eremit.dk
Sti: Forside > Forfatterindeks > Kong Kristian den fjerde og hans mænd på Bremerholm.

Kong Kristian den fjerde og hans mænd på Bremerholm.
    - Kapitel I

Kbh., Gyldendalske Boghandel, 1889

Hans Daniel Lind (1847-1924)


Denne eTekst er en nøjagtig kopi af teksten i den originale trykte udgave. Teksten er fremstillet med OCR teknik hos eremit.dk, og udgivet september 2004. Teksten er fremstillet til undervisning og forskning, og kan frit bruges til sådanne ikke kommercielle formål.


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

I.

Kongen som Sømand.

Det er Daggry; et Menneskelivs Sol skal hæve sig op over Havet. Men over Havet hvile Taagerne, de skilles og de flokkes, de antage forskællige Skikkelser; alt ses i usikkert Lys, Omridsene flyde sammen i det ubestemmelige graa for hver, som vil spejde ud i Fremtidens Taagemasse. Og der bliver spejdet, spejdet af mange; thi paa det Menneskelivs Fremtid beror manges Lykke, beror Rigers Velfærd; det er jo en Kongesøn, som fødes inden Rigets Grænser; tre Slægter have ikke oplevet en saadan Begivenhed, og Samtiden maa derfor være i stor Forventning 1). Kunne Stjærnerne ikke røbe os, hvad Taagerne skjule ? hvad har Venus, hvad har Mars, hvad Merkur at varsle ? Den kyndigste af de paa Stjærnehimlen kyndige gav vel Svar og mældte om "Krigsvæsen", "ridderlige Øvelser" og "lange Rejser", som Fremtiden havde i Gæm for dette Menneskebarn; men den lærde forkyndte dog ikke mere, end hvad enhver Astrolog uden Fare kunde sige om ethvert Menneskeliv, der fødtes i Højhed 2); og de tykke Taager hvilede, som det syntes, lige uigennemtrængelige over Havet. Og dog havde man ikke noksom

__________

1) Hist. Tidsskrift III, 47. Slange, Krist. IVs Hist. ved Schlegel I, 59.

2) Friis, Tyge Brahe 75.

[1]

2

givet Agt paa Tidens Tegn. Op af Havets Bølger stiger en Kvindeskikkelse, dejlig over al Maade; hendes Mund er fuld af Spaadomme, men hun varsler ikke Død, hun volder ikke Død 1); hun forkynder, at han, som fødes, "skal vorde en Herre, ypperlig iblandt alle Konger og Fyrster udi denne norder Verden, Danmarks og Norges Rige til stor Ære og Gavn" 2). Men hvorfor lød Spaadommen fra Havet ? hvorfor havde Bølgerne at fortælle om Kongesønnen ? Maatte det ikke ogsaa være af særegen Betydning, at han fødtes just "udi Vandmandens Tegn" ? at der noget senere, da Barnet faa Aar efter fik Kongenavn, saas "underligt Syn i Maanen og i Himlen i Skibs Lignelse" ? at paa samme Tid et mægtigt Skib paa overnaturlig Vis stævnede for fulde Sejl over Mjøsens Vande ? 3) Trods alle Taager maatte alle disse Tegn kunne tydes saa, at det var paa Havet, denne Herre skulde vise sig ypperligst, at det var om Bord paa Havets Gangere, han skulde være disse Riger til størst Ære og Gavn. Den Tid tydede dog ikke Tegnene saaledes, men da hint Menneskelivs Sol steg højere, og da Taagerne spredtes mere og mere, blev det klart for alles Øjne, at Tegnene havde talt Sandhed. Og vel er Kongesønnens Livssol atter sunket i Havet, og vel have mange Forglemmelsens og Ukyndighedens forvirrende Taager lagt sig over hans Livs Gærninger, saa at mange af dem skjule sig i det dunkle, men Historiens Lys tillader os dog, trods Halvmørket, at skue denne Konges Liv i dets Hovedtræk; ogsaa Historien, maa give Varselstegnene Ret: paa Havet skulde denne Herre vise sig ypperligst, vorde disse Riger til stor Ære og Gavn.

__________

1) Sv. Grundtvig, Danm. gl. Folkeviser II, 89. 92.

2) Resen, Frederik IIs Krønike 302; Rørdam, Monumenta II, 608. 687.

3) Fyn. Saml. VI, 329. Jydsk. Saml. V, 71. Daa, Trondhjems Stifts gejstl. Hist. 90.


3

Kongesønnen voksede op og blev en god Sømand; men hvorledes opnaaede han dette Resultat ? hvilken Udvikling eller Uddannelse blev ham til Del i denne Retning ? At der har været medfødte Anlæg til Stede, som kun krævede liden Pleje for at udvikle sig, kan ikke være tvivlsomt, skønt de knap kunne betragtes som nedarvede fra Faderen, hvis Forhold til Søvæsnet i det hele ikke synes at grunde sig paa nogen særegen Tilbøjelighed eller Indsigt 1). Datidens Opdragelseskunst tilsigtede at bibringe den Elev, som hørte til de højere Stænder, visse humanistiske Kundskaber, forenede med ridderlige Legemsøvelser, - og i alt dette stod den unge Konge sikkerlig ikke tilbage; - men Studierne maatte levne kun liden Tid til en speciel Sømandsuddannelse; maritime Forhold omtales saa godt som ikke i Kongens Stilebøger. Men at hans Interesse herfor var vakt, og at hans Tanker have dvælet ved disse Sager, selv om han sad paa den latinske Skolebænk, viser hans Skrivebog fra Aarene 1583-91. I en Fold af denne Bogs Pergamentomslag har Eleven gæmt to Stykker Papir, begge med Tegninger, den ene forestillende en Del Orlogsskibe i Kamp med hverandre; de danske Skibe iblandt dem kændes paa Danebrogsstanderen paa Stortoppen. Denne rask henkastede, med Farver udstyrede Tegning viser os det Fremtidsbillede, som havde dannet sig for den unge Kunstners Anskuelse; i Tanken var han selv om Bord 2). Hvad hans maritime Uddannelse angaar, fortælles det, at han paa Skanderborg Slotssø havde et mindre Skib, "med Master, Takkel, Sejl og andet Redskab i alle Maader som et stort Orlogsskib monteret og udrustet", hvorpaa Søfolk

__________

1) Sørejser af Frederik II omtales kun Resen 344, Bruun etc. Danske Samlinger 2 R. VI, 88 foruden Resen, 296. Besøg paa Holmen Nielsen, Kbhn. Hist. o. Beskr. II, 204.

2) Nyt hist. Tids. III, 265.


4

"flittig underviste ham udi alt det, som hører til Søfarten" 1). Man har tvivlet om denne Beretnings Paalidelighed, idet man har henvist til, at Steds- og Tidsangivelserne i Prinsens Stilebog for Aarene 1584-91 ikke bekræfte Antagelsen af noget længere, sammenhængende Sommerophold paa Skanderborg, der kunde tillade Søøvelser i videre Udstrækning. Snarere kunde det ogsaa antages, at de hyppige Ophold paa Haderslevhus, hvor der ved denne Tid var Skibsværft 2), paa Koldinghus, hvor der i det mindste sanere byggedes Orlogsskibe 3), paa Kronborg, hvor den livlige Trafik maatte vække enhvers Opmærksomhed 4), og paa Københavns Slot, som havde Orlogsflaadens Hovedstation til Nabo, have frembudt al ønskelig Lejlighed til disse Øvelser. Raadspørge vi Skanderborg-Aakær Lensregnskaber for de paagældende Aar 5) om dette Anliggende, give de kun den lidet sigende Oplysning, at der 1581-82 er givet Søfren Skibbygger 6 Mark for at færdiggøre Baade og Pramme der for Slottet. Det er da de til Fiskeri paa Slotssøen fornødne Fartøjer, her omtales; et større, særligt udrigget Skib omtales hverken det nævnte Aar eller de nærmest følgende. Vist er det imidlertid, at et saadant Skib fandtes 1616. Dette Aars 19. Nov. skrev Kongen fra Haderslev til Bremerholms Befalingsmand, Sten Villumsen: "Efterdi vi have ladet opsætte et lidet Skib ved vort Slot Skanderborg, hvortil vil behøves adskilligt Redskab, da (skal du lade) nærværende Brevviser Henrik, vores Bøsseskytte, følge, hvis Redskab, Takkel o. a., der kan behøves, og eftersom han

__________

1) Smst. 260 efter Lavr. Jakobsens Ligp. Holberg Danmhist. II, 364 (Levin). Karl Hansen, Beskr. over Skanderborg 61 lader "Skibet" kun være "en stor Chaluppe".

