eremit.dk
Sti: Forside > Forfatterindeks > Assistentshuset og de private Laanecontoirer, . .

Assistentshuset og de private Laanecontoirer,
eller en Deel af Kjøbenhavns Skyggeside

Kbh., Louis Klein, 1866

C.H.


Denne eText er en nøjagtig kopi af 1866 udgaven. Texten er tastet hos eremit.dk, september 2001

Enkelte oplagte stavefejl er rettet.


Assistentshuset

og

de private Laanecontoirer,

eller



en Deel af Kjøbenhavns Skyggeside.

____________

Af


C.H.


_________________


Kjøbenhavn.
Otto Schwartzs Efterfølger.
(E. Jespersen)
Louis Kleins Bogtrykkeri
1866





"Bladet for Arbeiderforeningen af 1860" Nr. 9 af 3die d.M. indeholder en Artikkel med Overskrift "Pantelaanecontoirer" hvori Forfatteren først fremhæver: "at Assistentshuset med dets store Hælerprivelegium og trods de kun tager 12 pCt. i Renter, ikke alene ikke har været istand til at hindre Oprettelsen af 160 private Pantelaanercontoirer foruden de 140 Marskandisere og Jernkræmmere, der laane paa Pant, men ikke engang har kunnet forhindre disse fra at tage en aldeles ublu Rente (paa Assistentshuussedler i Almindelighed 87½ pCt. og paa Løsørepanter 350 til 600 pCt.)"

Forinden jeg nærmere undersøger Forholdene imellem Assistentshuset og de nævnte talrige private Laaneanstalter, tillader jeg mig at henlede Opmærksomheden paa tvende lignende Instituter, som drives for et Actieselskabs Regning, nemlig som Forfatteren siger: de saakaldte "billige Pantelaanercontoirer Nr. 1 og 2," hvilke nærmest havde til Formaal at bringe hine Anstalter til at nedsætte Renten. For at opnaa dete Øiemed give benævnte Contoirer Nr. 1 og 2 Laan paa Løsørepanter til en Rente af 50 pCt. eller 48 Sk. af Daleren om Aaret. At disse ved at tage en saa ublu Rente af lidende og trængende Folk, have bragt det i nogle faa Aar til en aarlig Omsætning af c. 130,000 Rdl. er maaskee mere end selv Actionairerne havde ventet, og deraf synes ikke alene tydelig at fremgaa at mange uerfarne Laansøgere lader sig føre bag Lyset, men ogsaa at de selv langtfra Alle blive kloge af Skade. At nævnte Laanecontoirers store Virksomhed forøvrigt har stiftet nogen Gavn og Nytte for den fattige og uformuende Klasse kan ikke indrømmes, thi om de


4

ogsaa paa den ene Side havde fravendt de øvrige private Laaneanstalter en Deel af deres Fortjeneste, saa er det paa den anden Side ligesaa vist, at de havde tilvendt sig en Deel af de Laansøgere, som ellers i deres Forlegenhed for Smaasummer vilde have tyet til Assistentshuset, og som nu ikke alene maa betale 38 pCt. mere i Rente ved "Nr. 1 og 2" end ved Assistentshuset, men tillige resikerer, at hvis de ikke ere istand til at indløse deres Panter inden 3 Maaneders Forløb, blive samme solgt, uden at de faa noget Overskud, medens de ved Assistentshuset have Garanti for, at deres Panter i det nævnte Tilfælde først efter et heelt Aars Forløb sælges, og at Overskuddet efter Fradrag af de løbende Renter og Auctionsomkostninger, kommer dem tilgode.

Men, vil man maaskee spørge, hvorfor henvender en Deel af den trængende Klasse sig da til de private Laanecontoirer, istedetfor at tye til Assistentshuset, hvor den under de billigste Vilkaar til enhver Tid kan pantsætte sine Eiendele? derpaa kan man svare, at de nævnte uerfarne Laansøgere i Reglen ikke ville være deres Nød bekiendt og derfor ikke forskaffe sig de nærmere Oplysninger hos Andre; at de i deres øjeblikkelige Forlegenhed finde det Beqvemmest at henvende sig til den nærmeste Pantelaaner, at de i Reglen pantsætte deres Eiendele i den faste Tro at kunne indløse samme igien til Forfaldstiden, altsaa inden en Maaned eller hos nogle enkelte Pantelaanere inden 2 til 3 Maaneder. I denne Forventning seer de sig oftest skuffede, og nu maa de, for ikke at tabe deres Eiendomsret til Panterne, betale de uforholdsmæssige høie Fornyelsespenge, og hvis de ikke ere i Besiddelse deraf, saa seer de sig nødsagede til at pantsætte andre Eiendele. Paa denne Maade komme de fra Maaned til Maaned dybere og dybere i Pantelaanernes kløer, som søge at holde dem fast saalænge de har Noget at pantsætte.

