eremit.dk
Sti: Forside > Forfatterindeks > Forslag til en Comitee for Kjøbenhavns almindelige Vel

Forslag til en Comitee for Kjøbenhavns almindelige Vel

Kbh., Trier, 1867

Adolph Hannover (1814-1894)


Denne eTekst er en nøjagtig kopi af teksten i den originale udgave fra 1867. Teksten er tastet hos eremit.dk januar 2002

Ændringer i forhold til originalen:
Kursiv er anvendt hvor ord fremhæves med spærret skrift.


 

Forslag til en Comitee


for

Kjøbenhavns almindelige Vel.

__________


§ 1. Comiteens almindelige Formaal.

Comiteen har til Formaal en omfattende og planmæssig Ordning af den private Velgjørenhed i Kjøbenhavn. Den vil ad Frivillighedens Vei understøtte Stadens almindelige Fattigvæsen i dets forskjelligartede Virksomhed. Den ønsker at optræde veiledende, ordnende og understøttende de Foreninger og Foranstaltninger, hvis Øiemed er at afhjælpe og forebygge Fattigdom, uden dog paa nogen Maade at træde de forskjellige Foreningers selvstændige Virksomhed for nær eller at gribe ind i Udførelsen af Enkelthederne. Kun forsaavidt vedkommende Forenings Bestyrelse selv ønsker at opløse sig eller at overgive sine Forretninger og sin Formue til Comiteen, vil den gaa ind derpaa. Foruden de allerede bestaaende Foreninger af denne Art, vil Comiteen stræbe at kalde saadanne tillive, hvortil der føles særlig Trang, eller som paa andre Steder have viist deres Betydning.

§ 2. Comiteens Inddeling i to Sectioner.

Comiteen vil efter det Foranførte fortrinsvis arbeide i to Retninger og fordele sin Virksomhed til de to følgende Sectioner:

Første Section for det frivillige Fattigvæsen.

Anden Section for de Fattigdommen forebyggende Foranstaltninger.

[1]

 

2

§ 3. Første Section for det frivillige Fattigvæsen.

a. For uafbrudt at være i Besiddelse af nøiagtig Kundskab om dem, der kunne trænge til Hjælp, inddeles Staden Kjøbenhavn med Christianshavn og Forstæder i 216 Kradse. I Spidsen for hver Kreds stilles en Kredsforstander, som vælges af samtlige Kredsens Beboere, der have fyldt 25 Aar og ere uberygtede. De 216 Kredsforstandere vælge 24 Hovedforstandere; hver Hovedforstander stilles i Spidsen for 9 Kredsforstandere. De 24 Hovedforstandere vælge atter en Formand. Valget af Forstandere er ikke bundet til deres Ophold i Kredsen, men de bør dog helst søges blandt dens Beboere.

b. Det paaligger Kredsforstanderen at erhverve sig nøie Kundskab om sin Kredses trængende Beboere, om Familiernes Størrelse, Arbeidsevne, Fortjeneste, almindelige Sundhedstilstand og hele Forhold, og ved stadige Besøg, ved gode Raad og Anvisninger til Huslighed, Orden, Renlighed o. s. v., ved Opmuntringer og Formaninger at knytte dem til sin Person og at arbeide for deres Velvære. Det staaer ham i denne Henseende frit at benytte den Medhjælp (mandlig og quindelig), som han maatte finde passende.

c. Naar Nogen anholder om Understøttelse, anstiller Kredsforstanderen Undersøgelse desangaaende og indberetter Sagen til sin Hovedforstander, som derpaa i Forening med sine øvrige Kredsforstandere afgjør den overensstemmende med den Forretningsorden og de øvrige Bestemmelser angaaende Hjælpens Beskaffenhed, Varighed o. s. v., der vedtages af Generalforsamlingen. Naar Sagen er afgjort, vender den tilbage til Kredsforstanderen, der har at meddele Vedkommende Udfaldet eller at bringe det i Udførelse.

d. Det paaligger fremdeles Kredsforstanderen (enten alene eller med passende Medhjælp) at indsamle de frivillige Pengebidrag og at aflevere dem til sin Hovedforstander, der atter indbetaler dem til Generalkassereren.

e. Personer, som allerede nyde nogensomhelst Understøttelse af det offentlige Fattigvæsen, ere af denne Grund ikke udelukkede

 

 

3

fra Understøttelse af det frivillige; kun i saadanne Tilfælde, hvor Tvang maa anvendes som Correctiv af Fattigdom, eller hvor Vedkommende er forsørgelsesberettiget udenfor Kjøbenhavn, afvises der i Regelen fuldstændigt fra det frivillige Fattigvæsen. Forresten tilstræbes der den inderligste Samvirken mellem det offenlige og det frivillige Fattigvæsen, da begge have samme Formaal.

f. Sectionen vil endelig føge oprettet en forretningsmæssig Forbindelse mellem de allerede bestaaende almindelige Velgjørenhedsforeninger indbyrdes og med Sectionen og saaledes bidrage til, at man ved gjensidig Meddelelse og Modification af Virksomheden kommer til at arbeide efter en fælleds Plan.