2) Sj. Tegn. XIX, 5.

3) Kongens egh. Breve ved Bricka og Fridericia II, 452. III, 6. 364. D. Saml. V, 77.

4) Fridericia, Danm. y. p. Hist. I, 180. 202. II, 196. 204. 208.

5) De endnu bevarede Regnskaber for 1581, 89-90, 94, 98-99; samlg. Schlegel, Saml z. d. Gesch. I, 1, 66.


5

dig forberettendes vorder" 1). Dette "lidet Skib" fra 1616 kunde i og for sig gærne antages at være en Fornyelse af Kongens Øvelsesskib fra Ungdomstiden; Udtrykkene i Skrivelsen tyde dog snarere paa, at et "lidet Skib" for første Gang er blevet baaret af Slotssøens Bølger Aar 1616; men Traditionen har dog, som ovenfor bemærket, ment, at Skibet var fra Kongens første Dage. - Andre og sikre Vidnesbyrd om Kongens Uddannelse for Søen have vi i det Kompas i sølvforgyldt Kasse 2), som han fik 1595, og i de to astronomiske Glober, som han endnu tidligere, 1589, ved Tyge Brahes Medvirken fik forfærdiget hos Hollænderen Jakob Floressen for 100 Dlr. 3); Prinsen maa 1592 have haft tilstrækkelige navtiske Kundskaber til at skønne paa den Gave, som han modtog af Tyge Brahe selv under sit Besøg paa Hven, og som bestod i en forgyldt mekanisk Messingglobe 4); og den døende Niels Kaas maatte derfor ogsaa være vis paa at vinde Indgang hos Fyrsten ved indtrængende at lægge denne Orlogsflaadens Udvikling paa Hjærte 5).

Saa begyndte Kongen da sit Sømandsliv; saa godt som aarlig pløjede han Søen og vedblev troligt dermed til sin høje Alder. Da Søvæsnet saaledes havde en Ven i ham, var det kun tilbørligt, at Flaaden hilste den kongelige Sømands Kroning med højrøstet Glæde, især, da Skibene selv vare Værter for ham og hans høje Gæster 6). Mange Gange senere betraadte han Orlogsskibenes Dæk; de bedst kændte af hans Sørejser ville vi derfor lade træde frem for vort Øje, idet de bedre end mange Lovtaler vise, hvor husvant denne Konge var til Søs.

__________

1) Sj. Tegn. XXI, 192.

2) Brock, oldenb. Kongesl. Rosenb. 17.

3) Friis 362.

4) smst. 202.

5) Slange v. Schl. I, 171. Rørdam, Univ. Hist. II, 394.

6) Nielsen II, 224. Fyn. Saml. VI, 419. - En Gang for alle henvises her og i det følgende til: Garde, Sømagtens Historie 1535-1700.


6

1591. Rejse til Hylding i Norge. Med Gideon, Josafat, Rafael, Duen, Gabriel, Falk von Bergen, Sallemand Galej, David Galej, Jakob Galej ankom Prinsen 25. Maj til Oslo, afsejlede 16. Jun. og var allerede hjemme 19. Jun. Paa denne Rejse førte han dog ikke nogen Kommando, idet Peter Munk var Admiral 1).

1597 besøgte Kongen Bornholm 19. Apr.; 25. sejlede han til Gulland, hvorfra han 28. Apr. skal være taget til Øsel 2).

1597, 17. Maj sejlede Kongen med Rafael, St. Mikael og Muslen fra København til Baahus, hvor han var 22. Maj, og derfra til Agershus, hvor han opholdt sig 25. og 26. Maj. 1. Jun. vendtes tilbage til København 3).

1598, 12. Jul. sejledes med 2 Skibe til Baahus og til Agershus 4).

1599, 18. Apr. afsejlede Kongen under Salut fra Kronborg paa Nordlandsrejsen med Viktor, hvorpaa han var Kaptejn; ingen maatte anderledes navngive K. Maj. paa H. Majs. foretagne Rejse end en Kaptejn, da han sit kgl. Navn og Dignitet ikke hos nogen fremmed vilde have aabenbaret. Overtræderen straffedes med Livsstraf og paa sin Hals. Med Viktor forenede sig under Børge Trolle: Gideon, Josafat, Rafael, St. Mikael, Duen, Hektor og Papegøjen. Hvert Skibs Besætning havde Klædninger af forskællig Farve. 30. Maj udnævntes Kaptejner paa de Skibe, som toges under Rusland: Karitas, Lillium pertit, Neptunus, Angelika og Raabukken. Hjemkomsten var 13. Jul. 5).

1600, 14. Apr. afsejle Viktor, hvorpaa Kongen er Chef, og Herkules til Agershus, men 3. Maj kommer man til Kronborg uden at have fuldført Rejsen 6).

1600, 11. Jun. sejlede Viktor fra København; 15. Jun. var Kongen ved Baahus og 19. Jun. tilbage ved Hornbæk 7).

__________

1) Norske Rigsreg. III. Erslev, Aktstykker til Rigsraadets Hist. I, 44. Sj. Reg. 13, 190 Nyt hist. Tids. III, 299.

2) Slange v. Schl. I, 258. Da Duen 29. Apr. fik Pas at følge vore tilforordnede Raad til Øsel, synes dette at modsige Efterretningen om Kongens Rejse til denne Ø. (Sj. Reg. 14, 103).

3) Dansk. Mag. 4 R. II, 385. N. Rigsr. III.

4) D. Mag. smst. 388.

5) Hist Tids. 5. R. IV, 640. D. Mag. 4 R. II., 389. Schlegel, Saml. I, 4, 46. Sj. Reg. 14, 210. 213. Breve I, 9. Sj. Reg. 14, 214. Nor. Mag. II, 170 har Hjorten i Stedet for Raabukken. N. Rigsr. III.

6) D. Mag. 4 R. IV, 6.

7) smst. 7.


7

1600, 11. Avg. sejlede Kongen til Kalsund, hvorfra han over Land drog til Baahus; 17. Avg. ankrede Viktor op under Kronborg 1).

1600, 9. Sept. rejste Kongen med Viktor, Argo og Rafael til Varnemynde, hvor han ankom 15. Sept.; 23. s. M. forlod han Flaaden en Mil fra Gedsør 2).

1601, i Apr. sejledes til Agershus, hvor Kongen var 23. og 24. Apr.; i Slutningen af Maaneden faldt Hjemrejsen 3).

1602, 9. Marts lettedes Anker med Viktor og Fortunen; 16. og 18. Marts var Kongen paa Agershus, 20. Marts paa Sæm; 26. Marts forlod han Skibet 2 Mil fra Kronborg 4).

1602 fra Avg. var Kongen atter i Norge, sammen med Dronningen. Kongebreve ere udgaaede 29. Avg. - 17. Sept. fra Agershus, 17. Sept. - 4. Nov. fra Sæm, og 8. Nov. fra Thom. I Slutningen af Nov. atter i København. 5).

1604, 29. Maj forlod Kristian IV paa Viktor København at sejle til Bergen, hvor Herredagen aabnedes 24. Jun. og Kongebreve udstedtes 8. - 25. Jul. Sidstnævnte Dag var Kongen gaaet om Bord paa Viktor 6).

1606, 2. Jun. fik Peter Munk paa De tre Kroner og: Argo, Gideon, Viktor, Rafael, Pønitens og Markat Bestilling paa den engelske Rejse. Kongen var om Bord paa De tre Kroner. 22. Jun. var han i Flækkerø. Sinket af Modvind hjemkom Flaaden 20. Avg. 7).