Det er den fattige Klasse og uerfarne Folk, som det Tryk nævnte private Instituter medføre, især falder paa, og næsten i alle Stater bestaaer derfor Love imod Aager, idet man ved Love har bestemt, som ogsaa indtil 1858 var Tilfældet her i Landet, at der ikke maa tages høiere end en vis Rente, og for Overtrædelsen fastsat meget haarde Straffe; ja endog i nogle


5

Stater Tabet af den hele laante Sum og desforuden Fængsel. Saa gavnlig og tidssvarende ogsaa Rentefodens Frigivelse i den større Handel og Omsætning er, saa skadelig viser den sig med Hensyn til de mindre Pantomsætninger, og det er fornemmelig og næsten ene ved Laanet af Smaasummer at Aager drives i sin hele Vederstyggelighed, og følgelig er det, som sagt, kun den Fattige og Uformuende der i Forlegenhed for en lille Sum bliver Aagerkarlens Bytte.

Hvad nu Assistentshusets Virksomhed angaaer, saa er der med Hensyn til Udlaanets Størrelse paa haandfaaet Pant, siden Begyndelsen af dette Aarhundrede indtil Aaret 1855, ikke foregaaet nogen væsentlig Forandring. Udlaanet var i Gjennemsnit af de 2 Aar 1804 og 1806 i runde Tal 446,000 Rdl. aarlig, og i Gjennemsnit af de 9 Aar 1835-1843: 444,000 Rdl. aarlig. Af de meget udførlige Meddelelser, som det nylig udkomne statistiske Tabelværks fjerde Bind indeholder, fremgaar, at der i Tidsrummet fra 1846 til 1856 gjennemsnitlig aarlig har været indsat i Assistentshuset 236,000 Panter, hvorpaa der har været udlaant 440,000 Rdl. I de tre paafølgende Aar 1856-1858 blev der indsat resp. 317,000, 341,000 og 345,000 Panter og derpaa udlaant resp. 598,000, 701,000 og 677,000 Rdl. At Pantomsætningen tiltog saa betydeligt, var vistnok for en Deel en Følge af den tiltagende Forlystelsessyge, men med Hensyn til de sidste tvende Aar kan Aarsagen dog vel nærmest søges i Pengekrisens Udbrud i Slutningen af Aaret 1857, som bragte den næringsdrivende Klasse for længere Tid i de ugunstigste Forhold. Efterat den nævnte Krises nærmeste Virkninger i de paafølgende Aar maatte ansees for at være næsten forsvundne, havde man kunnet vente en betydelig Nedgang af Pantsætningen; men det har, omendskiøndt Pantsætningen i de 5 Aar 1859 til 1863/64 stillede sig noget mindre ved Assistentshuset, nemlig i Gjennemsnit 285,000 Panter og 620,000 Rdl. Udlaan aarlig, dog i Virkeligheden ikke været Tilfældet, naar man tager i Betragtning, at efter Rentefodens Frigivelse i Aaret 1858 opstod successive den forhen nævnte store Mængde private Laaneanstalter, hvis samlede aarlige Omsætning, vistnok kan antages at have udgjort et Beløb af nogle Hundredtusind Daler. - Omendskiøndt