§ 4. Anden Section for de Fattigdommen
forebyggende Foranstaltninger.

a. Sectionen vil understøtte Afbenyttelsen af Børneasyler og have sin Opmærksomhed henvendt paa Børnene, saavel Pleiebørn, der udsættes af de forskjellige Autoriteter, som andre Børn, der mangle tilbørligt Tilsyn eller leve under fordærvelige Forhold. Den vil modarbeide Børns Anbringelse til Livserhverv, der ødelægge deres Sundhed eller Moralitet.

b. Sectionen vil understøtte Formaal, som have den opvoxende eller voxne Ungdoms Sundhed og Styrke for Øie, have Tilsyn med ledige Tyender og Arbeidere og søge at skaffe dem Ansættelse eller Arbejde ved Arbeidsanvisningscontoirer eller paa anden Maade danne et Mellemled mellem Arbeidsherrerne og de Arbeidesøgende.

c. Sactionen vil henvende sin Opmærksomhed paa Sundhedsforholdene i de nærværende Boliger og søge at paavirke Husværternes Omsorg for deres Beboere i denne Retning samt arbeide for Opførelsen af sunde og billige Boliger og for deres Overgang til Selveie.

d. Sectionen vil gjøre Indkjøb af Livsfornødenheder i det Store og forhandle dem for fælleds Regning til billige Priser.

 

 

4

Den vil stræbe at modarbeide Misbrug af Pantelaaning og sørge for Oprettelsen af et større Antal billige Laanecontoirer.

e. Idet Sectionen gaaer ud fra den Grundsætning, at de Enkelte bør deltage i og bidrage til Tilveiebringelsen af de forskjellige Indretninger, der skulle virke til deres egen Fordel, vil den bestræbe sig for at aabne deres Blik for og lede og lette Gjennemførelsen af gjensidigt understøttende og assurerende Selskaber. Til saadanne ville regnes almindelige Livsforsikringsselskaber, Spare=, Laane=, Syge= og Begravelseskasser, hvis Paalidelighed og Fordelagtighed Sectionen vil gjøre til Gjenstand for Undersøgelse og Anbefaling. Sectionen vil bestræbe sig for, at de paa saadanne Steder af Ubemidlede opsamlede Summer ogsaa komme Ubemidlede tilgode ved Laan.

f. Sectionen vil fra Tid til anden udgive populaire veiledende Skrifter om de nævnte og om andre dermed beslægtede Forhold.

§ 5. Pengemidlerne.

a. For at kunne afholde Comiteens Udgifter navnlig til det frivillige Fattigvæsen vil der udstedes Opfordring til at tegne sig for maanedlige, halvaarlige eller aarlige Bidrag. Der vil dernæst i hver Familie blive hensat en lukket Sparebøsse, hvori man især har tænkt sig, at de mange Smaasummer, som nu iblinde som Almisse gives ved Dørene, paa Gaderne o. s. v., skulle henlægges, saa at Giverne kunne erholde Sikkerhed for deres Gavers rette Anvendelse. De frivilligt tegnede Bidrag samt Beløbet i Sparebøsserne indsamles af Kredsforstanderne til nærmere fastsatte Tider og afleveres af hver til sin Hovedforstander; det af alle Hovedforstanderne indsamlede Beløb afleveres til Generalkassereren. Man tør forvente, at ogsaa Bidrag engang for alle, private Indsamlinger, Overskud fra Beløb, der ere indkomne i andre Øiemed o. s. v., ville tilflyde Comiteen, ligesom man ogsaa tør haabe, at Comiteen, naar dens Virksomhed har vundet Fasthed, kan gjøre Regning paa at modtage Legater eller større Summer til sin Anvendelse og at blive understøttet af større for det almindelige Vel arbeidende Instituter. Endelig

 

 

5

vil det beroe paa Omstændighederne, hvorvidt Comiteens Bestyrelse vil finde sig foranlediget til at foranstalte større almindelige Indsamlinger f. Ex. ved en Fireskillingssubskription, ved Bazarer, offenlige Forestillinger og deslige.

b. Ligesom samtlige Pengemidler indflyde i den fælleds Kasse uden Hensyn til Indsamlingsstedet, saaledes skee ogsaa alle Udbetalinger fra samme Kasse.

