. VIII, 316. 327. Breve IV, 477. Sj. Tegn. XXVIII, 184.

3) D. Saml. VI. N. Rigsr. VIII, 329.


52

hollandske Hjælpeflaade atter vendte hjem, og han maatte da søge Ly i Marstrand. 22. Nov., efter endt Togt fik han Ordre om straks at begive sig til København 1). - I Begyndelsen af 1645 træffe vi O. G. i Norge; 19. Marts udnævntes han til Rigsadmiral, men var da endnu fraværende, thi netop 16. eller 18. Marts sejlede han med en Del af den norske Flaade og Den graa Ulv til København, hvor han ankom 24. Marts; naar O. G. i Følge anden Beretning blev Rigsadmiral 28. Marts, kan dette være Datum for den personlige Edsaflæggelse i Kongens Nærværelse. Efter at han 27. Apr. var befalet at presse 1 eller 2 søfarende Mænd af hvert Handelsfartøj i Københavns Havn til Kongens Tjeneste, fik han 5. Maj Instruks om at sejle med Flaaden, "25 Sejl stærk", til Norge. Han skulde i Sundet indtage det Folk, som til Flaaden forordnet var, og dernæst begive sig i Søen til de Steder, hvor han størst Tjeneste kunde gøre, enten ved Krydsen eller i Havnene. Med de af Marselis lejede Skibe skulde han søge Forbindelse, dog ikke vente for længe efter dem. Naar alt var forrettet, skulde han begive sig hjem gennem Bæltet. Den hollandske Flaade skulde trakteres med al Beskedenhed, men dog ikke søges af O. G. 2). 16. Maj om Aftenen udsejlede han af Sundet. De mange Betænkeligheder, man havde næret ved at sende Flaaden til Norge, bleve tildels retfærdiggjorte. O. G. lagde sig udenfor Gøteborg, men 25. Maj løb ikke alene Rosen Galej i Hænderne paa Svenskerne, men ogsaa Generalskibet Store Sofia tabtes, idet Skibet under "et Guds mægtige Vejrligt og en forfløjen Storm" drev for tre Ankere, stødte paa Grund og sank med Top og Tavl og sine 54 Metalstykker; Mandskabet reddedes, men O. G. brækkede Benet ved at springe ned i en Baad. 28. Maj kom Flaaden igen for København, uden Lavrbær, men havde dog ved dette Togt muliggjort en højst fornøden Tilførsel af Proviant til Norge. Kongen ønskede en nærmere Undersøgelse om, "hvem der haver raadet at løbe derind (ved Vingø)", og O. G. slap ikke for senere (1651) at blive krævet for 70000 Dlr. i Erstatning. Fra Jun. til Sept. 1645 udgik adskillige maritime Ordrer til ham, men hans Benbrud maa

__________

1) N. Rigsr. VIII, 332. Sj. Tegn. XXVIII, 233.

2) N. Saml. 4to II, 529. III, 146. Endnu 11. Febr. havde Kongen bestemt, at Graa Ulv skulde blive i Norge (Sj. Tegn. XXVIII, 285). Volf, Diar. 636. Sj. Tegn. XXVIII, 339. Sj. Reg. 21, 360.


53

have hindret ham i personlig at sætte dem i Værk. Til Søs kom han da ikke mere d. A., men han medvirkede ved overflødige Søofficerers Aftakkelse og ved Afregningen med Baadsfolket 1). 1646 førte han derimod Kongen med 4 Skibe til Norge; der afsejledes 30. Jun. 1647 i Foraaret skulde han overveje Midlernes Tilvejebringelse til Flaadens Underhold, give Designation paa den daværende Flaades Størrelse og Betænkning om, hvor mange Skibe man fremtidigt burde holde. 1648 havde O. G. haft Sæde j Regeringsraadet fra Kongens Død til 7. Maj; i Avg. førte han som Rigsadmiral paa Trefoldighed og med 5 andre Skibe Kong Frederik til Hylding i Kristiania; i Nov. sloges han til Ridder. 1649 talte man om, at O. G., fordi han var gammel og sygelig, selv ønskede at nedlægge sit Embede, men det skete dog ikke; og 1655 fik han en Hjælp til sin Embedsførelse i det da oprettede Admiralitet. 1657 ved Krigens Udbrud mentes han at skulle være øverstkommanderende paa Flaaden, men 1658 ved Fjendtlighedernes Genoptagelse toges han til Fange af de svenske, udveksledes i Efteraaret 1660 og døde 19. Dec. i København. Rygtet troede at se hans Eftermand i Reuter eller Niels Trolle, men Henrik Bjelke blev den heldige - og den sidste Rigsadmiral. O. G. var gift med Dorte Urne. Hans Gaard i København laa i Grønnegade. Som hans Embedslen kunne betragtes: Jungshoved (1646-49), Herrisvad (1649-50), Helsingborg (1650-58) og Hald (1658-62). Til Søkvæsthuset havde han skænket en større Sum. 1647 udtaltes følgende Dom om ham: "Rigsadmiralen har været i Indien, men har intet godt Navn, ej heller holdes han for at være en god Sømand" 2).