6

de talrige Laaneanstalters Forretninger florere, og "Arbeiderforeningens Blad" fortæller os hver Uge, at de saakaldte "b i l l i g e" Laanecontoirer Nr. 1 og 2, som nøies med en Rente af 48 Sk. for Daleren pro anno, ere i god Fremgang, saa have de dog ikke kunnet forhindre, at der ved Assistentshuset i Regnskabsaaret 1864/65 er indsat 258,000 Panter, og at Udlaanet har været større end nogensinde, nemlig 768,000 Rdl. Man kan derfor med temmelig Sikkerhed antage, at det aarlige Udlaan paa mindre Løsørepanter for Tiden udgjør næsten et dobbelt saa stort Beløb, som for 10 Aar siden. At den Laaneforretning hvorom her er Tale, har taget et saa betydeligt Opsving er meget beklageligt og i høieste Grad foruroligende, idet deraf tydeligt fremgaaer, at de lavere Klassers og selv en Deel af Middelstandens oeconomiske Forhold maa befinde sig i en daarlig Tilstand. Aarsagen dertil maa vel deels søges i den tiltagende Forlystelsessyge og det store Forbrug af Luxusartikler, som forøvrigt ogsaa for 10 Aar siden bestod i en temmelig stor Udstrækning, deels deri, at Næringsfrihedens Indførelse i Aaret 1858, saa gavnlig og tidssvarende denne Forandring ogsaa i mange Retninger har viist sig, dog har havt en skadelig Indflydelse paa den Deel af den talrige Haandværkerstand, som ikke havde Noget at sætte til, men som levede, som man siger, fra Haanden i Munden. Derved, at det under meget lette Betingelser er bleven tilladt enhver at drive et eller flere Haandværk, er der vel givet Mange Leilighed til at anvende deres Talenter og Kundskaber til deres eget og det almindelige Vel, men et vistnok ikke ringe Antal letsindige Fuskere, som overvurdere deres Kræfter og Midler have, og ville fremdeles, om endog i et mindre Omfang vedblive at benytte denne næsten u b e t i n g e d e Frihed, til at nedsætte sig sig som Haandværkere i alle mulige Fag, hvoraf Følgen er, at efter nogle Aars Forløb, og efterat de have bevirket en Deel af deres Medborgeres Undergang, deres øconomiske Forhold stille sig saaledes, at de maa pantsætte deres Eiendele, og naar de ikke have mere at pantsætte, saa blive de, med deres imidlertid dannede Familie, optagne som husvilde eller i andre Egenskaber paa Ladegaarden


7

eller andre lignende Instituter, som for Tiden synes at have en større Tilgang end nogensinde.

For nu at komme tilbage til Assistentshuset bemærkes her, at det laaner mod haandfaaet Pant til en Rente af 12 pCt. pro anno for Laan fra 2 Mk. til 50 Rdl.; til 9 pCt. for Laan fra 50 Rdl. til 100 Rdl. og til 6 pCt. fra 100 Rdl. og derover. Naar undtages de Panter over 50 Rdl., som Panteeierne for at faae et større Laan, havde indsat paa 3 Maaneder, skal ethvert Pant indløses eller fornyes inden 12 Maaneder, dog skeer det saaledes, at det først er i den 13de Maaned at det sælges ved Auction. Udlånssummen pr. Pant udgjorde gjennemsnitlig i Aaret 1857: 2 Rdl. 5 Sk. og i Aaret 1863 derimod 2 Rdl. 66 Sk. Naar man betragter Pantene efter Udlaanets Størrelse, saa var af hvert 100 i Aaret 1857: 36 pCt. under 1 Rdl., 55 pCt. mellem 1 og 5 Rdl. og c. 7 pCt. mellem 5 og 10 Rd. I Aaret 1863 udgjorde de mindre værdifulde Panter derimod kun 26½ pCt. Deraf fremgaaer, at Afgangen i Panternes Antal i de sidste Aar for største Delen har bestaaet i mindre værdifulde Panter, og at det altsaa i de fleste Tilfælde ere de fattige uerfarne Folk, som søger Laan paa deres Eiendele hos de private Pantelaanere. Under disse Omstændigheder, hvor Lovgivningen ikke yder nogensomhelst Værn i den nævnte Retning, maa det ikke alene ansees for høist nødvendigt, at der haves en Anstalt under det Offentliges Bestyrelse som Assistentshuset, men at det ogsaa ved Lov, idetmindste for Kiøbenhavn Vedkommende, forbydes at tage en høiere Rente for Laan indtil 6 Rdl. paa Løsørepanter, end 1½ Sk. af Daleren eller 18 ¾ pCt. pro anno, og at det tillige bestemmes, at Overtrædelsen deraf straffes, som det fortjener, nemlig som de groveste Forbrydelser. En slig Bestemmelse vil uden Tvivl have til Følge at kun faa, selv til den nævnte Rente, som er over 50 pCt. høiere end Assistentshuset tager og maa tage, vil befatte sig med at udlaane Smaasummer mod Løsørepanter, og den Fattige og Uformuende vil derved see sig foranlediget til sin egen store Fordeel, at henvende sig til Assistentshuset og alsaa ikke komme til at føle de private Laaneinstituters Hjerteløshed og Haardhed. - Med Hensyn til Udlaan paa Løsørepanter af over 6 Rdl. maa slige Forholdsregler ansees for mindre


8

nødvendige; thi deels have de fleste af dem, som leve af at aagre, i Reglen ikke store Summer til at laane ud, og dels maa det antages, hvad ogsaa Erfaringen viser, at Eierne af de mere værdifulde Panter i Reglen bedre forstaae at varetage deres Interesse og derfor henvende sig til Assistentshuset, for at faae Laan under de billigste Vilkaar. Actieselskabets tvende Laanecontoires Forretningsgang synes ogsaa at stadfæste Rigtigheden heraf, thi i Arbeiderforeningens Blad Nr. 8 angives Panternes Antal i Januar Maaned d.A. til 3,575 og det samlede Udlaan paa disse Panter til 6,056 Rdl. eller i Gjennemsnit c. 1 Rdl. 67 Sk. pr. Pant, medens Assistentshusets Udlaan i Aaret 1864/65 viste at have været i Gjennemsnit c. 2 Rdl. 94 Sk. pr. Pant.