1607 gik Rejsen fra Kronborg med Gideon til Stavanger 25. Jul.; 31. Jul. ankom Kongen til Stavanger; efter 3 Dages Modbør afsejlede han 14. Avg. og kom 19. s. M. tilbage til Kronborg 8).

1608 rejste Kristian IV med en Fregat til Bornholm 9).

1610 var Kongen til Prinsens Hylding i Norge. Et Brev af 11. Jun. er endnu dateret Kronborg, men 15. Jun. er Kongen

__________

1) Smst. 8.

2) smst. 8.

3) Slange v. Schl. I, 300. N Rigsr. III.

4) D. Mag. 4 R. IV, 11. N. Rigsr. III.

5) Slange v. Schl. I, 317. N Rigsr. III. Baade Nansens Kompendium 402 og Volfs Diarium 578 (jvfr. Schlegel, Saml. I, 3,52) lade Kongen d. A. omsejle hele Norge til Rusland.

6) Breve I, 13. D. Mag. 4 R. IV, 18. N. Rigsr IV. Slange v. Schl. I, 355.

7) Sj. Reg. 15, 117. Rørdam, Univ. IV, 563. Volf, Diar. 579. N. Rigsr. IV.

8) Erslev Aktst. I, 144. Klædekammer Regn. 1607. N. Rigsr. IV. Schlegel, Saml. II, 3, 46.

9) Slange v. Schl. I, 426.


8

i Oslo og 3. Jul. i København. Han var om Bord paa Argo, som var ledsaget af 7 Orlogsskibe 1).

1610, 17. Apr. sejledesmed St. Anna, Rafael og en Hurtigsejler til Rostok 2).

1613 rejser Kristian IV til Skien, hvor Herredag var indvarslet til 2. Avg. 3).

1614, 3. Jul. lettede Kongen Anker med 4 (eller 6) Skibe i al Hemmelighed; Rejsen galdt England, hvor han ankom 20. Jul., 6. Avg. afsejledes, og 10. Avg. steg han i Land ved Varberg 4).

1616, 16. Jul. rejste Kongen, efter at have holdt Taffel paa Argo, med dette Skib, Spes, 2 andre Orlogsskibe, en Galej og 2 Pinker og kom 22. Jul. til Agershus; efter endt Herredag afsejlede han 4. Avg. og var 8. Avg. ankommen til Kronborg 5).

1617, 7. Maj fra Kronborg, 9. Maj i Flækkerø, næste Dag derfra og 14. Maj i Land ved Varberg 6).

1622, 18. Jul. afsejledes fra Kronborg; 22. Jul. kom Kongen til Bergen og holdt Herredag; lettede 1. Avg. og var tilbage i Sundet 5. Avg. De ham ledsagende Skibe vare: Justitia, Patientia, Den sorte Rytter, St. Anna, hvortil endnu nævnes enten Rafael eller de 4 Skibe: Fides, Nældeblad, Lindormen og Dragen 7).

1624 rejste Kongen 24. Apr. fra Kronborg til Bragnæs, Kongsberg og Agershus; 4. Maj var han i Drøbak, sejlede s. D. hjemad og satte 7. Maj udi Land ved Dronningens Mølle 8).

1624, 2. Sept. fra København, 6.-11. Sept. paa Gulland, hvorefter Bornholm besøges. Hjemme 15. Sept.; Gabriel Kruse var Admiral paa Togtet 9).

__________

1) Erslev, Aktst. I, 187. Breve I, 33. N. Rigsr. IV.

2) D. Mag. 4 R. IV, 32. 1612 dateres Kongebreve fra Baahus 14. Febr. og 6. Jun., men Kongen er kommen derhen til Lands i Krigens Medfør (N. Rigsr. IV).

3) Slange v. Schl. II, 8.

4) (Suhm) nye Saml. II, 3, 98. D. Mag. 4 R. IV. 41.

5) I Jan. 1616 havde Kongen over Sundets Is begivet sig til Lands til Baahus, hvorfra Kongebreve 26.-31. Jan. (Slange v. Schl. II, 45. N. Rigsr. IV) (Suhm) nye Saml. II, 3, 109. Nyt hist. Tids. IV, 294. D. Mag. 4 R IV, 45

6) D. Saml. V, 52.

7) D Saml. 2 R. III, 371. N. Mag II, 187. N. Rigsr. V.

8) D. Saml 2 R. III, 373. Slange v. Schl. II, 228.

9) D. Saml. 2 R. III, 374. Volf, Diar. 595. Slange v. Schl II, 228. Erslev, Aktst I. 426.


9

1624, 17. Sept. fra Kronborg til Norge, hvor han mønstrede Skyttebaade og afstak 27.-28. Sept. Kristianias Grænser; i Sæm var han 3.-7. Okt., i Strøm 7. Okt., i Ous 10 Okt., og 13. Okt. sejlede han til Baahus, hvorfra han 19. Okt. kom til København 1).

1632 "var K. Maj. i stor Livsfare mellem Lolland og Holsten, og blev en Skude, hvorpaa var Herremændenes Tjenere, Vibekes Piger og deres Gods; 5 Mandspersoner bleve salverede, 11 druknede" 2). Denne Overfart skete dog sandsynligvis ikke paa Orlogsskibe.

1633, 25. (eller 27.) Apr. drog H. Maj. til Vands til Holsten; 22. Jul. atter til Vands til Holsten. Den første Rejse skete med Kristians Ark, den anden med 11 Orlogsskibe 3).

1635, 22. Maj afsejles, efter et Par Ugers Modvind, fra Kronborg til Flækkerø, hvortil Kongen ankom 30. Maj og dvælede til 9. Juni; Rejsen gik dernæst til Agershus og tilbage, hvorpaa der 6. Jul. returneres og "sættes" 8. Jul. ved Københavns Toldbod. "Archa Christiani" blev atter denne Gang benyttet 4).

1635, 15. Jul. afsejler Arken atter; ankrer 18.-19. Jul. under Femern, kommer 20. Jul. til Kristianspris, afsejler igen 13. Avg. og kommer 16. Avg. til Helsingør 5).

1636, 10. Jun., "gik H. Maj. til Skibs for Kronborg ad Norge, men blev syg og kvitterede Rejsen". Dette maa være sket efter 22. Jun., thi endnu denne Dag var Kongen om Bord paa Patientia 6).

1637, 29. Maj gik H. Maj. til Skibs paa Snarensvend ad Flækkerø, hvor han ankom 1. Jun.; 7. Jun. var han i Glykstad 7).

1639, 24. Jun. drog Kongen paa Den norske Løve fra Nordsjæland; næste Dag holdt han "Munstring" over hollandske

__________

1) D. Saml. 2 R. III, 374. N. Rigsr. V. Slange v. Schl. II, 228.

2) Vedel Simonsen, J. Brahe 62. 14. Avg. 1632 skrev Kongen fra Glykstad: Vi forhindres i at sejle op til Norge (Sj. Tegn. XXV, 82). 1630 havde Kongen paa Vejen til Hamborg været i Flækkerø (s. n.)

3) D. Saml. 2 R. III, 383. Breve II, 115. 119. Slange, Kristian IV.s Hist. 768.

4) Nyerup, Mag. f. Rejseiagtt. IV, 561. Rørdam, Monum. II, 737. Volf, Diar. 605. N. Rigsr. VII. Breve II, 377. 392. 398.

5) Nyt hist Tids. IV, 300. Breve II, 400.

6) D. Saml. 2 R III, 385. Breve III, 46.

7) D. Saml. 2 R. III, 387 smlg. N. Rigsr. VII. Breve III, 142. Anderledes Slange 811. Et Besøg, som Kongen havde lovet at aflægge paa Baahus 1637, kom ikke i Stand (Y. Nielsen J. Bjelke 323).


10

Handelsskibe ved Middeltønden ved København; 28. Jun. satte han ved Neustadt, besaa de der byggede Skibe og drog videre over Land til Glykstad 1).

1641, 17. Jun. gik H. Maj. til Skibs fra Toldboden ved Helsingør, kom 27. Jun. til Bergen, afsejlede efter endt Herredag 9. Jul. og naaede Kronborg 13. Jul. Paa Henrejsen var Kongen om Bord paa Store Sofia, paa Hjemrejsen maaske paa Livskibet Patientia; ellers nævnes Den norske Løve foruden "en vel monteret Beyloffer" eller 2 Galejer. Vibeke Kruse fulgte Kongen 2).