7. 1646-56. Niels Trolle til Troldholm var Søn af Søofficeren Børge Trolle og Anna Munk og fødtes 19. (20.) Dec. 1599. Efter Faderens Død havde N. T. (den senere) Rigsadmiral Albert Skel til Værge; Hoflunker var han 1623-25 3).

__________

1) Kbh. Dipl. V, 788. Breve V, 38. 72. N. Saml. 4to IV, 160. 443. Tyra Sehested, I, 169.

2) Garde, Efterr. I, 144; Breve V, 273. 284. 295. 299. Sj. Tegn. XXIX, 137. Hammerich, Danm. u. Adelsvæld. IV, 121. D. Saml. IV, 11. Becker, Frederik III. I, 30, 36. 155. 217. Nielsen IV, 415. 430. Erslev, Len. II, 56. 48. 3. 35. Bruun, Kort Adelaer 422. (Suhm) Saml. II, 3, 63.

3) Sj. Reg. 16, 90. Rentek. 1872, 146. - Han deltog i den nordtyske Krig, blev 1628 Ritmester over det sjælandske Kompagni, forlagdes 1629 til Fyn og blev Ritmester i Skaane 1633. (D. Mag. 4 R. V, 4. Sj. Tegn. XXIV, 3. 280. XXV, 158).


54

1639 blev han Medlem af den fornyede Admiralitetsret og kom vel herved for første Gang i Berøring med Søvæsnet. Hans Stilling som Lensmand paa Københavns Slot (1634-41) kunde ogsaa bringe ham i nærmere Forhold til Marinen; det befaledes ham saaledes at besørge Bremerholms (?) Kaalhaves Lugning (1634) og at paakænde en Sag mellem Holmens Skibsbygmester og en Englænder (1635) 1). 9. Marts 1644 var han bleven General-Proviant-Kommissarius med 180 Dlr. maanedlig Løn, og 2. Marts 1645 fik han Pas til at rejse i Landet som General-Krigskommissarius, men 19. Marts udnævntes han til Rigs-Viceadmiral; naar det andet Steds fortælles, at han først fik sin Udnævnelse 1. Jun., kan det maaske forstaas saaledes, at han denne Dag tiltraadte Embedet; 3. Jun. træffe vi nemlig den første Ordre til ham angaaende Marinen, da han skal forhøre nogle grove Sager paa Flaaden og forfare, hvor megen Proviant Skibene have inde 2). 13. Jun. fik han Ordre om at begive sig til København og 22. Jun. Instruktion om et Foretagende til Søs; han skulde med al Flaaden og alle de Skibe, der udi en Il kunde tilvejebringes, begive sig til Bornholm, angribe den svenske Flaade dér, om han var den bastant, og undsætte Slottet Hammershus. Men først skulde der rekognosceres, thi intet maatte hasarderes; hvis hele den fjendtlige Flaade var dér, eller Slottet var ovre, skulde han straks tilbage. I modsat Fald skulde Slottet forsynes med Folk og Proviant saa hurtigt, at den ganske svenske Flaade ikke derover kom ham paa Halsen. Hvo der havde forholdet sig forræderlig paa Øen, skulde han føre med sig, at de eksemplariter kunde straffes; den hollandske Flaade havde han at forsikre, at denne Rejse ej var dem til ringeste Præjudice. Inden han gik til Sejls, skulde han tilholde Folkene at forholde sig, som de det kunde forsvare 3). Hvis N. T. virkelig har begyndt denne Ordres Udførelse, er han kommen for silde til Bornholms Undsætning; nogen Søkamp fandt da ikke Sted. Men i Resten af Jun. og i Jul. er N. T. om Bord paa Trefoldighed som fungerende Rigs-

__________

1) Fridericia II, 221. Nielsen III, 125. Erslev, Len II, 17. Sj. Tegn. XXV, 280. 466.