§ 6. Bestyrelsen.

a. Første Sections Forretninger bestyres af Sectionens 24 Hovedforstandere.

b. Anden Sections Forretninger bestyres af 12 Medlemmer, hvoraf 3 ere Geistlige, 3 Læger, 3 af Arbeiderstanden og 3 afsendte af de gjensidigt assurerende Selskaber.

c. Hver Section vælger af eller udenfor sin Midte en Formand og en Secretair.

d. Generalforsamlingen, som dannes af første og anden Sections styrende Medlemmer, vælger af eller udenfor sin Midte Comiteens øverste Bestyrelse, nemlig en Formand, en Viceformand, en Generalkasserer og en Generalsecretair; dernæst træde de to Sectioners Formænd og Secretairer ind i nævnte Bestyrelse.

§ 7.

Bestyrelsen og Sectionerne udarbeide hver sin Forretningsorden, som billiges af Generalforsamlingen. Forretningsordenen skal tillige fastsætte Valgmaaden og Valgperioden for alle paagjældende Medlemmer.

§ 8.

Hver Section afgiver til Bestyrelsen en aarlig Beretning om hele sin Virksomhed, derunder indbefattet en Oversigt over de Foreningers Virksomhed, med hvilke Sectionerne ere traadte i Forbindelse.

§ 9.

Bestyrelsen forestaaer hele Kasse= og Regnskabsvæsenet. Den sammenkalder en aarlig Generalforsamling af Sectionernes styrende

 

 

6

Medlemmer, i hvilken der fremlægges Regnskab for det forløbne Aar og Budget for det kommende Aar samt afgives Beretning om hele Comiteens Virksomhed, som derpaa besørges offenliggjort. Generalforsamlingen sammenkaldes ligeledes ved Afgjørelsen af Spørgsmaal, der have Interesse for hele Comiteen. Naar Halvdelen af en Sections Medlemmer fordrer det, maa en foreliggende Sag forebringes for Generalforsamlingen. Denne vælger ligeledes to Revisorer af Regnskabsvæsenet.

§ 10.

Bestyrelsen og Sectionerne kunne tilkalde Medlemmer udenfor Comiteen for at tage Del i deres Arbeide og kunne give dem lige Forhandlings= og Stemmeret med de øvrige Medlemmer. De tilkaldte Medlemmer kunne ogsaa indtræde i specielle Udvalg, som man maatte finde sig foranlediget at nedsætte.

§ 11.

Bestyrelsen anskaffer et passende Lokale til Møderne, samt til Expedition, Kassevæsen og Bogholderi. I Forbindelse med Lokalet indrettes et Bibliothek for Beretninger fra Velgjørenhedsselskaber og for andre Skrifter, der kunne have Interesse for Comiteen og dens Sectioner. Bestyrelsen og Sectionerne ere bemyndigede til at antage lønnet Medhjælp, hvor det er nødvendigt.

§ 12.

Alle Beslutninger i Generalforsamlingen, Bestyrelsen, Sectionerne og Forstanderskaberne afgjøres ved simpel Stemmeflerhed. Ere Stemmerne lige, gjør Mødets Formand Udslaget.

§ 13.

Generalforsamlingen forbeholder sig at foretage de Forandringer i nærværende Bestemmelser, som den maatte ansee passende; fast legerede Capitaler skulle dog altid bevare deres oprindelige Bestemmelse.

__________





 

 

7

Nogle Motiver og oplysende Bemærkninger.

Til § 3. Centralcomiteen i Kjøbenhavn, som stiftedes 1848 og fornyedes 1863, har for en stor Del opnaaet sine Resultater ved den Omstændighed, at dens Virksomhed har været bygget paa et stort Antal mindre Kræfter, som efterhaanden opsummeredes for tilsidst at samles i et Centrum, hvorfra atter den udadgaaende Virksomhed begyndte, som ligeledes succesive opløftes, indtil den naaede sit Maal. Enhver Deltager mærkede saaledes sin Betydning som Led i den store Kjede. Paa samme Maade er der ved Organisationen af første Section sat et stort Antal Kræfter i Bevægelse, hvorved saavel den udadgaaende som den indadgaaende (deriblandt ogsaa Indsamlingen af Midlerne) Virksomhed vil blive følelig paa saamange Punkter som muligt. Forresten er der nok et Forbillede for Sectionens Organisation, nemlig i den allerede bestaaende "Christianshavnske Forening", der tæller 5 Bestyrere med en Formand og 70 Undersøgere, som ere fordelte mellem Bestyrerne.

Et Antal af 216 Kredsforstandere vil foreløbigt være tilstrækkeligt; det udgjør 1 til 7 à 800 Indbyggere; efter et omtrentligt Skjøn vil hver Kredsforstander aarligt erholde Tilsyn med 10-15 Familier. Omfanget af hver Kreds vil nærmere blive bestemt efter det Antal Personer, som man kan antage at kunne blive Gjenstand for Understøttelse i Kredsen; de af Stadens Quarterer, hvor den fattigere Del af Befolkningen fortrinsvis har Ophold, ville omfatte flest Kredse.