1646 var Kongen for sidste Gang i Norge. 30. Jun. afsejlede han med 4 Skibe, og var 4. Avg. atter om Bord paa Trefoldighed hjemefter 3).

Uagtet ovenstaaende Fortegnelse kun kan give os Minimumstallet paa Kristian IV's Søfarter, tegner den dog for os Billedet af et meget virksomt Sømandsliv. Ved disse mange Togter holdt Kongen, der vel i Reglen selv var Skibschef, sig selv saa vel som Søofficererne og Mandskaberne i Øvelse; det blev ved disse Søfarter muligt at vise Flaget og hævde Højhedsretten paa udstrakte og fjærne Have, hvilket Datiden ansaa for meget vigtigt; Kongen selv blev ogsaa derved i Stand til at besøge afsidesliggende Egne i Rigerne, som i Aarhundreder ikke havde set deres Overherre (f. Eks. Gulland); og hvor stor Betydning havde især Kongens Norgesrejser ikke for Samtid og Fremtid: Kristian IV knyttede derved Broderriget fastere til Danmark og indlagde sig en Fortjeneste "af næsten uberegnelig Vigtighed" 4). Man har fra ældre Tid antaget, at Kong Kristian har gjort et halvt Hundrede Rejser til Norge; men selv om man maa

__________

1) D. Saml. V, 80. Breve III, 255.

2) D. Saml. 2 R. III, 389. Breve IV, 98. Personalhist. Tids. 2 R. I, 22. N. Mag. II, 206. N. Rigsr. VIII. 1644 var Kongen, hidført af Krigsbegivenhederne, gentagne Gange i Flækkerø (s. n.)

3) Breve V, 175. Kongebreve ere daterede Agershus 7.-19. Jul. og Arendal 25. Jul.-3. Avg.; N. Rigsr. VIII. Slange 1420.

4) E. Holm, Damn. Nor. indre Hist. 1660-1720 II, 41. 51.


11

reducere dette Tal betydeligt, kan det ikke være til mindste Forringelse af Kongens Fortjenester paa dette Omraade.

Det var Fredens Gærning, som Kongen vilde røgte paa alle disse Farter. Men ogsaa i Fejdetid viser han sig til Søs; først da kan han siges at optræde som Admiral. Ogsaa hans Færd som saadan ville vi betragte, idet vi fremhæve de Affærer, hvori han selv personlig har taget Del.

1612, 11. (eller 19.) Avg. udsejlede en Flaade paa 36 Orlogsskibe fra København under Admiral Mogens Ulfeldt, og "K. Maj. fulgte selv med udi egen Person" paa Viktor, vistnok som øverstbefalende. Hovedøjemedet var at søge den svenske Flaade. Efter at have forstærket Skibsbesætningerne med Soldater fra Kalmar, traf Flaaden ikke, - som man havde ventet, - paa nogen Fjende ved Danzig, hvorimod han fandtes indløbet i Stokholms Skærgaard. Kongen ankrede op i denne og begyndte 31. Avg. en Blokade, som Fjenden forgæves søgte at bryde ved udsendte Brandere, medens udlagte Bomme o. a. hindrede de danske i at komme Svenskeflaaden nærmere ind paa Livet. Da Kongen havde bemærket en travl Bevægelse af fjendtlige Baade, udkommanderede han 36 armerede Baade og en liden Jagt; denne Flotille angreb de svenske Baade, som straks tog Flugten, og Kongen besatte en Ø i Nærheden med sine Tropper. Der indlededes vel i 2 Dage et Angreb paa Fæstningen Vaksholm, men da den svenske Flaade vedblivende holdt sig indelukket, oprejste Kongen paa en af Smaaøerne en Vare "til Tegn og Ihukommelse, at H. Maj. af Danmark der havde været med hans Flaade," og befalede, at man skulde gaa under Sejl igen (10. Sept.). Efter at have forordnet 9 Skibe at holde Søen saa længe som muligt, sejlede han, da hele Flaaden var kommen til kort med Fetalje, tilbage med de øvrige Skibe henad København. 13. Sept. var han allerede i Ystad. Men "dersom Gud vilde have undet vores Flaade en Times Medbør, da havde de naaet den svenske Flaade, saa at den enten skulde have faaet at følge eller og slaget sig derfra" 1).

__________

1) Ny d. Mag. II, 53. D. Mag. 4 R. V, 280. IV, 37. Rørdam, Monum. 2 R. II, 758.


12

1628 træffe vi Kong Kristian i Slutningen af Feb. paa Lolland for at sætte forskællige Ekspeditioner i Værk. Admiralen for Østersøseskadren Henrik Vind fik saaledes 5.Marts Ordinans om et Skinangreb paa Femern 1). At denne Befaling er kommen til Udførelse, kan ikke paa vises, men kort efter er der sket en Forandring i Dispositionerne, idet Henrik Vind 16. Marts fik Ordre til at begive sig til Elb. Kongen tog H. Vinds hidtilværende Flagskib Hummeren som Admiralskib og overtog 17. Marts til egen Fornødenhed den Proviant, som H. Vind tilforn havde indkøbt til sit Behov paa dette Skib 2). 18. Marts udstedte Kristian IV om Bord paa Hummeren en egenhændig Ordre om, hvorledes de Skibe, som sejlede i Hummerens Kølvand, havde sig at forholde 3). Det maa altsaa have været i Dagene efter 18. Marts, at Ekspeditionerne udførtes baade mod Femern, som erobredes, mod Ekernførde, hvor Lykken ogsaa var gunstig 4), mod Kiel, hvor Landgangen mislykkedes, og endelig til Grotenbrod (i Vagrien), hvor en Skanse blev opkastet og holdt besat i nogen Tid. Ved sidstnævnte Lejlighed skal Kongen have været i Livsfare, men ogsaa Kampen ved Kiel var hed; Kongen beskød Slottet med flere Orlogsskibe, men Fjendens Kugleregn var saa stærk, at to Bøsseskytter dræbtes paa Hummeren tæt ved Kongen, og Skibet selv fik flere Grundskud. Kong Kristian var i det hele en Maanedstid om Bord paa Hummeren, som havde Station i Farvandene omkring Femern; fra 30. Marts til 9. Apr. ere flere kgl. Ordrer udgaaede fra Admiralskibet 5). Men 7. Apr. forbereder Kongen sig paa at forlade disse Farvande, idet han denne Dag befaler Henrik Hess paa Nassov med 4 andre Skibe at krydse ved Femern, "indtil vi skikke

__________

1) Sj. Reg. 18, 291. Sj. Tegn. XXIV, 54.

2) Sj. Reg. 18, 292. Klæd. 1627. Sj. Tegn. XXIV, 56.

3) Sj. Reg. 18. 294.

4) 2. Apr. sendes Henrik Hess og Ernst Pricker (med Nassov og Sælhunden ?) til Ekternførde at hente Korn og Palissader (Sj. Reg. 18, 295). Da denne Ordre maa være udført kort efter Ekernførdetoget, er dette altsaa tidfæstet ved denne Befaling.

5) 30. Marts sendes 2 Skibe til Rostok at forsænke Indløbet; 2. Apr.: 2 til Ekernførde (s. o.); 4. Apr.: 1 Skib til København og derpaa til Elben; 5. Apr.: 2 Skibe til Vismar at hindre fjendtlig Hvervning af Baadsfolk; 1 Skib til Rostok og Varnemynde at visitere Handelsskibe; 1 Krejer samme Steds hen efter prisgjorte hollandske Oste. 7. Apr.: 5 Skibe under Henrik Hess skulle krydse ved Femern; 9. Apr.: 3 Skibe skulle operere [ fortsat side 13 ] mod Grejfsvalde (Sj. Tegn. XXIV, 60 Sj. Reg. 18, 295. 296. 298. Ordren til H. Hess er - vistnok fejlagtig - dateret 7. Feb.).