En anden Trafik, som drives af de private Pantelaanere efter en storartet Maalestok, er at give Laan paa Assistentshussedler. Assistentshuset laaner kun 2/3 til i det høieste 3/4 af Panternes Værdi, for saaledes at have Sikkerhed for de løbende Renter, samt for Auctionsomkostninger, hvis Panterne ikke indløses, i hvilket sidste Tilfælde Overskuddet udbetales til Ihændehaveren af Assistentshuussedlen. Da det maa antages, at de trængende Laansøgere i Reglen have nødvendig Brug for det størst mulige Laan paa deres Panter, saa seer de sig foranledigede til at pantsætte Assistentshuussedlerne til de private Pantelaanere, som i Regelen laane en Mark af hver Daler, hvorpaa Sedlen lyder, imod en Rente, som varierer ved de forskjellige Pantelaanere fra 2 til 6 Sk. af Daleren om Maaneden.

Ifølge ovennævnte Blad Nr. 8 har Actieselskabets Laanecontoirer Nr. 1 og 2 i Januar Maaned d. A. givet Laan paa 3,162 Assistentshuussedler. I Forhold dertil pantsættes altsaa c. 38,000 Assistentshuussedler aarlig ved de sidstnævnte tvende Contoirer, og da der nu iblandt de talrige Pantelaanere, som laane paa Assistentshuussedler, er En, som ligeledes har tvende Laanecontoirer, hvor der gives Laan paa et endnu større Antal Sedler aarlig. saa kan man antage at Sedlerne paa næsten de halve af samtlige ved Assistentshuset indsatte Panter, pantsættes hos de private Laaneanstalter.

Laan paa Panter, samt Indløsning og Fornyelse ved Assistentshuset og ligeledes paa Assistentshuussedler ved de private


9

Pantelaanere, besørges for Vedkommendes Regning imod en vis Godtgørelse, for en meget stor Deel af de saakaldte Sættefolk. Disse have altsaa Leilighed til at giøre sig bekjendt med de af dem ved Assistentshuset indsatte Panters Beskaffenhed og virkelige Værdi, og forsaavidt de ikke directe søge at drage Fordeel, ved selv at laane paa Sedler, kunne de saaledes, og maaskee imod en lille Godtgjørelse, thi den ene Haand vadsker den anden, give de Pantelaanere, til hvem de pantsætte Sedlerne, tilstrækkelig Oplysning i saa Henseende. Af de Sedler, som lyde paa Panter, af hvilke antages, at de, efter at have indløst dem, som Handelsartikkel kunne bringe et godt Udbytte, søger man enten ved Kjøb, eller derved, at mange Pantelaanere give Laan paa Assistentshuussedler under den Betingelse, at Eiendomsretten dertil maa ansees som tabt, hvis de ikke indløses inden en kort bestemt Frist, at komme i Besiddelse af Panterne. - Den langt overveiende Deel af Sedlerne paa Panter derimod, som ikke antages at kunne realiseres med Fordeel paa den Maade, lader man henligge i den Forventning, at Eierne indløse samme, forinden Assistentshuset sælger Panterne ved Auction, imod en Rente af det derpaa givne Laan af 50 til 75 pCt., hvad ogsaa skeer med den største Deel, og for Resten søger Pantelaanerne at holde sig skadesløs ved Overskuddet, som Assistentshuset udbetaler til Ihændehaverne af de derpaa lydende Sedler.