Ingen af Forstanderne er lønnet; Forstanderskabet er en Hæders= og Tillidspost. Da Alle tage Del i Valget, ville navnlig de Fattige bedst kunne udpege den, de ønske til deres Forstander. Valget maa indrettes paa en simpel og for Menigmand let tilgjængelig Maade. Interessen for det frivillige Fattigvæsen vil ad denne Vei bedre vækkes og lettere vedligeholdes, end naar Comiteen paatvinger Kredsen Forstandere, der ikke have Beboernes Tillid og Bifald. Man maa haabe (ligesom Tilfældet har været paa Christianshavn), at Mange frivilligt ville tilbyde sig.

Quindelig Medhjælp vil være af udmærket Værd i visse bestemte Retninger navnlig ligeoverfor Quinder og Børn; forresten maa Kredsforstanderen bære Ansvaret for sin Medhjælp.

Forstanderne ville selvfølgelig ikke blot antage sig dem, der umiddelbart henvende sig til dem om Hjælp, men ogsaa de saakaldte skjulte Trængende, som af Undseelse holde sig tilbage.

Kredsforstanderne, der ere det frivillige Fattigvæsens fornemste Støtter, bør have den størst mulige Frihed i deres Virksomhed og kun være bundne ved de almindelige Bestemmelser, der blive at tage om de Personer, hvem Hjælp kan tildeles, om

 

 

8

Hjælpens Beskaffenhed, Varighed o. s. v. Naar saadanne Bestemmelser engang for alle ere vedtagne, vil hver Hovedforstander i Forening med sine Kredsforstandere være istand til at afgjøre alle sædvanlige Sager. I denne Henseende maa der finde en Art Decentralisation Sted; thi det vilde være uoverkommeligt Arbeide, hvis Sectionens Bestyrelse (de samlede Hovedforstandere) skulde afgjøre hver enkelt Sag.

For at indlede og lette Sectionernes Forbindelse med Velgjørenhedsforeningerne vil man tilveiebringe en Oversigt over samtlige i Kjøbenhavn værende Foreninger, Stiftelser, Legater o. s. v. med almindelige eller særlige velgjørnde Formaal. Man vil saaledes lettest kunne opdage, i hvilke Retninger der endnu kræves Hjælp, medens den i andre Retninger muligvis vil findes tilstrækkelig eller endog misbrugt.

Til § 6. I anden Section skulle 3 Præster repræsentere Stadens Sogne, 3 Læger Sundhedsforholdene, 3 Medlemmer af Arbeiderstanden Arbeiderforholdene, endelig ville de Selskaber, som slutte sig til Comiteen, repræsenteres af 3 af dem valgte Medlemmer. Da § 10 hjemler Sectionerne Ret til at tilkalde Udenforstaaende, kan dette skee efter Behov, ligesom der heller ikke kan være Noget tilhinder for nye Medlemmers Optagelse ved en Generalforsamling, naar Forretningernes Mængde og Omfang senere kræve det.

__________

Subsidiaire Forslag.

1. Centralcomiteens Bestyrelse forbeholder sig at forestaae de Valg af Sectionernes Medlemmer, som første Gang blive at foretage; men derefter træder Comiteen for Kjøbenhavns almindelige Vel ud af ethvert Afhængighedsforhold af Centralcomiteen i Kjøbenhavn. (Centralcomiteen er stiftet med et ganske andet Formaal, og der kan ikke lægges yderligere Beslag paa dens Medlemmer i tredie og fjerde Section, hvis Virksomhed endnu vedvarer).

2. Der tilstræbes en saadan Samvirken med det offentlige Fattigvæsen, at de nuværende Forsørgelsesforstandere afløses af de i § 3 foreslaaede ulønnede Kreds= og Hovedforstandere, og at Kjøbenhavns Commune overtager den øvrige lønnede Administration af Fattigforsørgelsen.

Kjøbenhavn, den 19de Mai 1867.

A. Hannover,

Medlem af det af Centralcomiteen i Kjøbenhavn
angaaende Ordning af den private Velgjørenhed
nedsatte Udvalg.

_________________

Trykt hos S. Trier.





 

Opdateret: 17-03-2002
© eremit.dk 2001 - 2010 . Må frit anvendes og citeres med kildeangivelse
Kontakt:

Creative Commons License
Dette værk er licensieret under en Creative Commons Navngivelse-Ikke-kommerciel-Ingen bearbejdelser 2.5 Danmark Licens.

Valid HTML 4.01 Transitional  Valid CSS!
Sidens top