13

en Admiral" 1). Dog kom Kongen ikke straks af Sted, thi endnu 9. Apr. sender han Skibe paa Togt fra Femernsund 2); men dernæst har han ladet Hummerens Skibspræst træde over paa Nassov 3) og er saa af sejlet med Admiralskibet, som maa antages at have kastet Anker ved København 16. Apr.4). Kongen dvælede nu i Resten af Apr. og det meste af Maj paa Sjæland 5). Men under 27. Maj læses i Sigvard Grubbes Dagbog: "Sejlede K. Maj. fra København med to Skibe, Hummeren og den store Pram, uvist hvorhen" 6). Denne Optegnelse er overensstemmende med Kongens egenhændige Breve, hvoraf et netop er dateret Skildpadden 29. Maj; Rejsen maa derpaa foreløbig være gaaet nordpaa, thi allerede næste Dag er Kongen paa Kronborg 7), og paa dette Slot, paa Frederiksborg og i København findes han nu vistnok hele Jun. Maaned. Hvis Kongens 27. Maj paabegyndte Rejse skulde have indledet et Krigsforetagende, er dette altsaa opgivet. I Jul. foretog de danske en Ekspedition mod Rygen; har Kongen været Anfører for dette Tog, hvad der maa betvivles meget, maa Begivenheden være forefaldet mellem 5. Jul., da han var paa Frederiksborg og i København, og 21. Jul., paa hvilken Dag han kunde afsende et egenhændigt Brev fra København. Derimod er det sikkert, at Kongen var om Bord paa den danske Flaade, som i Avg. kastede Anker ud for Øen Usedom og

__________

1) Som Admiral i Østersøen nævnes 24. Apr.: Gabriel Kruse (?), 16. Jun.: Niels Hammer, 15. Sept.: Gabriel Kruse og efter 17. Nov.: Gabriel Kruse og Henrik Vind (som afvekslende skulde føre Kommandoen). (Sj. Reg. 18, 300. 302. 329. 335. 354. 355.)

2) Slange v. Schl. II, 356.

3) Sj. Reg. 18, 296.

4) til denne Dag beregnedes nemlig Kostpengene for Jens Munk, som, vistnok syg, vendte hjem med Hummeren (Klæd. 1627). 20. Apr. findes Befalinger daterede fra København, (Slange v. Schl. II, 356. 24. Apr. udsendes Hummeren igen under Sikst Jakobsen. (Sj. Reg. 18, 302).

5) I Følge de egenh. Breve var han 21. Apr. p. Frederiksborg, 22. p. Rosenborg, 28. 29. i København, 7. Maj smsts., 17. p. Frederiksborg, 19. p. Kronborg. 25. 26. Frederiksborg. (Velvillig Meddelelse af Dr. phil. I. A. Fridericia). I Apr. eller Maj synes der da ikke at være levnet Kongen Tid til et Tog til Elb.

6) D. Mag. 4 R. IV, 77.

7) Klæd. 1630 viser, at Scheltutz's Togt begyndte netop 27. Maj (-23. Avg,). Paa Kronborg var Kongen 30. Maj, 3. 5. 9. Jun., i København 11. og 21. Jun. og paa Frederiksborg 15. Jon. og 5. Jul (I. A. Fridericia og N. Rigsr. VI.)


14

gjorde Landgang paa denne Ø og ved Volgast og Penemynde, der en kort Stund var i de danskes Besiddelse, hvorefter Kongen trak sig tilbage med noget erobret Bytte. Fra Volgast sendte Kristian IV 10. Avg. et egenhændigt Brev hjem til Rigsraadet med en af de Pinasser, han havde med sig 1). Sigvard Grubbe fortæller videre: "22. Avg. kom Kongen til København med den udvalgte Prins o. fl. Paa denne Søtur mistede Mogens Sehested [sin ene Arm]." Medens den sidste Efterretning beror paa en Fejltagelse, maa det øvrige anses for paalideligt; det vides nemlig fra andre Kilder, at den udvalgte Prins Kristian saa vel som Hertug Frederik deltog i Ekspeditionen mod Volgast 2).

1629 beredte Kongen sig til nye Togter. Spes, Prammen og Hummeren udrustedes, vistnok til Kongens egen Brug 3). 24. Marts skriver han fra Rosenborg, at han er i Begreb med at tiltræde en Rejse; men først 31. Marts sejler han med Flaaden ud fra København og kommer om Aftenen under Møen. Toget galdt Vismar, hvorhen Henrik Vind (efter 9. Marts) var sendt som Admiral i Østersøen med 5 (eller 9) Skibe og nogle Galejer for at blokere Havnen, da kejserlige og polske Orlogsskibe havde samlet sig der 4). Da Kongen stødte til Admiralens Flaade med sine Skibe, blev han straks indviklet i blodig Kamp, thi, som han selv skriver, 2. Apr. kom han "ind udi Vismars Havn, og blev Mogens Sehesteds Arm skudt af for Skansen tvært over fra det Hus Pøll." Sehested, Hertug Ulriks Kammerjunker, stod nemlig i Nærheden af Kongen og Hertugerne Frederik og Ulrik paa Skibets Skanse, da en fjendtlig Kugle slog ned og borttog det halve af Kammerjunkerens højre Arm 5). Kongen synes dernæst at have opholdt sig endnu 5 Dage foran Vismar, hvorpaa han 8. Apr. afsejlede til Travemynde, gik om Bord i det mindre dybtstikkende Skib Mynden, der hørte til H. Vinds Eskadre, og sendte Bud til Lybek efter de danske Fredsunderhandlere dér, med hvem han traadte over paa Spes, og paa dette Skib blev "en Form af

__________

1) Egh. Breve ved Molbech I, 322.

2) Slange v. Schl. II, 364.

3) Breve (Molbech) I, 339. Hummeren hørte dog i Følge Sj. Reg. 18, 395 og Mads Jensen Medelfars Ligprædiken over H. Vind til Admiral Vinds Eskadre

4) Slange v. Schl. II, 380. 383. Sj. Reg. 38, 395.

5) D. Saml. V, 61. Grundtvig, Medd. fra Rentek. Ark. 1872 1 32. 147. Hofman, Danske Adelsmænd III, 76.


15

Traktationen mellem Kongen og Kejseren udkastet" 11. Apr. Samme Dag havde han sendt "Prammen" til Ruden; den skulde forblive der, indtil den mærkede, at Kongen havde begivet sig til Danmark 1). Denne sidste Eventualitet indtraf straks efter; Kongen sejlede endnu samme Dag til Rødby, hvortil han ankom 12. Apr., medens vi finde H. Vind for Lybek 23. Apr.; han skulde lade lybske, fra Danzig kommende, Handelsskibe frit passere, medens Rigens Raad var i Lybek 2). - I Maj bemyndiges Klavs Daa og Frans Ranzov til at underskrive de kongelige Ordrer til Marinen, thi Kongen er fraværende fra sin Hovedstad. 17. og 19. Maj er han om Bord paa Skibsprammen Scheltutz, som ligger i Svendborgsund; sidstnævnte Dag underskriver han "Kommissariernes Memorial" eller et betinget Løfte om Fredens Ratifikation, hvorpaa han afsejler med Arméen, indskibet paa halvandet Hundrede større og mindre Fartøjer, "henad det Fyrstendom Slesvig" og kommer i Land Kl. 2 om Natten ved Slimundingen. 28. Maj drager han mod Slesvig men samtidig kommer Kejserens Kommissariers Konfirmation af Freden, og Fjendtlighederne standse. 5.-6. Jun. sejler Kongen tilbage til Torseng og 17.-18. Jun. atter til Lejren i Sønderjylland, men derfra drager han videre syd paa til Lands. 30. Maj hjemkaldes H. Vinds Flaade 3).