Det ovennævnte Interessentsskabs tvende Laanecontoirer giver derimod Laan paa Assistentshuussedler til en Rente af 24 Sk. af Daleren eller 25 pCt. pro anno, og saavidt det er mig bekjendt stiller de da samtlige Sedler til Eierens Disposition; indtil Panterne, hvorpaa de lyder, ere forfaldne til Salg ved Assistentshuset. - At bemeldte tvende Contoirer, ligeoverfor andre lignende Anstalter, hvilke sidste Forfatteren af den nævnte Artikel, tillægger Prædicatet "Blodsugere", have virket til Fordeel for det paa bemeldte Sedler laansøgende Publikum, skal gjerne indrømmes, men omendskjøndt denne Forretning afkaster en mindre directe Fortjeneste, navnlig for Nr. 1 og 2, især da Tabet saavel af Kapitalen som af de løbende Renter paa de Sedler, som ikke indløses, vel neppe dækkes ved Overskuddet af Panternes Salg ved Assistentshuset, maa der dog tages i Be-


10

tragtning at ved at give Laan paa Assistentshuussedler, kaster de saa at sige med Pølsen efter Skinken, idet derved opnaaes den store indirecte Fordeel, at de komme i Forretningsforbindelse med talrige uerfarne eller letsindige Laansøgere, som finde det bequemmest ogsaa at pantsætte deres Løsøre, paa de Steder, hvor de faa Laan paa Assistentshuussedler, især ogsaa af den Grund, at de private Laaneanstalter i Regelen giver et noget større Laan paa Løsørepanter end Assistentshuset, hvad hine Anstalter uden Risico kunne giøre, deels da de kun give Laan paa 1 eller i det høieste 3 Maaneder, i hvilken korte Frist Panterne ikke ved de løbende Renter i den Grad fordyres, som i 12 Maaneder ved Assistentshuset. Saa moderate nu ogsaa de Vilkaar ere, under hvilke Interessentskabets tvende Contoirer laane paa Assistentshuussedler, imod de ublu Renter de lade sig betale af de fattige og trængende Folk for Laan paa Løsørepanter, saa vil Forfatteren af den nævnte Artikkel dog ikke kunde nægte, at de Laansøgende vilde staae sig endnu langt bedre ved, naar de ogsaa kunde faae dette Beløb, som de nu laane paa Assistentshuussedlen, ved Assistentshuset selv til en Rente af 12 pCt., istedetfor at de nu maa give 25 pCt. ved bemeldte Contoirer. Herved vilde Assistentshuussedlen, naar Assistentshuset laante saameget mere paa Pantet, ikke have den nuværende Værdi for de saakaldte billige og alle andre Laanecontoirer. Det maa derfor ansees for nødvendigt, at der snarest muligt foretages en slig Forandring, som paa følgende Maade lader sig udføre uden nogen Resico for Assistentshuset. Lægger man nemlig Assistentshusets Udlaan i Aaret 1864 og 65 af 768,000 Rdlr. til Grund, saa vilde et større Udlaan, som hidindtil af gjennemsnitlig 13 pCt. udgiøre i runde Tal et Beløb af 100,000 Rd. Da nu Indløsningen og Fornyelsen med Hensyn til Værdien af de indsatte Panter i Tidsrummet fra 1846 til 1864 har næsten uforandret været 91¼ pCt. af det hele Udlaan aarlig, saa udgiøre de Panter, som aarlig sælges 8¾ pCt. eller 67,200 Rdl. af hele Udlaanet 1864 og 65. Antager man ligeledes 8¾ pCt. af bemeldte forøgede Udlaan eller 8,750 Rdlr., saa ville de Panters Værdi, der sælges ved Auction, udgiøre ialt c. 75,950 Rdlr.