2) Sj. Reg. 21, 283. 343. Volf, Diar. 636. Sj. Tegn. XXVIII, 366. Af tidligere Befalinger fremhæves: 17. Apr. at begive sig til Kbhn.; 20. Apr. at rejse om at besigtige Landsens Lejlighed og Posterne (Sj. Tegn. XXVIII, 331, 334), vistnok endnu som Krigskoromissar.

3) Sj. Reg. 21, 373


55

admiral i den til Skade komne Ove Geddes Sted. Han klager i øvrigt over den danske Flaades slette Forfatning og over den hollandske Flaades Troløshed 1). Faren var stor. Fra Kattegat truede de svenske Hollændere under Martin Tyssen (Ankarhjælm); fra Østersøen Vrangels og Rynings forenede Flaader; og ved København cernerede den hollandske Flaade den danske, som laa paa Reden. 11. Jul. erobrede de svenske Samsons Galej ved Dragør, og 25. Jul. lagde Svenskeflaaden sig udenfor Amager. Derfor forespurgte N. T. sig hos Kongen, hvorledes han skulde forholde sig, om saa var, at Martin Tyssen af Vestersøen med den anden svenske Flaade skulde hidkomme og her møde den (første) svenske Flaade, som var kommen af Østersøen. Svaret af 27. Jul. lød paa, at N. T. ved den første visse Kundskab herom skulde bringe Skibe og Folk i Sikkerhed indenfor Blokhuset. Retræten maa være sket snart efter, thi fra 29. Jul. er N. T. i Færd med at befæste og styrke Stillingen ved Havneindløbet, idet han besætter Batterierne og Prammene med Stykker og Folk fra Skibene, som have søgt Ly her. 5. Avg. udsendtes et dansk Orlogsskib for at bemægtige sig en svensk Skude, som havde taget to danske Skuder, "efterdi det dog skammeligt er, at de med saadanne Skibe skal gøre Bravade". 8. Avg. toges det danske Krigsfartøj St. Peter med Nøglen, men 21. Avg. var Mandskabet allerede løsgivet, thi 13. Avg. afsluttedes Freden; 6. Sept. befaledes N. T. at rejse til Markerød til Fredsratifikationen. Dermed var altsaa hans Orlogsfærd endt. Ogsaa han aftakkede Officerer, afregnede med Mandskabet, gav Designation paa Flaaden, og hvad der vilde medgaa til den o. s. v. 2). N. T. var til Stede 27. Feb. 1648 ved Kong Kristians Sotteseng, fulgte Kong Frederik til Norge i Avg. og modtog Ridderslaget af ham i Nov. 1655 fik han Sæde i det nyoprettede Admiralitet, men 1656 blev han Statholder i Norge; efter Retssagen med Løvenklau resignerede han 1661 og levede nu i København. Rigsadmirals-Værdigheden opnaaede han dog ikke 1660. Han døde 20. Sept. 1667; kort i Forvejen var han kommen til Skade ved at vælte med en Vogn, hvorpaa han selv var Kusk for Kongen. Hans Gaard (paa Østergade Nr. 52 afbrændte 1666; senere

__________

1) Fridericia II, 506. D. Kong. Hist. Nr. 83. Reg. Geh. Ark.

2) Kbh. Dipl. V, 789. 285. Sj. Tegn. XXVIII, 405. 409. 417. 424. 428. 439. Breve V, 274. 284.


56

ejede han en Gaard paa Kongens Nytorv (Hôtel d'Angleterre). Lensmand var han 1641-56 paa Roskildegaard. Om ham dømtes 1647: "Viceadmiralen har et godt Navn, men er uerfaren, og var hans første exploit i den seneste Fejde." Han var gift med Mette Rud og med Helle Rosenkrans og ejede 1638 over 2000 Tdr. Hartkorn. Som Valgsprog havde han: "Hellere vil jeg mit Liv ombære, hellere vil jeg al Verden undvære, end lide Skade paa Hæder og Ære" 1).

__________

1) D. Mag, I, 156. Becker, Fred. III I, 3. 30. II, 195. 173. D. Saml. IV, 11. Nielsen IV, 428. V, 47. Erslev, Len II, 20. Bruun, Kort Adelaer, 422. (Suhm) Saml. II, 3, 63. D. Mag. 4 R. V, 4. 5 R. I, 182.



<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

Opdateret: man sep 6 16:17:32 CEST 2004
© eremit.dk 2001 - 2010 . Må frit anvendes og citeres med kildeangivelse
Kontakt:

Creative Commons License
Dette værk er licensieret under en Creative Commons Navngivelse-Ikke-kommerciel-Ingen bearbejdelser 2.5 Danmark Licens.

Valid HTML 4.01 Transitional  Valid CSS!
Sidens top