1630 havde Kristian IV begyndt at kræve Told paa Elben ved Glykstad. Hamborgerne belejrede derfor denne Stad, og 28. Apr. sejlede de, medens Kongen opholdt sig i Glykstad, "med ringe Fordel Byen forbi og satte dér, som H. Maj.s Skibe plejede at ligge", efter at have taget 3 danske Orlogsskibe, deriblandt den store Pram og en Galej. Nogle faa Baadsmænd undkom fra de erobrede Skibe til Glykstad og maatte afgive Vidnesbyrd om, hvorledes "al Ting med Okkupationen af Skibene var tilgangen" 4). Nederlaget og den skete Forhaanelse af det danske Flag maatte hævnes. Gabriel Kruse blev 4. Maj skyndsomst sendt til Elb med en Eskadre; han skulde afvente nærmere Ordre, som ogsaa kom 13. Maj og paalagde ham at skyde alle forbisejlende hamborgske Skibe i Sænk eller tage dem. 5. Jun. loves der ham Undsætning, da

__________

1) Sj. Reg. 18, 403.

2) Sj. Tegn. XXIV, 268.

3) Sj. Reg. 18. Slange v. Schl. II, 383. Breve (Molbech) I, 352. Sj. Tegn. XXIV, 285. Fridericia I, 59.

4) Sj. Tegn. XXIV, 404. Nansen, Kompend. 422. V. Simonsen, J. Brahe 59.


16

Fjenden var ham for mægtig; det synes, som om Overmagten (eller Modvind ?) indtil da har holdt ham tilbage ved Listerdyb, hvorfra det saa paalagdes ham at begive sig til sin Station ved Glykstad 1). Større Kræfter maatte dog sættes i Bevægelse; trods Rigsraadets gentagne Formaninger om ikke at hasardere Danmarks eneste Værn, lod Kongen Hovedflaaden udruste; den var ved Udsejlingen delt i 4 Eskadrer, men paa Elben fordeltes Skibene i 3 Delinger 2). 6. Avg. sejlede H. Maj. ud med Flaaden paa Sofia, (hvorpaa Generaladmiralen, Rigsadmiral Klavs Daa var om Bord) men allerede næste Dag led Skibet Havari paa to af sine Master, saa at det maatte løbe i Sundet igen, og H. Maj. 10. Avg. maatte gaa til Skibs paa Hummeren. 15.-18. Avg. dvælede han ved Flækkerø, som var Samlingsstation for Flaaden, og 28. Avg. var han ved Elbmundingen, hvor der næste Dag var samlet i alt 26 Skibe; Spes er nu Kongeskib. Men en Storm rejste sig om Aftenen 31. Avg., og for at undgaa Ødelæggelsen maatte Spes kappe Ankertov og søge rum Sø; Kongen daterede i øvrigt denne Dag sine Breve: Reden ved Helgoland. Han besaa personlig og "med Flid" den hamborgske Flaade og opdagede, at Avantgarden bestod af 6 Raasejl og 12 Bøjerter, medens Hovedflaaden talte 19 Raasejl og 3 Bøjerter, hvorfor det var nødvendigt især at rette et Stød imod sidstnævnte Afdeling. Angrebet paa Hamborgerne begyndte 4. Sept. og synes ikke at have været heldigt for de danske, thi der paakom Rigsadmiralen en stor Alteration, hvorfor Kongen ogsaa fik sine underordnedes ("Knechtes") Betænkeligheder at kæmpe med. Men 5. Sept. var han atter i Tag med Fjenden og drev ham foran sig indtil Krickshafen lige over for Brunsbyttel; 6. Sept. kæmpedes med de Hamborger, saa længe som Floden varede, og i en stærk Skærmydsel. 7. Sept. jagedes Hamborgerne bag Krautsand og satte saa ved Bilenburg, og 8. Sept. kom K. Maj. som Sejrherre til Glykstad. Samme Dag befalede han Rigsadmiralen at begive sig i Land og sørge for Proviant; en Del af Skibene hjemsendtes, medens 18 blev paa Elben, uagtet Rigsraadet fremsatte Ønsket om deres Hjemsendelse 3). Men Ham-

__________

1) Sj. Reg. 18, 491. Sj. Tegn. XXIV, 405. 407.

2) Sj. Reg. 18, 498. Breve (Molbech) I, 403. 411. 428. Bruun, Slaget paa Kolberghejde, 32.

3) Fridericia I, 147. 172. D. Saml. 2 R. III, 382. Breve (Molbech) I, 433. N. Rigsr. VI.


17

borgerne havde ved deres krigerske Foretagende "ikke andet udrettet end nogle Tønder Gulds Omkomst og forhvervet sig en unaadig Herre dg Konge" 1).

1644, 31. Marts gik Kongen om Bord paa Flaaden og lod, da det var Søndag, holde Prædiken paa Skibet Trefoldighed, hvorefter han afsejlede 1. Apr. nordpaa for at operere imod Gøteborg. 5. Apr. er han paa Stedet, blokerer Indløbet, hindrer Tilførsel, anlægger Batterier og forbereder et Synkeværk til Indløbets fuldstændige Afspærring. Medens Kongen inspicerede Baahus, brød et hollandsk Skib Blokaden og bragte, skønt haardt medtaget, de belejrede Efterretningen om, at Hjælpen fra Holland var nær 2). 23. Apr. tænkte Kongen at kunne lade sig afløse af Ove Gedde og selv forlægge Krigsskuepladsen til Østersøen, men Natten mellem 30. Apr. og 1. Maj maatte han, uden at oppebie Geddes Ankomst, forlade Stationen for at gaa imod "de svenske Hollændere". Efter at have ligget nogle Dage ved Vingø, kom han 8. Maj ved Flækkerø. Medens han havde ligget for Elfsborg med 11 Skibe foruden Kongeskibet, sejler han nu med 8 Skibe foruden Trefoldighed ud mod Hollænderne, der ere 28 Skibe stærke 3). Natten før 16. Maj havde Kongen en mærkelig Drøm: det forekom ham, at han faldt i Træfningen, hvorpaa han modtoges i Himlen af lovsyngende Engle, medens Jehovas Herlighed straalede ham i Møde 4). Kongen havde gjort sig fortrolig med Døden, thi Angrebet skulde efter hans Ordre ske paa saa nært Hold, "at de doblede om, hvem der skulde spille Mester". 16. Maj stod Slaget i Listerdyb, fra Kl. 10 til 4; det var uafgørende, men Fjenden, hvis Tab var saa stort, at "Blodet flød ud af Spygatterne", trak sig tilbage over Grunden, og en anden fjendtlig Afdeling blev jaget til Søs 17. Maj om Morgenen. Det fjendtlige Admiralskibs Gallionsfigur, som danske Kugler havde skudt løs, og som efter Slaget saas flyde om i Havet, er endnu bevaret 5). Efter forgæves ved en Trompeter at have udfordret Fjenden til Kamp paa et for de dybt gaaende danske Skibe

__________

1) Nansen, Kompend. 422.

2) Breve IV, 440. 446. 470. 475. Volf, Diar. 625. D. Saml. VI, 264, se dog Breve IV, 466. Om Føniks og et Defensionsskib, der skulde slutte sig til Kongen: N. Rigsr. VIII, 316. 320.

3) Breve IV, 475. 477. N. Rigsr. VII, 327.

4) Brock, Old. Kongesl. 38.

5) Sj. Reg. 21, 293. Volf, Diar. 626. Jydsk. Saml. V, 242.