11

aarlig. Det er altsaa det nævnte større Udlaan af 8,750 Rdlr. paa de Panter som forauctioneres, samt 5 pCt. Rente af en tilsvarende Driftscapital, som i 12 Maaneder ville udgiøre c. 440 Rdlr., hvilke tilsammen 9,190 Rdlr., hvorom der, forudsat at Forholdet mellem Løsningen og Fornyelsen vedbliver at være i samme Forhold til hele Udlaanet som hidindtil, at der kan være Tale om Tab for Assistentshuset. Men hertil maa bemærkes, at der efter Fradrag af Assistentshusets Tilgodehavende paa de Panter som sælges ved Auction, i Gjennemsnit af de sidste Aar er udbetalt Overskud til Vedkommende, og navnlig til de private Pantelaanere, som stedse har været i Besiddelse af den langt overveiende Deel af Assistentshuussedlerne, et Beløb af c. 6,500 Rdlr. aarlig. Dette Overskud vilde ifølge den paatænkte større Laanesum falde bort af sig selv, og naar der ogsaa paa enkelte Panter endnu skulde forblive noget Overskud, saa maatte dette selvfølgelig tilfalde Assistentshuset. Endvidere maa tages i Betragtning, at Indløsningen og Fornyelsen af hele Udlaanet som sagt, hidindtil har været 91¼ pCt., hvilket altsaa af det nævnte forøgede Udlaan af 100,000 Rdlr. vilde udgjøre 91,240 Rdlr. Antager man nu, at denne Deel i Gjennemsnit indløses eller fornyes efter 6 Maaneders Forløb, saa ville derved, foruden de 5 pCt. Renter af Driftscapitalen, indvindes i Rente 7 pCt. pro anno, som for 6 Maaneder vilde beløbe sig til en Sum af 3,200 Rdlr. Dette Beløb samt hiint Overskud af 6,500 Rdlr., der ialt udgjør 9,700 Rd. vilde ikke alene afgive en tilstrækkelig Dækning for den ovennævnte Sum af 9,100 Rdlr. hvorom der kan være Tale om Tab for Assistentshuset, men der vil endog forblive et Overskud af c. 500 Rdlr. for Assistentshuset. En større Fordel for Assistentshuset vil uden Tvivl bestaae deri, at, som en Følge af ovennævnte Forandring, hvor Assistentshuussedlen vilde blive de private Pantelaanere et alt for dyrt Lokkemiddel, de uerfarne eller letsindige Laansøgere med en Deel af det Løsøre, de under de nuværende Forhold pantsætter imod en i høieste Grad ublu Rente hos de private Laaneanstalter, vilde søge Laan derpaa hos Assistentshuset.

Skulde de foreslåede Forholdsregler imidlertid ikke vise sig tilstrækkelige til at tilintetgjøre den for de trængende og


12

uformuende Laansøgere saa skadelige Trafik med Assistentshuussedler, saa er der endnu et Middel tilbage, som kunde anvendes derimod, nemlig at Assistentshuset ogsaa gjør Udlån, naar forlanges, paa de mindre værdifulde Panter paa 3 Maaneder, i hvilke sidste Tilfælde der kan gives et yderligere større Udlaan paa haandfaaet Pant, end paa 12 Maaneder. Men deels antager jeg ikke, at det til Opnaaelsen af det nævnte Øiemed, vil være nødvendigt at gjøre Brug deraf, og deels ville mange mindre erfarne Laansøgere, som i Reglen pantsætte deres Eiendele i den faste Tro at kunde indløse disse inden en kort Frist, i hvilken Forventning de, til Fordeel for de private Pantelaanere, nu i Reglen seer dem skuffede, og altsaa hvis de forsømte Fornyelsen, hvilket som Erfaringen viser, selv med en Henstand af 12 Maaneder, nu Mangfoldige gjøre, vilde miste deres Eiendele.

For nu at komme tilbage til Forfatteren af den forhen nævnte Artikel, bemærkes, at han træder op som Protector for Interessentskabets tvende Laaneanstalter med en Suffisance, som tydelig viser, at han, med al Agtelse for hans øvrige Kundskaber og Færdigheder, maa være ganske uvidende om, hvad der i den nævnte Retning kan tjene til at forbedre de Fattiges og Uformuendes Kaar. Paa den Maade kan det forklares, at han ikke undseer sig ved at anmode Kommunen om at stille Midler til Disposition, for at der endnu kan oprettes flere private Laaneanstalter, som kunde give Laan paa Løsørepanter til en fra 50 til 37½ pCt. nedsat Rente. Det maa ansees som en Fornærmelse mod Kommunalbestyrelsen, naar man vil antage at den skulde kunde begaae den Ubesindighed, at indlade sig paa slige Experimenter, saalænge der bestaaer en Anstalt som Assistentshuset, hvor der  i k k e   t a g e s   e l l e r   m a a  
t a g e s   e n   h ø i e r e   R e n t e   e n d   1 2   p C t.

Forfatteren udtaler endvidere som sin Overbeviisning: "at naar Assistentshusets Ophævelse ogsaa for Tiden er uheldig, saa kan og bør det komme dertil, at hele denne Bedrift overlades den private Virksomhed". Naar alle Mennesker vare tilstrækkelig oplyste og grundærlige, saa maatte en Indretning som Assistentshuset ansees for overflødig, men da det hverken er eller nogensinde vil blive Tilfældet, saa er dets Bestaaende under det Offent=