18

gunstigere Farvand, vendte Kongen 18. Maj tilbage med sin Eskadre og afløstes af Ove Geddes og Pros Munds Eskadre. 22. Maj var Kongen kommen til Flækkerø, glad over at have fuldendt denne Rejse 1.) Men 26. Maj udsendte han Samsons Galej for at kalde Pros Munds (og vel ogsaa Ove Geddes) Eskadre tilbage til Flækkerø; de kom til Stede 3. Jun., og da de 25. Maj havde leveret Fjenden et Slag, blev der holdt Krigsforhør over de ved denne Lejlighed forsømmelige Skibschefer, og der lagdes Planer til et nyt, tredje Angreb. De 17 Skibe deltes i 3 Eskadrer, hvoraf den ene (Kongens) holdtes i Reserve, medens en anden "til Undersked" skulde føre én Bolsan under det store Flag og én paa Mesansprødet. Med denne Flaade mødte Kongen 12.-14. Jun. paa Kamppladsen, hvor han dvælede endnu 16. Jun., - da han af Johannes Mejer modtog en Del Kort, formodentlig over de der værende Farvande; - men os ubekændte Aarsager hindrede Kampen, og Kongen opsøgte andre Fjender paa andre Farvande 2). 22. Jun. er han i København og bereder baade Flaaden og sig selv til at gaa nye farefulde Foretagender i Møde; han vidste, at "Danmarks Frelse eller Undergang beroede paa det forestaaende Søslags Udfald". Flaaden bestod nu af 40 Sejlere, fordelte i 4 Eskadrer under Rigsadmiralen, Grabov, Kongen og Pros Mund. 26. Jun. gik Kong Kristian om Bord paa Trefoldighed, frisk og vel til Mode, og 1. Jul. stod Fægtningen paa Kolbergerhejde. Kampen varede 10 Timer og var især hæftig om Patientia, der havde 42 døde og kvæstede, og Trefoldighed, der afskød 315 Skud og havde 9 døde og saarede. Blandt de kvæstede var Kongen selv; det var de første Saar, han fik til Søs. Mørket skilte de kæmpende, men Følgerne af Kampen saas nogle Dage efter: medens Kristian IV kunde foretage Reparationen af alle Skibene undtagen Patientia i det aabne Hav, maatte Fjenden til Kongens Glæde søge Kielerfjord for at reparere og derpaa næsten i en hel Maaned lade sig indespærre af den danske Flaade, der beredte sig paa at give Svensken en varm Modtagelse, naar han kom ud 3). For at

__________

1) N. Rigsr. VIII, 327.

2) Sj. Tegn. XXVIII, 185. Sj. Reg. 21, 294. Breve IV, 480. Hist. Tids. 6 R. I, 263. Se D. Saml. VI.

3) Medens Flaaden laa udenfor Kielerfjord, af sendtes derfra mindre Ekspeditioner andet Steds hen; saaledes 22. Jul. Markatten og Postillion til Neustadt og Ørnen til Femernsund. (Sj. Tegn. XXVIII, 190).


19

"ruinere" den svenske Flaade, blev der opført et Batteri i Land og givet Peter Galt, der nu førte Avantgarden (29. Jul.) Befaling om at beskyde Fjenden med glatte Lag; men da Batteriet erobredes af de svenske, og Peter Galt ikke adlød Befalingen, kunde (Natten mellem 1. og 2. Avg.) det Resultat af den langvarige Blokade ikke hindres, som Kongen allerede 30. Jul. om Aftenen havde forudset: "Vi ere nu til Værks med den svenske Flaade, at konvøjere den henad Bornholm". Medens Erik Ottesen sendes efter den bortflygtende Fjende, bliver Kongen liggende nogle Dage ved Femern med Trefoldighed og 11 Skibe; men 8. og 9. Avg. er han under Møen og sejler derfra op i Sundet, hvor han syd for Dragør støder sammen med sine Modstandere fra Listerdyb, de svenske Hollændere, hvis Gennemfart i Sundet det dog ikke lykkes ham at hindre, uagtet han med de 9 Skibe, hvoraf hans Eskadre nu bestaar, forfølger dem til Bornholm. 13. Avg. ankommer Kongen tilbage til sin Hovedstad, hvor han modtages af Borgerne med stor Jubel 1).

"16. Avgusti (1644), straks Prædiken var endt, ere alle Stykker rundt om Byen (København), saa vel som paa Bulværkene ved Sankt Anne Bro, tre Gange affyrede og lige saa mange Gange given Salve af Musketter for de trende priselige Viktorier, Gud allermægtigste naadeligen haver forlent H. Maj. til Søs imod sine og Rigens ubillige, hovmodige Fjender, de svenske. (16. Maj, 1. Jul., 10. Avg.). Herren vor Gud stande fremdeles sin Konge bi." Ved denne, af en samtidig "Relation" saaledes omtalte Salut sættes Slutstenen for Kong Kristians Orlogsfærd, thi han førte ikke mere nogen Flaade i Fejde 2). Men hvorledes skal Dommen lyde om hans personlige Deltagelse i disse Søslag og om hans øvrige Dispositioner til Søs i Krigstider ? Alle Efterretningerne om Slagenes

__________

1) Bruun, Kolbergh.

2) Stolpe, Dagspressen I, 88. Et Togt til Norge med Kongen som Admiral var ventet 1645, men kom ikke i Stand. (Norske Saml. 4to III, 108.)


20

Gang, om de forud trufne Forholdsregler, om de Begivenhederne ledsagende Biomstændigheder, - der jo ofte kunne have stor Betydning, - ere komne til os i en saa ufuldstændig og tarvelig Skikkelse, at en paa dem i det enkelte begrundet Dom om Førerens Dygtighed vistnok ikke vil kunne fældes. Langt sikrere ere Beretningerne om de endelige Resultater af Kongens Krigsforetagender; det er jo lettere at afgøre, om det var Nederlag eller Sejr, han bragte hjem; mem Slagenes Udfald afgiver jo ingenlunde nogen paalidelig Maalestok for Førerens Dygtighed. Det maa staa fast, at alle Kong Kristians Bedrifter til Søs bære Vidnesbyrd om et Mod, der ikke fornægtede sig i Farens Stund og maatte indgyde andre Tillid; om en Daadskraft og en Utrættelighed, der ikke skaanede sig selv, naar Sager af Vigtighed skulde udrettes; om en Indsigt i maritime Sager, erhvervet ved mangeaarig praktisk Udøvelse af Sømandens Gærning 1). I alt dette var der næppe nogen af Kongens Mænd, som overgik deres Konge. Det maa da ikke kaldes en Overvurdering af egne Kræfter og Evner, som Kongen viste, naar han stillede sig i Spidsen for disse Foretagender 2). Det traf sig jo her saa heldigt, at den højest staaende ogsaa var den relativt mest indsigtsfulde. "Mangt et kronet Hoved har baaret Admiralsuniform, men ingen med større Ret end Kong Kristian" 3). Han fulgte den Grundsætning: "Jeg vil tro Gud og gøre, hvad jeg kan, og befale hannem Resten." Ramte saa Ulykken ham, kunde han bære den med en god Samvittigheds Ro 4).

Til Kristian IV's Arbejde for Søetaten i det hele hørte ogsaa hans Tilsyn med Værftet paa "Bremerholmen

__________

1) Kongens egenhændige Udkast til Instruktioner for Søofficererne paa deres Togter (Breve I, 138. IV, 105) bevise ogsaa, hvor kyndig Kongen var paa dette Omraade.

2) Mejdell, Fra Enevældens Dæmr. 44.

3) Tuxen, Den d. og n. Sømagt, 189.

4) Breve IV, 478. 527.


21

her for vort Slot København". Historien har ikke bevaret direkte Vidnesbyrd derom, men Grunden til dens Tavshed er ikke, at disse Besøg ikke have fundet Sted, men derimod, at de hørte til de daglige Begivenheder. "Han lod sig under Tiden indfinde Kl. 4 om Morgenen paa de Steder, hvor publiqve Arbejder dreves, og han kunde ikke lide, at Haandværksfolk holdte op med deres Arbejde for at hilse ham" 1). Hvor hyppigt dette Tilsyn er sket, erfare vi først efter Kongens Død. 1649 skrev den svenske Resident om Frederik III, at denne aldrig kom paa Holmen eller andre Steder, som hans Hr. Fader plejede. Man saa denne Konge saa sjældent paa Værftet, at et Besøg, som han 1661 aflagde paa Flaaden, straks gav Anledning til Krigsrygter 2). Men hvad der nu var blevet Særsyn, havde under Kristian IV været Sædvane.

Ogsaa denne Konges Interesse for Skibsbygning bør fremhæves. I sin Ungdom var han bleven undervist i Matematik, Tegning og "Arkitektur". Med Tyge Brahe samtalede Fyrsten under sit Besøg paa Hven mest om Skibsbygning, Fortifikation og andre praktiske Ting. Han havde ogsaa "Skibsarkitektur saaledes af Fundamentet forstanden, at han til de allerkønneste og største Skibe Modellen med egen Haand haver gjort og forfærdiget og Skibbyggerne den tilstillet, et stort Arbejde derefter at bygge" 3). Disse Ord bekræftes endmere ved Kongens egne Udtalelser om et Skib, der 1643 byggedes i Neustadt, "efter den Skabelon, jeg derpaa gjort havde" 4). Der forefindes ogsaa en Tegning af en Pram, som Kongen selv har udkastet, og hvorpaa han har skrevet: "Denne Skalun er gjort til tvende Pramme, som i Vinter paa

__________

1) 1622 besøgte han Tugthuset Kl. 5 Morgen, Breve I, 275. Holberg, Danmhist. II, 459.