13

liges Bestyrelse, naar de Uformuende og Trængende, som søge Laan paa deres Eiendele, ikke skulde blive et Bytte for private egennyttige og ubarmhjertige Pantelaanere, en afgjort Nødvendighed; hvad ogsaa Erfaringen viser i andre Stater, hvor næsten enhver større By har en slig Anstalt, som staaer under det Offentliges Bestyrelse. "Hælerprivilegium" er Forfatteren ikke berettiget til at anvende paa Assistentshuset, thi ved en slig Forretning, hvor der ofte daglig gives Laan paa 1000 Panter, kan der ikke være Tale om, Vedkommende skulde bevise deres Eiendomsret til samme. En nøiagtig Bogføring over Assistentshusets Forretninger gjør det muligt at Politiet til enhver Tid kan faa alle de Oplysninger, det med Rette kan forlange, og Embedsmændene ved Assistentshuset have aldeles ingen Grund til eller nogensomhelst Interesse af at hemmeligholde Noget i saa Henseende. Hvorledes forholder det sig derimod med de talrige private Aageranstalter eller Laanercontoirer? Spørg Politiet, og Forfatteren vil uden Tvivl faae til Svar, at det hellere ønsker disses Ophævelse idag end imorgen, for saa i slige Tilfælde alene at have med Assistentshuset at giøre.

Ved at omtale denne Gjenstand skal jeg her bemærke, at det vel næppe kan kaldes rigtigt, naar Eieren af stjaalne, ved Assistentshuset indsatte Panter, ikke kan komme i Besiddelse deraf, uden at betale den hele derpaa laante Sum, og maatte det derfor ansees for overensstemmende med Billighed, at, naar det Stjaalne var umiddelbart indsat af Gjerningsmanden og den derpaa lydende Assistentshuusseddel ved Anholdelsen forefandtes i hans gjemme, slige Panter udleveredes uden nogen Godtgjørelse til de Vedkommende, navnlig her i Byen bosatte Eiere af samme. Det Tab, som en slig Bestemmelse vilde foraarsage Assistentshuset, vilde, saavidt jeg kan skjønne, ikke være betydelig, og ifølge den hidindtil gjorte Erfaring vel neppe udgjøre en større Sum end 200 til 300 Rdlr. aarlig, især da ikke saa faae Bestjaalne erholde Panter udleverede uden nogensomhelst Godtgjørelse, naar der i Tide er gjort Anmeldelse paa Assistentshuset, thi da bliver der ikke laant paa den anmeldte Gjenstand og den, der vil pantsætet den, anholdt og overgivet til Politiet. Er derimod Anmeldelsen gjort noget seent, eller Tyven er kommet


14

i Forkjøbet, faaer Politiet Pantet udlaant til videre Undersøgelse, eller den Bestjaalne faaer Udgang til Magasinerne for muligt at kunde gjenkjende det, der er blevet ham frastjaalet. Heraf kan sees at Assistentshuset paa bedste Maade imødekommer baade Publicum og Politiet, saa at det af Protectoren for de 2 Laanecontoirer kaldte "Hælerprivilegium", det eneste som Assistentshuset har forud for alle disse private Contoirer, reducerer sig til Intet.

Naar han endvidere siger: "at Assistentshuset ikke overholder de i Statuterne givne Bestemmelser", saa maa denne Beskyldning ansees for ugrundet indtil han beviser sine Paastande. Saavidt mig bekjendt har netop en nøiagtig Overholdelse af disse Bestemmelser forhindret Assistentshuset i at anvende Forholdsregler imod det skadelige Aageri, der drives af de private Laaneanstalter, og derfor kan det kun være i den Fattiges og Uformuendes Interesse, hvis der til Opnaaelsen af dette Øiemed snarest muligt foretages nogle Forandringer med bemeldte Lovbestemmelser.

De Forandringer ved Assistentshusets Virksomhed, som efter min Formening burde foretages ere:

1) at Assistentshuset, som i det foregaaende nærmere udviklet, bemyndiges til at give størst mulige Laan paa haandfaaet Pant.

2) at som en Følge heraf for Fremtiden ikke udbetales noget Overskud af de ved Auctionen solgte Panter.

3) Assistentshuset bemyndiges til at oprette endnu 3 Indleveringscontoirer, nemlig paa Nørrebro, paa Vesterbrotorv og i Nærheden af Vognmagergade og Gammelmønt. Af Assistentshusets nuværende Indleveringscontoirer maatte det være hensigtsmæssigt at henligge Litr. A, som nu befinder sig umiddelbart i Nærheden af Assistentshuset, til eller i Nærheden af Klædeboderne, hvorimod den Indretning burde træffes, at der paa selve Assistentshuset gaves Forskud paa Løsørepanter, efter den sædvenlige Contoirtid indtil Klokken 8 om Aftenen, dog saaledes at hver enkelt Laansøger, efter den sædvanlige Contoirtid, kun i det høieste kunde faae Forskud paa tvende Panter. Med hensyn til en forandret Beliggenhed af Indleveringscontoiret Litr. B, maatte omtrent Hjørnet af Borgergade og Hoppenslænge afgive et passende Sted.