2) Becker, Saml. til Frederik III's Historie I, 16. 263.

3) Nyt hist. Tidsk. III, 264. Friis 202. Nyerup, Kristian IV's Karakteristik (Lavr. Jakobsens Ligpræd.).

4) Bruun, Kurt Adelaer 226.


22

Bremerholmen skal opsættes; og er Afdelingen derpaa gjort efter Tommer. Københams Slot, 23. Okt. 1640". En særdeles vidtløftig "Fortegnelse", en saakaldet "Zert", med udførlig Angivelse af alle et Skibs Dimensioner m. m. er ogsaa bevaret; da den helt er skrevet med Kongens egen Haand, tjener den tillige med hans Angivelse af Forandringerne, han (1644) ønskede foretagne paa Apteringen i Trefoldighed, som Vidnesbyrd om hans specielle Viden om disse Sager 1). At Ordet "Skablun" i Kongens Mund betyder Tegning, er sikkert nok; det kan vist heller ikke være tvivlsomt, at Udtrykket "Model" i de først anførte Ord har samme Betydning,

Mange af de Genstande, hvormed Kongen omgav sig, naar han var i Land, minde om Sømanden. Paa Frederiksborg havde saaledes et Rum Navnet: Skibsgemakket eller Skibssalen efter de mange prægtige forgyldte og udskaarne Skibe under Loftet; paa Væggen hang et Tapet, 50 Kvadratalen stort, "med Bemærkelse, hvorledes et Skib udi Søen fanger Skade og Juppiter med en Ørn siddende udi Luften". Ligeledes fandtes paa Slottet blandt Malerierne mange Marinestykker, saaledes: "et lidet Stykke med et Orlogsskib, hvorpaa er skrevet Admiral"; og: "et Stykke med trende Orlogsskibe, hvorpaa Folkene munstres og blæses Allarm" 2). Af de paa Rosenborg opbevarede Minder om Kong Kristians Søliv skal der fremhæves: en Sølv-Skibslygte; Kongens Admiralskaarde (1617), i hvis Skede der findes flere navtiske Instrumenter; den Dragt, Kongen var iført i Slaget paa Kolbergerhejde, og som bærer Mærker af hans Blod og Saar; et Brystbillede af Kongen i Admiralsdragt; i en Guldkæde om Halsen

__________

1) Breve III, 416. I, 77. IV, 434. N. M. Petersen, Bidrag til Litt. Hist. III, 9. Andre Tømmerværks-Tegninger "plejede" Kongen at gøre efter hele eller halve Tommer. Breve III, 293.

2) D. Saml. II, 171. 175 2 R II, 159.


23

hænger Signalpiben (Søfløjten) 1). Ligesom der 1588 til Prinsesse Annas Bryllup forfærdigedes Bordopsatser af forgyldt Sølv i Skikkelse af Skibe med fuld Takkelage, saaledes har Kongen selv været i Besiddelse af 2 Lamper, i Form af Skibe, hvis Skrog af Sølv blev baaret af en Bjærgkrystals-Køl 2). Endnu skulle vi tilføje, at det ovenfor S. 5 omtalte Kompas senere fik Sidestykker i Kongens Eje. 1607 anskaffede han sig et Søkort; dette og næste Aar købte han Instrumenter - sikkert navtiske - for henholdsvis 14 og 32 Dlr. hos "Krispinus udi København boendes"; 1640 bestilte han ligeledes i København en Sekstant med graveret Sølvskala, medens han 1643 lod Kaspar Herbach forfærdige matematiske Instrumenter. Herhen høre ogsaa de astronomiske Glober, som tilforn ere omtalte 3).

Ogsaa Kongens Sprog i Tale og Skrift maatte bære Mærker af hans Sømandsliv. Det er bekændt, at hans Breve ere prægede saa vel af mandig Djærvhed som af en vis sarkastisk Humor, - og begge Dele opelskes paa Søen. Men ogsaa ligefremme Sømandsudtryk findes af og til og tjene til at oplive og krydre Talen. Saaledes: Staa et Glas til Rors; jeg kænder Krudtet; være En om Borde; naa Bund i et Menneske med en lang Spies; hugge sin Kaas; Baadsmændene faa Penge i Bukserne; blæse i Bøssen; lægge alle Aarer fra Borde; være langsom i Vendingen o. s. v.

Det tør vel ikke forbigaas, at Marinen har haft den tvivlsomme Ære, at en af dens Embedsmænds Døtre har vundet Kongens flygtige Sømandshjærte i et af dets svage Øjeblikke, uden at det lykkedes hende at knytte nogen

__________

1) Brock, Old. Kongesl. 17. 38. Carl Andersen, D. d. Kong. kron. Saml. p. Rosenb. 1870, 21. Hans Leje paa Rosenborg har ikke været en Hængekøje, men en Seng, hvis Omhæng solgtes 1786 (Brock, Efterr. om Rosenb. II, 96).

2) Troels Lund, Danm. indre Hist. V, 313. Carl Andersen, anf. Skr. 12.

3) Schlegel, Saml, II. 3, 35. 57. 62. Sj. Tegn. XXVII, 100. Breve IV, 364.


24

varig Forbindelse og endnu mindre at blive æret for dette Forhold. "1618 gik et Fyrværk af paa Slottet; Karen Andersdatter kom ind; dog foraarsaget af Fruernes Spot vigte hun fra samme Plads og gav dennem Rum" 1).

Kong Kristian lægger ned sit Sværd. Han vaj træt af Kampen, hans sidste Dage varslede intet godt, og hvad syntes Fremtiden at love ? Da Kongen "i Flensborg frembar Sønnesønnen, den senere Kong Kristian V, i Kirken for Præsten, trykkede Barnet de gamle Arme, hvorfor Kongen ønskede, at Barnet en Gang maatte kunne trykke Svenskerne ligervis. Det skete ogsaa. Vel ikke Sønnesønnen personlig, men en Søhelt under Sønnesønnens Regering skulde lade dette Kristian IV's Ønske gaa i Opfyldelse, og med Held og Glans optage denne Kristian IV's Gærning; og denne Søhelt var da alt i Færd med at dygtiggøre sig til sin Livsopgave. Derfor maatte vor Sømandskonge have Ret til at søge Hvilen. Og fra Søetaten fik han "det sidste, et Menneske faar i denne Verden", - sin Kiste. 3. Marts forfærdigede Holmens Snedkermester Søren Ibsen til K. Maj. en Ligkiste af Eg, som indvendig beklædtes af Søren Ibsen selv med grønt Atlas; og desuden en Ligkiste af Fyr "til at forme den Tinkiste over", hvilket alt kostede 32 Daler i Arbejdsløn 2). Egetræskisten - den inderste - fandtes endnu 1866 nogenlunde vel bevaret, kun dens Laag var nedfaldet over Liget, der laa indsvøbt i et gult figureret Silkeklæde 3). I den Kiste hviler endnu, "efter næsten to og halvtredsindstyve Aars Møde og Regering", den Konge, der

"stod ved højen Mast
i Røg og Damp".

__________

1) D. Mag. 4 R. V, 44.

2) Slange 1389. Afregninger S, 5. Geh. Ark.

3) Sten Friis, Kristian IV's Gravkapel 29.

__________



<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

Opdateret: søn sep 5 12:44:19 CEST 2004
© eremit.dk 2001 - 2010 . Må frit anvendes og citeres med kildeangivelse
Kontakt:

Creative Commons License
Dette værk er licensieret under en Creative Commons Navngivelse-Ikke-kommerciel-Ingen bearbejdelser 2.5 Danmark Licens.

Valid HTML 4.01 Transitional  Valid CSS!
Sidens top