15

4) at Netto=Overskuddet, som Assistentshuset afgiver, og som med Hensyn til de sidste tvende Aar, naar man istedetfor 4 pCt., regner 5 pCt. af Driftscapitalen, kan antages at udgjøre omtrent 8,000 Rdlr. aarlig, efterat deraf er dannet et tilstrækkeligt Reserve=Fond til Afholdelsen af uforudsete Tab, deels anvendes til at nedsætte Renten saameget som muligt, og deels til at bringe de laveste gagerede Embedsmænd og Betjente ved bemeldte Anstalt en til de nuværende Forhold forbedret Indtægt, thi at bemeldte Netto=Overskud, som fremgaaer af den Fattiges og Uformuendes trang i Kjøbenhavn, skal som hidindtil anvendes til Invalidernes Forsørgelse, hvilken Byrde selvfølgelig maa ligelig fordeles over hele Monarchiet, kan vel næppe forsvares; og endelig

5) skal jeg med Hensyn til Expeditionen ved Assistentshuset kun blot her gjøre opmærksom paa et Punkt, nemlig, at Assistentshuset, ifølge de for samme gjældende Lovbestemmelser, maae i visse Tilfælde overholde en Forretningsgang, som uden at være til nogen væsentlig Nytte for Vedkommende, foraarsager betydelig Contoirarbeide og Trykkeomkostninger, og som ret egentlig egner sig til at bringe Forvirring i den sædvanlige Forretningsgang. De Panter, som ere forfaldne til Salg kunne nemlig indløses eller fornyes indtil Løverdagsaften, og da nu den trykte Fortegnelse maa være færdig til samme Tid, idet Auctionen tager sin Begyndelse den derpaa følgende Mandagmorgen, saa er Følgen deraf, at neppe en F j e r d e d e e l af de Gjendtande, som staae opført i Fortegnelsen, komme til Opbud. Derved foraarsages ikke alene et uendeligt Arbeide, men den nævnte høist ufuldstændige Fortegnelse har, til Skade for Auctionernes Udfald, saagodtsom ingen Værdi for den Deel af Publicum, som netop ved sammes Indhold maatte finde sig foranlediget til at freqventere Auctionen for at gjøre Indkjøb. Derfor maa det ansees for rigtig, at Indløsningen og Fornyelsen af de til salg forfaldne Panter ophører n o g l e   D a g e før Auctionens Begyndelse. For Vedkommende Panteeiere kan en slig Bestemmelse ikke være til nogen Skade, idet man med Sikkerhed kan antage, at Indløsningen og Fornyelsen vil finde Sted i samme Forhold enten Panterne ere forfaldne til Salg efter 12 2/3 Maaneder (som nu


16

i Gjennemsnit er Tilfældet), eller efter 12½ Maaneders Forløb. Hertil maa bemærkes, at naar blot Vedkommende indleverer deres Sedler til Fornyelse, inden den nævnte Frist er udløben, saa blive de Panter, hvorpaa de lyde (med Undtagelse af uldne Vare, der ikke Fornyes), selv naar Fornyelsespengene først betales efter en Maaneds Forløb, ikke solgte. Af de ovenanførte Grunde maatte ligeledes ingen Løsning ved selve Auctionsbordet finde Sted, thi har Vedkommende tilstrækkelige Penge til at løse deres Panter ved Auctionsbordet, imod at betale Laanet, Renter og Salarium, saa kunne de i Reglen for dette Beløb, selv kjøbe samme ved Auction.

Udførelsen af de ovennævnte forskjellige Forslag, staaer vel mere eller mindre i Modstrid til de for Assistentshusets Virksomhed for Tiden gjældende Lovbestemmelser, men i den Forudsætning, at disse Bestemmelser ligesaa godt som enhver anden Lov, kunde bringes i Overeensstemmelse med de nuværende Forhold, tillader jeg mig at henstille bemeldte Forslag til høie Vedkommendes Overveielse og nærmere Foranstaltning.

Kjøbenhavn, den 25de Marts 1866.

____________



Opdateret: 17-03-2002
© eremit.dk 2001 - 2010 . Må frit anvendes og citeres med kildeangivelse
Kontakt:

Creative Commons License
Dette værk er licensieret under en Creative Commons Navngivelse-Ikke-kommerciel-Ingen bearbejdelser 2.5 Danmark Licens.

Valid HTML 4.01 Transitional  Valid CSS!
Sidens top